Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peberrod - Peireskia - Pelargonium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvfølgelig ikke kan eller i hvert Fald kun i
hveranden Række, naar Planterne lægges i
Forbundt paa tværs af Rækkerne. Foruden at
Rensning med Hestehakke i Reglen vil være billigere
end Rensning ved Haandkraft, opnaar man tillige
ved Brugen af Hestehakken at holde Jorden løs og
aaben, hvilket i høj Grad vil befordre Planternes
Trivsel. Ved Dyrkning af P. i det større kan man
i Reglen nøjes med at »nakke« Planterne én Gang,
da Arbejdet ellers vil blive uoverkommeligt; men
foretages Nakningen paa det rigtige Tidspunkt,
naar Toppen begynder at vokse for stærkt fast i
Jorden, hvilket i Almindelighed vil være Tilfældet
i Løbet af Juli Maaned, vil det ogsaa være
overflødigt at gentage dette Arbejde. Nakningen
udføres ved, at man med den ene Haand griber om
Toppen, og med Fingrene paa den anden forsigtigt
fjerner noget af Jorden om Planten for at finde,
hvor de stærke Rødder, som fastholder den øverste
Halvdel af Planten, sidder; disse fraskæres derefter
tilligemed de overflødige Topskud med en Kniv,
hvorefter Planten lægges tilbage i sit Leje,
tildækkes og fasttrykkes i Jorden. Nogen Afgniden
af de fine Smaarødder enten med Haanden eller
med en Uldklud er derimod næppe nødvendig eller
formaalstjenlig. Da Peberrodsplanten lider ikke
saa lidt ved Nakningen, særlig naar Vejret er
varmt og tørt, vil det være tilraadeligt saa vidt
muligt at foretage Nakningen i skyet eller
fugtigt Vejr, men da dette ikke altid kan lade sig
gøre, maa det i hvert Fald paases, at Arbejdet
udføres saa hurtigt og lempeligt som muligt. Naar
Peberrodsplanterne atter er komne i frodig Vækst,
og Bladene begynder at lukke Rækkerne, vil en
sidste Rensning med Hestehakken være at
anbefale, og man bør da lade de smalle Tænder gaa
temmelig dybt i Jorden, selv om nogle af
Siderødderne skal blive overrevne, særlig da Vejrliget
paa den Tid af Aaret i Reglen er fugtigt; det
viser sig, at den saaledes gennemarbejdede Jord
efter nogle Dages Forløb vil være gennemløbet af
ny Rødder. Herefter passer Peberrodsstykket sig
selv indtil Optagningen, som maa ske saa sent som
muligt i Novbr., naar Toppen er helt eller delvis
visnet. Har man ikke Brug for hele Afgrøden om
Vinteren, kan man ogsaa lade en Del af P. blive
siddende i Jorden til om Foraaret; men det vil dog
i Reglen være rigtigst at opgrave det hele om
Efteraaret. Opgravningen sker bedst med en
almindelig Spade; man frastikker Jorden langs den ene
Side af Peberrodsstykket, indtil man finder
Rodenden; Spaden anbringes da paa tværs af Stykket
umiddelbart nedenfor Rodenden, og med et kraftigt
Tryk fraskærer man alle de Rodgrene, som findes
der, hvilket i Almindelighed vil være de fleste og
kraftigste; derefter anbringes Spaden paa langs og
ind under Peberrodsstykket, som derved løsnes,
hvorefter man med højre Haand griber om
Topenden, og med et Par raske Slag mod Træskoen
afbankes den vedhængende Jord. Ved saaledes
først at frastikke Rødderne med Spaden undgaar
man at større eller mindre Dele af disse afbrækkes
og følger med, hvilket ikke kan undgaas, hvis man
benytter en Greb ved Optagningen, og da Rødderne
jo næste Aar skal benyttes til Lægningen, er det
af Betydning, at de bliver saa lidt beskadigede som
muligt. Optagningen af Rødderne kan nu enten ske
ved at grave dem op med Greb eller ved Hjælp
af en god Plov. Tidligere brugte man altid
Reoling, men benytter man en god, tilstrækkelig
dybtgaaende Plov, vil dette Arbejde kunne udføres
langt hurtigere og billigere, og uden at saa mange
Planter beskadiges, som ved Reoling. Da det er af
Betydning, at Jorden er nogenlunde bekvem ved
Optagningen af Planterne til Lægningen næste Aar,
vil man i Almindelighed staa sig ved at udsætte
dette Arbejde til om Foraaret, og paa den Maade
holder Planterne sig ogsaa fuldt saa friske som
ved Optagningen om Efteraaret og Nedkuling om
Vinteren. De nyere amerikanske Plove, f. Eks.
Albion-Ploven, kan gaa meget dybt, indtil 30-40
cm, men maa da forspændes med 3 kraftige Heste,
ligesom Langjærnet selvfølgelig maa aftages, men
1 ha vil da ogsaa ved Hjælp af en saadan Plov
kunne renses for Peberrodsplanter for c. 1/5 Del
af, hvad Optagning ved Reoling vil koste. For hver
Fure, som trækkes med Ploven, maa der gaa nogle
Mænd med langgrenede Grebe, som franeden
opefter trækker Greben gennem Furen, hvorved
Planterne følger med til Overfladen og opsamles af
efterfølgende Koner. At der paa denne Maade
selvfølgelig vil blive en Del Smaastumper af
Rødderne tilbage i Jorden, kan ikke undgaas, men
dette bliver man heller ikke fri for selv ved den
omhyggeligste Reoling, og ved et fornuftigt Valg
af de efterfølgende Afgrøder vil det ikke være
vanskeligt at faa P. udryddet.
D. T. P.
Peberrod. Anvendelse: Bruges som
Tilsætning til Salater og Dessert af pisket Fløde, til
Sauce, Asier, som Bordkrydderi o. s. v. Se
Krydderurter.
M. L.
Peireskia se Pereskia.
Pelargonium (Geraniaceæ). Ifølge de nyeste
Undersøgelser omfatter denne Slægt c. 230 Arter,
der paa nogle faa Undtagelser nær alle er
hjemmehørende i Sydafrika. Der findes baade enaarige
og fleraarige, undertiden med Knold forsynede,
urteagtige Arter og halvbuskagtige eller buskagtige
Arter med i Reglen kødfulde Stængler. Bladene
er meget forskelligt formede, hele eller delte, snart
glatte, og snart behaarede eller forsynede med
Kirtelhaar indeholdende en vellugtende Olie.
Blomsterstanden er skærmlignende med uregelmæssige
Blomster, idet de to øverste Kronblade sædvanlig
er større, og de tre nedre smallere. Enkelte Arter
dyrkes i det sydlige Frankrig til
Parfumefabrikation, men størst Betydning har de kapske,
buskagtige Arter faaet, fra hvilke de i Koldhus
dyrkede Pelargonier nedstammer. Som de vigtigste
Arter maa nævnes: P. angulosum Ait. med
purpurrøde Blomster, dyrket siden 1724; P.
cucullatum Ait. purpurrød, kendt i England
allerede i 1690; P. grandiflorum Willd. med
hvide Blomster og røde Aarer paa de øverste
Kronblade, indført til England 1794; P. graveolens
L’Herit. har store, haandsnitdelte, vellugtende
Blade med brede Flige og smaa lyst purpurrøde
Blomster; P. inquinans Ait., indført til
England 1714, har temmelig kødfulde, laadne Skud,
ensartet grønne Blade og ret regelmæssige
skarlagenrøde Blomster; P. peltatum Ait. har tynde
nedliggende Skud med haandlappede, glatte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
