Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolehaver - Skolning - Skorzoner - Skovabild - Skovl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellig: Fra c. 700 m2 til over 8000 m2; det
samlede Areal i København er 8,27 ha og i hele
Danmark c. 22,33 ha. Omtrent 4000 Børn og 30
Lærere og Lærerinder er knyttet til S. i
København. Naar en Haves Børnetal naar op mod 300,
ansættes der som Regel en fastlønnet Medhjælper.
Den ældste af de københavnske S. er »den gamle
S.« ved Kløvermarksvej, fra 1904. I København
har kun Værneskolens Børn obligatorisk
Undervisning heri, og Skolekøkkenlærerinderne og
deres Elever har i enkelte S. et særskilt Stykke til
Dyrkning af de Urter, der bruges i
Skolekøkkenerne. Om Foraaret uddeles i København c. 2000
Stiklinger af Potteplanter, der stilles i
Skolevinduerne og plejes af Børnene indtil Sommerferien,
da de faar dem med hjem; i Sept. udstilles de i
Zoologisk Have, og der uddeles ved en lille
Festlighed Potteplanter som Præmier for god Pleje —
alt skænket af Københavns Kommune —. Kursus
i Skolehavegerning med Foredrag og Opvisning
med Børnene i praktisk Virksomhed har været
afholdt i forskellige af Københavns S., som Regel
aarligt, i 7 Aar, hvori 87 Lærere og Lærerinder
har faaet Undervisning. Det var i høj Grad
ønskeligt, om Skolehavegerning, ligesom i Norge og
Sverrig, kunde blive optaget paa vore Seminariers
Undervisningsplan. Indtil 1916 udsendte
Foreningen en Aarsberetning m. m., men dette er p. Gr.
af Dyrtiden ikke sket siden, hvorimod Meddelelser
om S. nu udsendes i Maanedsbladet »Vore Børn«.
— S. findes ogsaa nu ved flere af vore
Husholdningsskoler, hvor Eleverne lærer at dyrke de
Grønsager, som de bruger til Køkkenundervisningen.
H. G—m.
Skolning (s.) se Prikling.
Skorzoner. Scorzonera hispanica L.
(Compositæ), fleraarig Køkkenurt, der har hjemme
i Spanien. Rødderne, der har sort Overhud og hvid
Mælkesaft, er meget sunde. Man har to Varieteter,
den gamle almindelige og en nyere
russisk eller sibirisk, der har blaalige Blade
samt større Rod og maaske er en egen Art.
Kultur: S. lykkes bedst paa en dyb, lidt fugtig og
leret, godt bearbejdet Jord, der er renset for Sten,
da Rødderne bliver indtil 50 cm lange og let
forgrener sig, naar de støder paa Stene og
Jordklumper. Man gøder med gammel Gødning og graver to
Spademaal dybt. Dyrkes som enaarig sammen med
andre Rodurter Aaret efter Gødningen, eller i det
fleraarige Kvarter, hvor den bliver staaende 2-3
Aar, hvorved Rødderne bliver betydelig større, men
noget svampede indvendig. Til enaarig Kultur saas
Frøet i April, til fleraarig i Juni. Afstanden
mellem Rækkerne kan være 20 cm, og Planterne
udtyndes til 10 cm Afstand. Rillerne gøres 4 cm
dybe, og Frøet lægges som Ærter. Der bør
jævnlig hakkes imellem Rækkerne. Optagningen er
vanskelig, da Rødderne er meget skøre, og
Optagningen sker bedst ved at undergrave hver Række
fra Siden. I andet Aar skyder de Blomsterstængel
og ansætter villigt Frø, og det skader ikke
Rødderne at Planterne faar Lov til at ansætte og
modne Frøet. Planten er fuldkommen haardfør,
men man tager det fornødne Forraad op om
Efteraaret, indslaar nogle i Kælderen og Resten ude,
hvor de dækkes med Blade. Musene æder Rødderne
under Sneen, og Bladene angribes ofte af
Hvidrust og Meldug.
N. H.
I de nordlige Egne af Norge kan S. vanskelig
blive brugbar uden ved 2-3aarig Kultur.
N—k.
Skorzoner til Frøavl: Fleraarig.
Sorterne krydses indbyrdes og med forvildede S. samt
vistnok ogsaa med vor vildtvoksende Lav S.
Frøavlen er ikke vanskelig, da S. er fuldt
haardfør hos os; men for at faa større og ugrenede
Rødder tiltrænges et grundigt Forædlingsarbejde.
Ynder muldrig, næringsrig, ikke for svær Jord.
Staar de i flere Aar paa samme Sted, gives tidligt
hvert Foraar Superfosfat og Salpeter eller Ajle.
Med godt Stamfrø kan Brugsfrø avles efter
Udsæd i Juni i renbrakket Jord, hvor Planterne staar
i 2 eller 4-5 Aar, og giver da meget mere Frø,
end de omplantede Rødder, navnlig i første
Sommer. Til Avl af virkeligt godt Frø saas i April;
30-40 cm Afstand mellem Rækkerne og 2-3 cm
dybt. 100 gr Frø rækker til c. 250 m; til 1 ha
medgaar 10 kg. Udtyndes til c. 10 cm. Da
Rødderne er skøre, optages de med Varsomhed og
sorteres skarpt sidst i Septbr.-først i Okt.; til en
Kultur, der strækker sig gennem 4-5 Aar, er det
nødvendigt kun at bruge virkelig gode Rødder. Det
sker saa tidligt, at Jorden endnu falder godt, da
de bør udplantes straks efter. Rødderne dækkes
med 2-3 cm Jord, og for at hindre Opfrysning,
hyppes der yderligere Jord ind over; den fjernes
atter tidligt om Foraaret; de plantes med
Plantepind eller efter Planteplov; 30 cm mellem
Rækkerne og 10-12 cm mellem Planterne; for hver
5.-6. Række udelades en for at give Plads til at
gaa, naar Frøet skal afskæres. Overvintring i Kule
og Udplantning først om Foraaret hemmer Væksten
saa meget, at de ikke giver ret meget Frø i første
Sommer. Frømodningen begynder først i Aug.,
men sker lidt efter lidt i 2-3 Uger. Kurvene
aabner sig og en stor Frugtmasse udvikler sig; de
maa da indsamles, da Frøet ellers hurtigt falder af;
Afskæring maa derfor ske hver 2.-3. Dag; ved for
tidlig Afskæring, inden Fnuggen er kommen godt
frem, bliver Frøet ikke godt udviklet, og ved at
skære Stænglerne af samlede, naar det første
Frøer modent, bliver der en Mængde goldt Frø.
Eftermodning af Frøet sker under Tag og soles helst
godt lige inden Tærskningen; Fnuggene gnides af
i Sigte eller paa Maskine. Efter Høst radrenses
grundigt imellem og i Rækkerne, saa navnlig
fleraarigt Ukrudt ikke tager Overhaand. Som godt
Udbytte maa regnes 7-800 kg pr. ha. Angreb af
forskellige Fugle kan blive saa slemt, at der maa
spændes Net over Planterne. Hvidrust kan
hemme Væksten stærkt. 100 gr = 9000 Frø.
Godt Frø spirer med 90-95 pCt., i Løbet af 12-15
Døgn; Spireevnen holder i 2-3 Aar.
H. G—m.
Skorzoner. Anvendelse: Koges med
eller uden Skræl. Med Skræl flaas de varme og
gives et Opkog inden Brugen; uden Skræl skrabes
de og lægges efterhaanden i lunkent Vand, tilsat
lidt Eddike. Bliver velsmagende kogt i Mælk.
Skorzonerrødder stuves i en god jævn
Mælkestuvning. Anvendes ogsaa til Gratin.
M. L.
Skovabild se Pyrus Malus.
Skovl se Haveredskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
