Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silene - Silkeaks - Silkefrø - Silpha - Silphium - Silybum - Simmer - Simæthus - Singrøn - Sinningia - Siphocampylus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kompakt Vækst, næsten kugleformet og Blomster i
rosenrøde og hvide Farver. S. p. ruberrima
med mørkere røde Blomster. Af disse Varieteter
haves igen Former med fyldte Blomster.
Kultur: Samtlige S. pendula er smukke,
taknemmelige, meget rigtblomstrende
Sommervækster, som ikke stiller større Fordringer til
Jordbund og Voksested. Frøet saas i April-Maj paa
Voksestedet; de opkomne Planter udtyndes til 20
cm Afstand. Kan ogsaa saas i Septbr. paa
Voksestedet, dog kun de Varieteter med enkelte
Blomster, og giver da en smuk Flor i Maj-Juni
paafølgende Aar. S. Saxifraga L., Alperne, Staude,
15 cm høj; hvide Blomster med grønlig eller
purpur Bagside i Maj-Juli. S. Schafta Gmel.,
Kaukasus, Staude; 10-15 cm høj; purpurrosa Blomster
i Aug.-Septbr. S. Zawadskii Herbich.,
Transsilvanien, Staude, 15-20 cm høj; hvide Blomster
i Juni. Kultur af de fleraarige S. De her
omtalte S. egner sig fortrinsvis til Plantning paa
Stenhøje og fordrer kalkholdig, sandet Ler- eller
Markjord samt solrig Vokseplads for at kunne
trives godt. Formeres ved Deling om Foraaret og
ved Frø, som saas i April-Juni i kold Bænk eller
Potte; de opkomne Planter prikles og udplantes
det paafølgende Foraar.
L. F.
Silkeaks se Hordeum jubatum.
Silkefrø se Asclepias.
Silpha se Aadselbiller.
Silphium (Compositæ). Store Stauder,
hjemmehørende i Nordamerika; de her nævnte Arter har
alle gule Blomster. S. laciniatum L., 2 m
høj; Grundbladene og nedre Stængelblade
langstilkede, fjersnitdelte, øvre Stængelblade siddende;
Aug.-Septbr. S. perfoliatum L., 2-3 m høj;
Stænglen firkantet, rigtbladet, Bladene savtakkede,
modsatte, sammenvoksede om Stænglen, Kurvene
i aaben forgrenet Stand; Aug. S.
terebinthaceum Jacq., 2 m høj; Grundbladene store, groft
tandede, Stænglerne faabladede; Aug.-Septbr. S.
anvendes i Stauderabatter, formeres ved Deling og
Frøudsæd.
A. L.
Silybum (Compositæ). S. Marianum Gaertn.
(Carduus M.), Marietidsel, Sydeuropa, en- eller
toaarig Prydplante for Friland, anvendelig til
Bladgrupper, Udkanten af Busketter og som
fritstaaende paa Plæne; 75-150 cm; dyrkes for Bladenes
Skyld, der er glinsende grønne med hvide Pletter.
Blomsterstænglen, som bærer purpurfarvede
Blomster, bør afskæres, saa snart den viser sig, da
Bladene ellers vil tabe i Udseende. Kultur: Saas
i April i kold Bænk, udplantes i Maj med 50-60
cm Afstand. Kan ogsaa saas paa Voksestedet.
Frøets Spirekraft 4-5 Aar; Spiring i Løbet af
1 Uge.
L. F.
Simmer se Anemone.
Simæthus se Bredvinget Æblemøl.
Singrøn se Vinca.
Sinningia (Gesneraceæ). Der findes flere
Former med oftest laadne Blade, knoldagtige
Rhizomer og korte Stængler. Det er dog navnlig S.
speciosa Hiern., Brasilien, med store,
klokkeformede violette Blomster, der har Betydning. Af
denne er der ved Krydsning fremstaaet en Mængde
Varieteter med store, smukke Blomster, ensfarvede
og punkterede, der ganske ligner Gloxinia, og ofte
i Handelen fejlagtigt gaar under dette Navn.
Navnlig er Sorten imperialis og dens Hybrider
med pragtfuldt farvede Blade og sølvhvide Aarer
meget smukke Dekorationsplanter. De behandles
ganske som Gloxinia. En helt anden Type af S.
frembyder den smukke Varmhusbladplante S.
atropurpurea nigra, der ikke har Knold,
men fortsat Vækst hele Aaret og kan opnaa en ret
anselig Højde. Den har tykke, kraftige Stængler
med prægtige, silkeglinsende, sortbrune Blade og
uanselige gule Blomster i Bladhjørnerne; en
værdifuld Bladplante, let og taknemmelig i Kultur,
vokser let af Stiklinger.
M. H.
Sinningia speciosa. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>