- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
230

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planteskole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trives lige saa godt uden Læ, og man undgaar ofte
adskillige Sygdoms- og Insektangreb, som man er
udsat for under alt for gode Læforhold. Men
man kan paa den anden Side ikke se bort fra, at
navnlig unge Forædlinger f. Eks. af Frugttræer i
Sommertiden er stærkt udsat for at knække,
ligesom Jorden tørrer for stærkt ud, hvor Vinden
har for frit Spillerum. Denne Udtørring spiller en
større Rolle, end man sædvanlig antager; og da
Vandet er en af de Vækstfaktorer, man ikke
behersker i P., gælder det i videst muligt Omfang
at bevare Jordens naturlige Vandindhold i
Voksetiden. Hvor man har Kulturer af stedsegrønne
Planter, maa man sørge for rigeligt Læ, navnlig
mod Øst og Nord, da de skarpe, tørre Vinde, især
i Foraarsmaanederne virker ødelæggende paa disse
Planter. — Hegnet omkring en P. er
sædvanligvis en Hæk af f. Eks. Naur, Avnbøg eller
Tjørn. Samtidig med Plantning af Hækken
anbringer man et mindst 50 cm højt, galvaniseret
Traadnet paa Pæle. Hækken vokser saa i Tidens
Løb sammen om dette, og man faar da et for Dyr
uigennemtrængeligt Hegn; navnlig hvor man er
stærkt udsat for Angreb af Harer, der er nogle af
Planteskolens farligste Fjender, er det nødvendigt
at sikre sig ved Hjælp af et forsvarligt Hegn. —
Inddeling af Planteskolen sker i Reglen
samtidig med Anlæg af Gange og Veje. Det gælder
om at foretage denne Inddeling i saa
regelmæssige Kvarterer som muligt. I tidligere Tid, da
man i Planteskolen væsentlig anvendte Haandkraft
til saavel Jordbearbejdning som Opgravning,
Rensning o. s. v., spillede Inddelingen ikke den
Rolle som nu, hvor man i saa udstrakt Grad
anvender Heste og i den allersidste Tid Motorkraft
til disse Arbejder. Da ikke alene Arbejdet gaar
hurtigere fra Haanden, naar man arbejder med
lange Rækker, men da der ogsaa i saa Tilfælde
ødelægges færre Planter ved Vending o. s. v., er
det naturligt, at man ved Inddeling tager de
Hensyn hertil, som man ikke tidligere behøvede. —
Veje og Gange i Planteskolen skal man ikke
spare paa. I Reglen anlægger man under større
Forhold Vej rundt om hele Arealet, da man her
alligevel skal have Plads til at vende med
Redskaberne under Rensning og Jordbearbejdning. —
Desuden anlægges gennem Arealet en eller flere
Hovedveje, der af Hensyn til, at de væsentlig
benyttes i Efteraars- og Foraarstiden, maa være godt
befæstede med Sten og Slagger. De mindre
Sideveje befæstes som Regel ikke. —
Jordbehandlingen er et meget vigtigt Arbejde i
Planteskolen, og paa denne maa man anvende stor
Omhu, da Jordens fysiske Tilstand og hele
mekaniske Sammensætning er i høj Grad bestemmende
for dens Evne til at omsætte saavel den tilførte
Gødning som Jordens naturlige Næringsindhold til
optagelig Plantenæring. Da man sædvanligvis ikke
indtager hele Arealet paa en Gang til
Planteskolekulturer, dyrker man i Reglen Køkkenhave- eller
alm. Landbrugsafgrøder i de Arealer, man ikke i
Øjeblikket ønsker at disponere over til P. Af
Hensyn til Jordens Rensning, navnlig for fleraarigt
Ukrudt, bør man vælge saadanne Kulturer, der
tillader Rensning med Hestekraft, som
Rodfrugter, Kaal, Ærter eller lignende. Ved at holde
disse Kulturer omhyggeligt rene kan man undgaa
den Brakbehandling i et Aar forud, som man
ellers nødvendigvis maa give Jorden, inden den
tages ind til Planteskolekulturer. Egentlig
Undergrundsbehandling er man ved at gaa bort fra i P.;
men hvor Jorden er meget stiv, kan det under
særlige Forhold til visse Kulturer være gavnligt
at løsne Undergrunden ved Hjælp af en
»Grubber« Undergrundsplov eller med de nu saa
moderne Traktorer (se d. Art.), som allerede
anvendes i et Par af Landets største Planteskoler,
for øvrigt kombineret med saavel Plantnings- som
Optagningsredskaber specielt for træagtige
Planter. Men i øvrigt maa Bestræbelserne af
Hensyn til de salgsfærdige Planters Rodforsyning
rettes mod at gøre Overgrunden saa porøs og
næringsholdig som muligt for derved at hindre
Planterne i at gaa for meget i Undergrunden med
Rødderne; de fleste Rødder, som gaar dybere end
40-50 cm, vil nemlig ved Opgravning gaa tabt
og i tilsvarende Grad svække Planternes
Vækstmulighed ved Omplantning. Da de fleste
Kulturer er salgbare paa 3-5 Aar, adskillige endda
tidligere, tager man i Løbet af 4-5 Aar hele
Arealet ind til Planteskole. Men af Hensyn til en
af de værste Ulemper i en P., nemlig
»Jordtræthed«, kombinerer man ofte P. med Landbrug,
navnlig hvor man har store Kulturer af
Frugttræer. Det har nemlig vist sig, at man ikke
med Fordel kan dyrke Frugttræer, især ikke
Æbler og Pærer, igen paa samme Jordstykke før
efter adskillige Aars Forløb; det er derfor en stor
Fordel stadig at have »frisk« Jord til
Frugttræer, og det kan kun opnaas, hvor man har
rigelig Jord til Vekseldrift. Tjørn, Røn og andre
nærbeslægtede Planter trives heller ikke efter
Æbler og Pærer eller omvendt. Den egentlige
Aarsag til denne Form for Jordtræthed kendes ikke,
men selve Kendsgerningen er saa meget bedre
kendt; dog er der nogen Grund til at antage, den
skyldes Dannelse af en Art Liggift i Jorden, hvis
Virkninger overfor nærbeslægtede Planter man
endnu ikke har fundet noget virksomt Middel
imod. — Naar Jorden saaledes er inddelt, gødet
og pløjet, kan man paabegynde Udplantning eller
Saaning. Det er jo indlysende, at Jorden maa
være i ganske anderledes Grad renset, hvor man
anlægger Frøbede, end hvor der f. Eks. er Tale
om Udplantning af Grundstammer eller Lætræer.
Samtidig med den første Udplantning anlægger
man et eller flere særlige Kvarterer med
Moderplanter af Frugthave- og Prydplanter,
Aflægningskvarterer, Sortimentsplantninger al forskellige
Slags o. s. v. Man sørger ogsaa her for at plante
i lange og lige Rækker for at lette Rensning og
Jordbehandling med Heste- eller Motorkraft. —
Uden her nærmere at kunne komme ind paa
Afstande og Plantningsmetoder for de forskellige
Kulturer o. s. v., skal blot bemærkes, at man
overalt, saavel her som i Udlandets store P., er
gaaet bort fra de smaa Afstande og over til en
saadan Afstand, som tillader Rensning med de
moderne amerikanske Radrensere. Dels trives
Planterne meget bedre, naar Jorden paa denne Maade
holdes løs og ren, og dels koster Renholdelsen
kun en Brøkdel af, hvad den gjorde tidligere. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free