Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siphocampylus - Sirgræsser - Sirkaal - Sisyrinchium - Sitkagran - Siv - Skalbaggar - Skalotter - Skarlagen-Eg - Skimmelsvamp - Skimmia - Skinnarbaggar - Skjoldbiller - Skjoldbregne - Skjolddrager - Skjoldlus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammel Gødning, temmelig store Potter med godt
Dræn, rigelig Vanding, lidt Skygning og
Sprøjtning om Sommeren, da de let angribes af rødt
Spind. Om Vinteren sparsom Vanding.
F. E.
Sirgræsser se Udvalg af Sirgræsser.
Sirkaal se Brassica oleracea acephala
crispa.
Sisyrinchium (Iridaceæ). S. anceps Cav.,
Virginien, Kanada, Staude, anvendelig til Indfatning;
15-20 cm høj; blaa Blomster i Juni-Juli. S.
Bermudianum L., Bermuda-Øerne, en- eller
fleraarig, anvendelig til Indfatning; 15-20 cm høj;
blaa Blomster i Juni-Juli. S. grandiflorum
Dougl., Kolumbien, Kalifornien, Staude, 25 cm høj;
smukke violetrøde Blomster i Maj-Juni.
Kultur: S. anceps er haardfør og formeres ved
Deling. S. Bermudianum er derimod ømtaalig og
dyrkes derfor bedst som enaarig. Frøet saas i
Marts-April i halvvarm Bænk eller Potte;
udplantes, naar Planterne er blevne tilstrækkelig
store og afhærdede, med 15 cm Afstand. Ynder
god, let Muld- eller Lyngjord. S. grandiflorum er
en nydelig Plante, men maa overvintres
frostfrit.
L. F.
Sitkagran se Picea sitkaënsis.
Siv se Juncus.
Skalbaggar (s.) se Biller.
Skalotter se Køkkenløg.
Skarlagen-Eg se Quercus coccinea.
Skimmelsvamp se Frugtforraadnelse
og Sygdomme paa Konserves.
Skimmia (Rutaceæ); paa gunstig Vokseplads
haardføre, smaa, stedsegrønne Buske, værdifulde
som Prydbuske paa Grund af Vækst, Løv,
Blomster og Frugter. S. Fortunei Mart. (S. japonica
Lindl.), Kina. En ganske lav, tæt Busk, der paa
gunstig Vokseplads og Jordbund, f. Eks. paa en
Stenhøj, er haardfør. Den har store, bredt
lancetformede, læderagtige, stedsegrønne, glinsende
mørkegrønne Blade. Dens smaa, hvide Blomster sidder
i endestillede, smaa, tætte Toppe, og Frugten er et
anseligt, smukt rødt Bær. S. japonica Thunb.,
Japan, ligner foregaaende meget.
A. B.
Anvendelse: Skimmia kan benyttes paa en
lun Plads med varm, letmuldet Jord, permanent,
fast Beskyttelse for Vinden og rask Afløb for
Vinterfugtigheden. Importerede smaa Planter fulde af
de røde Bær sælges undertiden ved Juletid som
Potteplanter. Kultur: S. formeres ved Frø og
ved Stiklinger, i begge Tilfælde under Glas og
med fortsat Fremgangsmaade nærmest i Lighed
med, hvad der er nævnt om Rhododendron. Det
er gavnligt at dække Jorden omkring den med et
Lag Mos eller Tørvestrøelse om Sommeren, for at
hindre Udtørring, og det er ligeledes gavnligt, for
ikke at sige nødvendigt, at dække ikke alene
Jorden, men for saa vidt hele Planten med et Lag
Løv om Vinteren, da den kun paa den Maade
bevarer et frodigt Udseende og fremmes i Vækst. I
Snevintre maa den desuden ombindes Granris for
at beskyttes imod Snetryk.
J. B.
Skinnarbaggar (s.) se Aadselbiller.
Skjoldbiller, sköldbaggar (s.), Cassida, er Biller
af et særegent Udseende. Saavel Halsskjoldet som
Dækvingerne er nemlig stærkt skiveagtigt
udvidede paa Siderne og dækker derfor den lille
fladtrykte, sorte Krop. Flere Arter forekommer, nogle
med ensfarvet grøn Overside, andre foroven gule
med smaa, uregelmæssigt strøede sorte Prikker.
Larverne, som lever frit paa Plantedelene, er
beklædte med paa Siden takkede Torne, af hvilke
to lange i Bagenden bærer de afsmøgede
Larvehinder, der tjener til at skjule Larvens Krop, idet
de nævnte Vedhæng bøjes op over Ryggen;
Larverne kommer derved skuffende til at ligne
Fugleekskrementer. En af de sædvanligste Arter, den
plettede Skjoldbille (Cassida nebulosa L.), optræder
stundom i store Mængder paa Beder og skader
Bladene ved at gnave runde Huller i dem. Ikke
sjælden træffes andre Arter i Mængde paa visse
dyrkede Compositeer, særlig Tidsler (Carduus,
Cirsium, Silybum m. fl.). Bekæmpelsen sker, om
fornødent, ved Sprøjtning med Arsenikgifte.
A. T.
Skjoldbregne se Aspidium.
Skjolddrager se Scutellaria.
Skjoldlus, sköldlöss (s.), Coccidæ, er smaa
sugende Insekter af særegen Kropbygning. De fleste
Former har et Udseende, som i høj Grad afviger
fra den sædvanlige Insekttype; de viser sig som
smaa brune, ofte hvælvede og ovale, skal- eller
skjoldlignende Legemer, der sidder urørlige fast
paa de træagtige Planters overjordiske Dele. Alle
disse er mere eller mindre fuldvoksne Hunner, og
kun i det første Larvestadium har de
Bevægelsesevne; efter den første Hudskiftning reduceres Ben
og Følehorn, og de holder sig fast med de dybt
i Plantedelene indborede Sugesnabler. Mange
Arter svulmer, naar de er kønsmodne, op til en halv
Ærts Størrelse. Æggene aflægges under Dyrets
Krop, der efterhaanden som dette sker bliver
tyndere og til Slut tørres ind til et papirtyndt »Skæl«;
løsner man dette med en Naal, falder ud af den
lille skaalformede Krop den melfine Ægsamling,
der undertiden omfatter henved et Par Tusind Æg.
 |
| Skjoldlus, 1 Han af Aspidiotus perniciosus (St. José-Skjoldlusen); 2 Hun af samme; 3 Kommaskjoldlus, Hunner paa et Barkstykke; 4 Lecanium, flere Hunner paa en Ferskengren. 1—3 forstørrede, 4 formindsket. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
