Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovmærke - Skovranke - Skovsyre - Skovtræers og Lætræers samt andre Planteskoleartiklers Pakning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovmærke se Asperula odorata.
Skovranke se Clematis.
Skovsyre se Oxalis acetocella.
Skovtræers og Lætræers samt andre
Planteskoleartiklers Pakning (Om
Tiltrækning af Træplanter se Træplanters
Tiltrækning i Planteskoler). Naar Planter
skal forsendes med Jærnbane eller Skib, maa de
som Regel pakkes for at beskyttes mod Udtørring,
Frost og ublid Behandling. Træplanter forsendes
oftest i snørede Halmpakker. Pakning kan i
sjældnere Tilfælde undgaas, som naar hele
Vognladninger forsendes med Banen. De stuves da
omhyggeligt i Jærnbanevognen, idet Rødderne beskyttes
ved Dækning med Halm, fugtig Tang o. l., som det
skønnes nødvendigt. Aabne Vogne bør dækkes med
Presenninger. Skal Planterne pakkes i Halm, maa
de have fugtige Rødder, og disse maa i Pakkerne
omgives af et fugtigt Materiale, der har Evne til
at holde paa Fugtigheden uden at mugne.
Rødderne overbruses gerne med Vand inden
Pakningen; derimod bør Stammer og Grene holdes tørre
og pakkes i tørt Materiale, fordi dette vejer mindst
og lettere forhindrer, at Planterne
tager Varme eller angribes af
Mug. Skal Træplanter sendes
meget langt, især til et varmere
Klima, maa de dog hellere pakkes
for tørt end for fugtigt. De
nedpakkes bedst tæt sammen i
Trækasser, med de jordfugtige Rødder
omgivne af frisk Mos eller af
Tørvestrøelse. Levedygtigheden kan
nok svækkes; men Planterne vil
i Reglen ikke dræbes under
Forsendelsen. Indpakning i snørede
Halmpakker foregaar bedst i
Pakkebænk eller med Pakkemaskine.
Principet i begge er, at Pakken
paa en bekvem og praktisk Maade
presses eller snøres sammen ved
Hjælp af Reb eller Jærnkæder, før der lægges
Jærntraad om. Haandarbejdet lettes derved, og
man opnaar hurtigere og fastere Pakning. Baade
Maskinerne og Bænkene betjenes af to Mand.
Saavel i Udlandet som her hjemme findes flere
Konstruktioner af Pakkemaskiner. Fælles for alle
Pakkemaskiner er et Lad, hvis Bund staar hævet c.
50 cm over Pakrummets Gulv. Den har nærmest
Form af en fritstaaende Hække, dannet af
Træribber, se Fig. 1, der sidder parvis lige overfor
hinanden med c. 25 cm Afstand. Ribberne kan
være lige og danner da en Vinkel med hinanden
paa c. 90 °, men er ofte forneden noget buede,
saa Rundingen er 1/4 eller 1/3 af en Cirkel; oftest
dog lidt fladere. Paa dette Lad ordnes Pakken, der
skal sammensnøres, idet man først lægger et Lag
Langhalm og derover sammenpakkes Planterne
saaledes, som man ønsker de skal ligge i Pakken.
Omkring Rødderne, om nødvendigt ogsaa imellem
dem, lægges lidt fugtigt Materiale, helst Mos
eller frisk Tang. Planter med stive Grene maa ofte
udstoppes med Halmviske eller Træuld i
Grenvinklerne, for ikke at knækkes ved Pakkens
Sammensnøring. Derefter dækkes Planterne med et
passende Lag Langhalm foroven og paa Siderne. Den
saaledes ordnede Pakke sammenpresses med
Jærnkæder eller Reb — paa forskellige Maader ved de
forskellige Maskiner —, oftest ved Hjælp af en
simpel Tandhjulsmekanisme i Forbindelse med et
Haandsving, hvorefter Jærntraade lægges fast om
Pakken. Sammenpresningen kan udføres efter
forskellige Principer. I den bekendte holstenske
Maskine af ældre Konstruktion sammensnøres Pakken
mellem en Række af Jærnlænker med c. 40-50 cm
Afstand, der hænger ned fra en Jærnvalse, anbragt
i et Par m Højde over Gulvet, og som føres rundt
om Pakken og opad igen, og foroven hægtes til et
Led i den nedadhængende Del af samme Kæde. Et
andet Hold Kæder gaar fra en solid Bom under
Pakkeladets Bund rundt om Pakken og tilbage til
Bommen, hvor Enden fastgøres, saa Kæden ligger
fast om Pakken. Derved bliver Pakken presset
sammen mellem de to Systemer af Kæder, der dels
fra oven gaar ned under Pakken og opad igen, dels
fra neden gaar op over den og nedad igen, og
hæves noget op over Pakkeladets Bund. Naar Presset
er saa stærkt, som man ønsker det, anbringes en
Hemsko ved Tandhjulene; disse og Haandsvinget
hindres derved fra at gaa tilbage. Man kan nu
hurtigt og bekvemt lægge Jærnbaand om. Naar
dette er sket, tages Hemskoen fra, og man lader
Haandsvinget og Tandhjulet gaa tilbage. Pakken
synker da ned paa Ladets Bund, Kæderne slappes
og afhæftes derefter. Er begge Ender snøret til,
hvilket i Reglen bruges, er den færdig; i modsat
Tilfælde maa den lukkes ved Haandarbejde, idet
Halmen pakkes sammen om den aabne Ende
(Rodenden) og lukkes saa tæt som muligt. Man har
søgt at undgaa den øverste Valse og de dertil
hørende Kæder for at simplificere Arbejdet, og en
saadan Maskine er den i Fig. 1 afbildede fra
Grejsdalen ved Vejle. Ved denne Maskine bliver Pakken
sammenpresset mellem Pakkeladets Bund og
Rebene, der fra to Valser, anbragte forneden under
Ladet, gaar op over Pakken, idet Rebenes Ender
ved et Haandsving og en Tandhjulsmekanisme
vindes omkring Valserne. — Denne Maskine er for
øvrigt konstrueret saaledes, at Ladets ene Side efter
endt Pakning kan trækkes ned, hvorefter man let
kan rulle Pakken ud af Maskinen (se Fig. 2).
Pakkebænke er Pakkelad, omtrent som de
anvendes ved Pakkemaskinerne, men uden
Mekanisme til Sammensnøring af Pakken; denne
 |
| Fig. 1. Pakkemaskine fra Grejsdalen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
