Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salix - Salomons Segl - Salpeter - Salpeterdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nedhugning. De er ikke saa vanskelige med Hensyn til
Jordbund, de fleste ynder noget fugtig Bund, og
enkelte svagtvoksende kræver en saadan for at
trives.
J. B.
I Norges nordligste Egne, hvor kun faa
Træslags kan trives, er saadanne Salix-Arter som
Caprea, lanata, nigricans og pentandra godt
skikkede til Plantning.
N—k.
Kurve- og Baandpil dyrkes her i
Landet af Hensyn til vort eget Forbrug af Vidier
og Baandstokke. Trods forskellige Forsøg er det
ikke lykkedes at gøre Piledyrkning almindelig,
og mange Steder har man opgivet den igen.
Derfor er der heller ikke indvundet nogen sikker
Erfaring for, hvilke Pilearter man med størst
Fordel kan dyrke paa de forskellige Slags Jord
og i de forskellige Egne af Landet. En anden
Grund hertil ligger i den usikre Bestemmelse af
Pilens Art; de dyrkede Pile kan vel nogenlunde
henføres hver til en enkelt Art; oftest
amygdalina, purpurea eller viminalis, men
deres Egenskaber som Kulturplanter er i mange
Tilfælde stærkere prægede af, at Pilen er en
Afart eller Variant, fremkaldt ved
Krydsbestøvning eller paa anden Maade. De systematiske
Navne paa saadanne Former er meget usikre,
ofte urigtigt dannede eller gengivne. Nogle af
de hyppigst forekommende Navne paa gode
Pilearter er Amygdalinæ: Salix alopecuroides
(Tausch) (fragilis & triandra); S. fusca; S.
latifolia hort. (triandra latif.); S. lutea; S. nigra
(italica nig.); S. viridis. — Polyphyllæ: S. polyph.
(Schleich), S. Pruinosæ: S. acutifolia (Willd.)
(pruinosa ac.); S. pulchra (Wimm.). —
Purpureæ: S. gracilis; S. Kerksii; S. Lambertiana;
S. uralensis. — Semipurpureæ: S. rubra
angustifolia (Tausch) (viminalis X purpurea). —
Viminales: S. vim. angustif; S. v. cinamomea; S.
dasyclados (Wimm.) (d. vim. X purp.); S. v.
de Bruyn; S. v. regalis. — Piledyrkning kan finde
Sted paa al Slags Jord lige fra vaad Mose til et
tørt Jorddige; men for at den skal kunne
ligestilles med anden Jorddyrkning, maa Jorden
enten indeholde eller kunne faa tilført en kendelig
Mængde Vand i Væksttiden, den maa være
dybgrundet samt holdes i god Gødningskraft og fri
for Ukrudt af enhver Slags. Endvidere maa
Jorden ved Pilekulturens Anlæggelse være saa skør,
at Stiklingerne, uden at tage Skade, kan
trykkes lodret ned i Jorden. Derfor maa Jorden
altid ’forberedes særdeles omhyggeligt til Plantning
af Pil; dyb Behandling ved Plov eller Spade er
nødvendig; ofte bør det øverste Lag med Frø og
Rødder af Ukrudt lægges nederst og saa dybt,
at Ukrudtet ikke kan komme frem. Er der
et Lag af ren Tørvejord, bør dette blandes med
mineralsk Jord. Samtidig med Jordbehandlingen
maa man gøre sig til Herre over Jordvandets
Bevægelser ved Hjælp af Af- og Tilledning eller en
af Delene. Stiklingerne er 20-50 cm lange
Stykker af 1aarige øller bedre 2aarige Skud; disse
bør afskæres i den Tid, da Planten er i absolut
Hvile, og skærmes mod Udtørring, indtil de
umiddelbart forud for Plantningen afkortes paa
ovennævnte Længde. Selve Plantningen udføres i
April eller, hvor de nye Skud er udsatte for sen
Nattefrost, i Maj Maaned; Stiklingen trykkes
lodret ned, saa dens øverste Ende lige er i
Jordoverfladen; de sættes tæt, f. Eks. paa 20 X 50
cm, altsaa 100,000 pr. ha, Kurvepil tættere end
Baandpil. Den første Afskæring foregaar
almindeligvis efter, at Planterne har vokset i 2 Somre;
fremtidig høstes Vidier hvert Aar, Baandstokke
hvert 2det eller 3die Aar. Enhver Afskæring
maa foregaa med et glat Snit saa nær ved
Jorden som muligt, og uden at der øves noget
kendeligt Træk i Planten; Høstning bør altid udføres
i Tiden mellem Midten af December og Midten
af Marts. Skal Skuddene afbarkes, maa de
skærmes mod Udtørring indtil Foraaret. En
Hovedsag ved Piledyrkning er at holde Jorden fri for
Ukrudt og Planterne fri for skadelige Insekter
eller Snyltesvampe; derfor kræver Piledyrkning
stadigt Tilsyn og ofte meget Arbejde.
C. V. P.
Salomons Segl se Polygonum
multiflorum.
Salpeter se Kunstgødning.
Salpeterdannelse. Den i Naturen stedfindende
Iltning af kvælstofholdige Stoffer til
Salpetersyre er overvejende af mikrobiologisk Art.
Allerede i 1862 fremsætter Pasteur
Formodningen om, at S. er en biologisk Proces, og Beviset
herfor blev i 1878 givet af Schlösing og
Müntz, der godtgjorde, at man kunde standse
denne Proces i Jorden ved at udsætte denne for
Kloroformdampe og atter sætte den i Gang ved
efter Bortdampning af Kloroformen at inficere
Jorden med et vandigt Udtræk af frisk
Havejord. — I den følgende Tid var Bestræbelserne
stærkt rettede imod at rendyrke
Nitrifikationsmikroberne; dette viste sig imidlertid forbunden
med overordentlig store Vanskeligheder og
lykkedes først 1890 for den russiske Bakteriolog
Winogradsky, der derefter har udført en
Række Undersøgelser over Betingelserne for S.
Af disse Undersøgelser fremgik det, at det kun
er Ammoniak, som direkte kan iltes til
Salpetersyre, og at denne Iltning foregaar gennem to
Faser, Nitrit- (Salpetersyrling-) og Nitrat-
(Salpetersyre-) Dannelsen, der hver især foranlediges
af specielle Bakteriearter. Salpetersyrling- (eller
Nitrit-) Bakterierne omsætter Ammoniakken til
Salpetersyrling, som derefter af Salpetersyre-
(Nitrat-) Bakterierne iltes videre til Salpetersyre.
Hovedgrunden til de store Vanskeligheder ved
Rendyrkningen af Salpeterbakterierne viste sig at
være den, at disse ikke kan vokse paa de
almindelig anvendte organiske Næringssubstrater,
idet deres Udvikling og Virksomhed hemmedes
af selv ganske ringe Mængder af organiske
Stolfer som Sukker, organiske Syrer m. m., og
Rendyrkningen lykkedes først, da Winogradsky i
Stedet for den almindelige Gelatine benyttede en ren
uorganisk Kiselsyregelé, indeholdende svovlsur
Ammoniak og de for Bakterierne nødvendige
Askebestanddele. Paavisningen af, at der findes
Mikrober, der ligesom de bladgrøntførende
Planter kan opbygge deres Celler af rent uorganisk
Materiale, var af den allerstørste Interesse i
plantefysiologisk Henseende. Den til Celleopbygningen
nødvendige Energi, der for de grønne Planters
Vedkommende stammer fra Sollyset, faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
