Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salpeterdannelse - Salpiglossis - Saltning af Grønsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salpeterbakterierne gennem selve
Iltningsprocesserne, der er ledsaget af en betydelig
Varmeudvikling. Den omtalte trinvise Nitrifikation i de af
Winogradsky benyttede Næringsopløsninger beror
paa de nitratdannende Bakteriers store
Ømfindtlighed overfor Ammoniak, og Nitratdannelsen kan
derfor først indledes i disse efter at Ammoniakken
ved Nitritbakteriernes Virksomhed saa godt som
fuldstændig er iltet til Salpetersyrling. Saavel
Nitrit- som Nitratbakterierne kræver for at
kunne udøve deres iltende Virksomhed Tilstedeværelse
af Luft (Ilt) og syremættende Stoffer, der kan
mætte Salpetersyren efterhaanden som den
dannes. Tilstedeværelse af selv meget smaa
Mængder af frie Syrer hemmer stærkt
Salpeterdannelsen. Den laveste Temperatur, ved hvilken S. kan
foregaa, synes at være c. 5 ° C., men selv ved
en Temperatur af 10-12 ° C. forløber Processen
særdeles langsomt. Den gunstigste Temperatur
for S. er 30-36 ° C.
Salpeterdannelse i Jordbunden.
Winogradskys og hans Medarbejderes Angivelser
om, at S. forløber gennem 2 Faser, Nitrit- og
Nitratdannelsen, lod sig daarligt forene med den
Kendsgerning, at man i normale og sunde
Jorder ikke kan paa vise Tilstedeværelse af Nitriter,
hvoraf man maa slutte, at S. her forløber paa en
anden Maade. Ligeledes stod Angivelserne om
Salpeterbakteriernes Ømfindtlighed overfor
Tilstedeværelse af organiske Stoffer i absolut Modstrid
med den praktiske Erfaring, idet man fra de
gamle Salpeterplantager eller fra Undersøgelser af
Kompostdynger ved, at der kan foregaa en livlig
Salpeterdannelse ved Nærværelse af betydelige
Mængder organiske Stoffer. Gennem de senere
Aars jordbundsbakteriologiske Undersøgelser har
man dog nu faaet nogenlunde Rede paa
Aarsagerne til denne tilsyneladende
Uoverensstemmelse. Sætter man svovlsur Ammoniak til et
Næringssubstrat, i hvilket der allerede er foregaaet
en kraftig Udvikling af Nitrifikationsmikrober
(saaledes som det altid vil være Tilfældet i gode,
sunde Kulturjorder), hemmes Nitratdannelsen ikke
eller kun i ringe Grad af Ammoniakken, og det er
heraf berettiget at drage den Slutning, at det
særlig er paa Nitratbakteriernes Udvikling
Ammoniakken indvirker skadeligt, medens den ikke eller i
langt ringere Grad hemmer de færdige Cellers
iltende Virksomhed. Ogsaa med Hensyn til de
organiske Stoffers Indflydelse paa
Salpeterdannelsen gælder det, at denne langtfra er saa
fremtrædende i Jorden som i Nærhrgsvædskerne. Dette
beror hovedsagentlig paa, at der i Jordbunden
forefindes Betingelser for disse Skiffers Omsætning
under Dannelse af for Planterne uskadelige
Forbindelser, hvorved den hemmende Virkning bliver
af forholdsvis kort Varighed. De opløselige
organiske Kvælstofforbindelser synes i Jorden at
udøve en stærkere hemmende Indflydelse paa de
salpeterdannende Bakteriers Virksomhed end de
opløselige, kvælstoffrie organiske Forbindelser (som
f. Eks. Sukker), der i meget smaa Mængder
endog synes at kunne virke fremmende paa
Processen. De organiske Kvælstofforbindelser i Urin
og Ajle virker stærkt hemmende paa
Salpeterdannelsen, men da disse Forbindelser meget
hurtigt omsættes i Jorden, er denne
Hemningsvirksomhed kun af ringe Varighed. Den faste
Kreaturgødning udøver derimod paa Grund af den
tungt opløselige Form, hvori
Kvælstofforbindelserne her forefindes, kun en ringe
hemmende Indflydelse paa Salpeterdannelsen.
Humusstofferne i Jordbunden fremmer i betydelig Grad
S. Salpeterbakterierne er meget ømfindtlige
overfor Luftarter som Kulbrinter eller fri Brint, der
dannes under Forhold, hvor Luften har sparsom
Adgang, f. Eks. i vandfyldte, paa organiske
Stoffer rige Jorder, hvor Betingelserne for
Salpeterdannelsen jo i øvrigt i Forvejen, som Følge af den
ringe Ilttilførsel, er meget daarlige. Som foran
nævnt kan S. i Næringsvædsker kun foregaa ved
Nærværelse af syremættende Stoffer, og i dette
Forhold har man for en væsentlig Del, og sikkert
med Rette, søgt Forklaringen paa Merglingens
eller Kalkningens kraftige Virkninger (se
nærmere: Kalkens Betydning i Jordbunden). Nyere
Undersøgelser har dog vist, at der ogsaa i udpræget
surt reagerende Jorder kan foregaa en om end
forholdsvis ringe S. Da Salpeterbakterierne er
udpræget iltkrævende, er den Livlighed, hvormed S.
foregaar i Jordbunden, meget afhængig af den Lethed,
hvormed Luften har Adgang til denne; ved
hensigtsmæssig Jordbehandling er man derfor i Stand
til i væsentlig Grad at kunne fremme denne for
Plantekulturen saa vigtige Proces.
H. C.
Salpiglossis (Solanaceæ). S. sinuata Ruiz. &
Pav. (S. variabilis hort.), Chili, Peru, enaarig
meget smuk Sommervækst, udmærket anvendelig
til Blomsterbede, Rabatter og til Afskæring;
70-100 cm høj; blomstrer i Juli-Septbr. De meget
smukke, fløjelsagtig glinsende Blomster
forekommer i mange Farvevekslinger og Tegninger;
Grundfarven kan saaledes være hvidlig, gul,
forskellige Nuancer af rødt, blaalig, purpur, violet,
sortbrun o. s. v. med Aarer og Længdestriber af
modsatte Farver, og som væsentlig forhøjer
Blomsternes Skønhed. Af Varieteter er især S. s.
grandiflora og S. s. superbissima med
større Blomster end Standartens at anbefale. S. s.
nana er en lavere Form, c. 40-50 cm høj.
Kultur: Frøet saas paa Voksestedet sidst i
April-Maj, ikke for tæt og dækkes ikke for
meget med Jord; de opkomne Planter udtyndes til
c. 15-20 cm Afstand. Kan ogsaa saas i kold
Bænk eller Potte i April; de opkomne Planter
maa enten tidlig omprikles eller udtyndes, da de
ikke taaler at staa for tæt; Udplantningen, som
kan foretages sidst i Maj, maa ske med nogen
Omhu, da S. nemlig er meget ømtaalig for
Forstyrrelse ved Roden, og af denne Grund gør man
vel i at sætte Planterne forholdsvis tæt, idet man
altid maa regne med, at en Del Planter dør bort
efter Omplantningen. Trives i enhver god, dog
ikke nygødet Jord. Frøets Spirekraft 3-4 Aar;
Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.
Saltning af Grønsager. Flere Slags Grønsager
kan opbevares ved Saltning. Opbevaringsmaaden
er nem og billig, men Produkterne mister
naturligvis baade nogle Smags- og Næringsstoffer.
Der beregnes c. 25 pCt. Salt. Grønsagerne lægges
lagvis med Salt i Krukker eller Tønder. Naar
de er nedlagte, dækkes de med et Stykke Lærred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
