Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planteskole - Plantesygdommes Bekæmpelse - Plantevogn - Plantning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilplantning af de enkelte Kvarterer tager man
Hensyn til, hvornaar de forskellige Kulturer er
færdige til Salg. Det gælder jo her i høj Grad
om at indrette P. praktisk og saadan, at de til
Salg beregnede Planter kan rømmes samtidig af
Stykkerne. Og naar den Tid, Kulturerne normalt
tager, er udløbet, maa man rømme de
paagældende Stykker, da det sjældent betaler sig at lade
Planterne henstaa udover den normale Tid; dels
faar Planterne en daarlig Rodforsyning, saa de
vanskeligt taaler Omplantning, dels faar man ikke
sin Jord økonomisk udnyttet. Hvad der ikke
opnaar Salgsstørrelse af Frugttræer bortkastes i
Reglen, da Omplantning her i Almindelighed ikke
lønner sig; andre Ting kan man — hvis man
ikke foretrækker at bortkaste dem — omskole i
et særligt Kvarter for større Planter, som man
undertiden under passende Forhold kan afhænde
til en Pris, der kan bære den gentagne
Omplantning. Ved Kultur af Coniferæ er en stadig
Omskoling nødvendig, for at de kan danne en fast
Klump og dermed opnaa Vækstsikkerhed ved
Udplantning paa Blivestedet. Man maa ikke gerne
lade stedsegrønne Planter staa paa samme Sted i
mere end 2 Aar ad Gangen; naar de bliver
ældre, kan man nøjes med Omplantning hvert 3die
Aar. Men i Modsætning til næsten alle andre
Planter i P. kan man med Fordel vedblive at
dyrke Coniferæ paa de samme Arealer i ret
ubegrænset Tid, blot man tilfører humusdannende
Stoffer (gl. Gødning, Tørvestrøelse, Løvjord o. s. v.)
i rigelig Mængde ved Omplantningen. — Efter
Rømningen af de forskellige Kvarterer af P.
dyrker man helst Køkkenhave- eller
Landbrugsafgrøde 2-3 Aar. Hvor Pladsforholdene
nødvendiggøre Plantning af Træplanter igen paa samme
Areal, maa man i saa Tilfælde grundigt gøde og
behandle Jorden først og ikke plante samme
Slags Planter igen, men saavidt muligt indføre en
rationel Vekseldrift. Om P. se videre under
Allétræer, Forædling, Grundstammer, Rosa,
Tiltrækning af Frugttræer i Planteskolen, Træplanters
Tiltrækning i Planteskolerner og flere Art.
V. J.
Plantesygdommes Bekæmpelse se
Bekæmpelse af P., og Offentlige
Foranstaltninger til B. af P.
Plantevogn se Plantemaskine,
Torvevogn.
Plantning betegner baade Arbejdet »at plante«
og det derigennem vundne Resultat »Plantningen«.
Under P. henregnes alle saadanne
Sammenstillinger af Træer eller Buske eller begge blandede,
som ikke falder ind under Begrebet Skov, eller
som, fordi de kun bestaar af et ringe Antal
Planter, nærmest maa betegnes som Gruppe. I de
landskabelige Anlæg anbringes P. som Hovedregel paa
Højderne, medens de laveste Partier holdes fri,
hvorved man saa meget som muligt fremhæver
Højdeforskellen. I Sænkninger eller Huller i
Terrainet anbringer man derimod aldrig P.
Skraaninger kan beplantes helt, naar man f. Eks. ikke
har Lejlighed til at iagttage Højdeforskellen fra
neden — ellers kan man hist og her holde P. saa
aaben, at man faar Indtryk af Jordformationen.
P. maa i saa Tilfælde ikke strække sig helt til
Skraaningens Fod, men først begynde lidt op ad
denne, saaledes at man tydeligt ser, at Terrainet
hæver sig. Paa flade Arealer har man frit Valg,
dog kan man ogsaa her ofte med Fordel ved
Jordarbejde hæve de Arealer, som skal beplantes, og
sænke de mellemliggende Flader. Ogsaa
fritstaaende Træer eller Grupper tager sig bedre ud, naar
de staar lidt højere end Arealet omkring dem.
Paa de Steder i de landskabelige Anlæg, hvor
man paa Grund af Vindforholdene kunde ønske
stærkt Læ, anbringes de store P., dog ikke i
ensartet Linieplantning og i samme Bredde langs
Grænsen, men som uregelmæssige, tætbeplantede
Partier med en lignende Bestand som ved
Læbælter (se d. A.) og med hist og her bredere
Randplantning, brudt af enkelte eller Grupper af Træer.
Større P. i Parkanlæg maa have Underplantning
af skyggetaalende Buske eller mindre Træer som
Acer campestre, Carpinus Betulus, Corylus,
Avellana, Cratægus Oxyacantha, Ligustrum vulgare,
Lonicera tatarica og Xylosteum, Ribes alpinum,
Symphoricarpus vulgaris og racemosus, Viburnum
Opulus, Rhamnus Frangula o. l., for at man ikke
overalt skal kunne se igennem. Underplantningen
holdes ligeledes uregelmæssigt i større eller
mindre Partier, og man tager Hensyn til, ved Valget
af Træerne, at plante saadanne, under hvilke
Underplantningen kan leve, f. Eks. Betula, Fraxinus,
Larix, Robinia, Quercus, Tilia, Ulmus o. l.,
hvorimod Træer som Æsculus, Fagus o. l. ikke
anvendes i saadanne P., da de kvæler
Underplantningen. P. af Coniferæ holdes helst samlede for
sig selv i enkelte Dele af Anlæget, dels for at
tilvejebringe Karakteren, men ogsaa fordi de ikke
taaler Løvtræernes affaldende Blade og Skygge;
kun ganske enkelte som Sølvgran, Tax o. l. kan
taale Halvskygge af Løvtræer. Iblandes Coniferæ
med Løvtræer, maa det derfor være sparsomt og
kun med Træer som Betula, Robinia, Sorbus o. l.
Mindre P. af Coniferæ kan iblandes stedsegrønne
Buske som Berberis, Buxus, Cotoneaster, Ilex,
Rhododendron o. l. P. af Coniferæ anvendes ogsaa
omkring Bygningen, naar denne benyttes om
Vinteren, og omkring Rosenhaven. I landskabelige
Anlæg maa P. have uregelmæssige Konturer, nogle
Steder maa Randplantning al Buske som Spiræa
o. l. springe frem, andre Steder maa Træernes
Stammer komme til Syne i forreste Række. P.
maa have en nogenlunde ensartet Hovedbestand,
og kun hist og her maa man for Kontrastens
Skyld iblande en enkelt eller en Gruppe af en
afvigende Træform. Det samme gælder om Træer
med brogede eller farvede Blade. Større P. maa
ved Udhugning holdes saa lyse indvendig, at
Underplantningen kan trives, og denne maa fra
Tid til anden nedhugges for at forynges og holde
sig tæt i Bunden. I mindre P. maa man stadig
udtynde og forynge de enkelte Buske ved at
bortskære gamle Grene, det er derimod forkasteligt
at forynge ved at indstudse Grenene, idet Buskens
naturlige Form og Blomstringen lider derunder.
P. af Løvtræer foregaar Foraar og Efteraar, naar
Jorden er tjenlig. Større P. maa i Almindelighed
foretages om Efteraaret, da man om Foraaret er
udsat for stærkt vekslende Temperatur og skarp,
tør Blæst. Plantetiden om Efteraaret strækker sig
som Regel ogsaa over en længere Periode end om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
