Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 353 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovtræers og Lætræers samt andre Planteskoleartiklers Pakning - Skraaninger - Skruepalme - Skuffejærn - Skufning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammensnøres simpelthen med Hænderne ved Hjælp af
Eeb. Ved en Jydsk Type af disse Bænke gaar
Rebet igennem Huller i en Planke i Bænkens Bund.
Naar Pakken er ordnet i Ladet, som beskrevet
under Maskinerne, trækkes Rebets ene Ende gennem
en Jærnring, som er splejset fast i dets anden Ende.
Rebene strammes et for et med Hænderne, idet
man stemmer højre Fod imod Pakken, for bedre
at kunne trække. Naar de er strammede,
fastgøres de, saa de holder Pakken fast sammen. Til
sidst lægges Jærntraad om. Til store Pakker er
Maskinerne afgjort de mest praktiske. Pakbænken
gør god Fyldest til mindre Pakker; den har den
Fordel lettere at kunne betjenes af uøvede Folk, og
den er langt billigere end Maskinen. Pakbænken
har ligesom Grejsdalsmaskinen Sider, der kan
klappes ned. — Ved de nævnte Pakninger i Halm bør
Pakken snøres med udglødet Jærntraad, der baade
er solid og billig. Ved Pakning af smaa Pakker
anvendes ofte Halmreb (Simer), Pilevidjer (særlig
Salix uralensis, S. purpurea og S. alba afgiver
gode Vidjer til dette Brug), endvidere Kokosgarn,
Sejlgarn eller Hampesnore. Pakning af Planter
med Løvet paa (i det tidlige Efteraar) kan ikke
tilraades, men det er ofte nødvendigt af Hensyn
til Kundernes Krav. Saadanne Planter pakkes
bedst i mindre Pakker, med lidt Halm imellem
Toppene, der maa være helt tørre, og Sendingen
bør afgaa som Ilgods. Ved uhensigtsmæssig
Pakning og Forsendelse tager Planterne let Varme og
brænder sammen og er da ødelagte. Smaa
Prikleplanter, især El, Birk og Naaletræer, tager ogsaa
i store Halmpakker let Varme. De maa hellere
pakkes i mindre Kurve med Toppen udad, og
Roden, der maa være beskyttet mod Udtørring,
indad. Kurvene oversys med Paklærred. Heller
ikke plantefærdige Naaletræer er egnede til
Pakning i meget store Halmpakker. En god
Forsendelsesmaade er i smaa Pakker (»Tutter«) omgivne
med et tyndt Halmlag og Rødderne beskyttede mod
Udtørring med lidt Tang. I en Tut kan være fra
250 til 500, ikke gerne flere. Dog er ogsaa
Halmpakker med nogle faa Tusinde anvendelige, naar
Sendingen ikke er for længe undervejs. Større
Sendinger af Naaletræer forsendes bedst solidt
bundtede, men uden Indpakning, i Jærnbanevogn.
Frugttræer med fleraarig Krone maa helst ikke
maskinpakkes, men haandpakkes med
Forsigtighed; ligesaa Espaliertræer, der bedst pakkes i flade
Pakker, der, om det skønnes nødvendigt, afstives
med Stokke. — Planter med Jordklump ved
Roden, f. Eks. Coniferæ og Rhododendron m. m. fra
Planteskolen, bør i Reglen pakkes paa lignende
Maade som Potteplanter. Jordklumpen indbindes
i Paklærred eller Rugstraa forinden Pakningen.
— Større Træer i Ballier afstives med fire stærke
Snore fra Kronen til Balliens Rand; Kronen indsys
i Paklærred, og Jorden belægges med fugtigt Mos,
der overbindes med Olielærred. Pakning i Kister
og Trækasser kan anbefales for næsten alle
Planter, der skal forsendes langt. Planterne lægges
lagvis, og Rødderne afstoppes med fugtigt Mos,
medens alle tomme Rum i øvrigt udfyldes med
tørt Materiale, helst Træuld. For at holde
Planterne fast og hindre Sammentrykning af Kassen
anbringes hist og her mellem Plantelagene
Trælister tværs over Kassen, til hvis Sider de
fæstes med smaa Søm. Kasserne bør aldrig
være saa tætte, at Luften helt mangler
Adgang. Om Pakning af Blomster og lign. se
under Torvevogn.
R. B.

Fig. 2. Pakkemaskine fra Grejsdalen.

Skraaninger i Haveanlæg er ofte
lidt vansklige at faa bevoksede,
naar de har Hældning mod Syd og
Øst. Vest- og Nord-S. er derimod,
naar Jordbunden er god, godt
egnede til Beplantning baade med
Løv- og Naaletræer. Vil man paa
en stærkt udsat Syd- eller Øst-S.
have Græsvækst, maa man enten
belægge S. med Græstørv eller
tilsaa den — helst i Slutningen af
Sommeren — med Græssorter, som
er nøjsomme og gaar dybt med
Rødderne, som forskelligbladet
Svingel, almindelig Hvene,
Hundegræs, Thimote o. l., ja man kan
endogsaa i store Anlæg i
Nødstilfælde ty til alm. Kvikgræs (se
Græsplæner). Egner Forholdene sig ikke til Græs,
kan man forsøge Vinca, Saxifraga trifurcata, Erica
eller den i Tyskland anbefalede Pyrethrum
Tchihatchèwii (se d. A.). Man kan ogsaa ved Foden af S.
plante Ampelopsis eller Vitis og nedkroge dem op
ad Skraaningen. Vil man hellere have lave Buske,
vilde Roser, Brombær, Snebær, Gyvel, Bukketorn
o. l., kan man lige ved Planterne anbringe et Par
Sten eller lave en lille Fordybning, som samler lidt
Vand, hvad der vil lette Plantens Vækst.
E. G.

Skruepalme se Pandanus.

Skuffejærn se Haveredskaber.

Skufning foretages for at ødelægge Ukrudt, men
er desuden et godt Middel til Løsning af
Jordoverfladen mellem Planter. Skufning maa ikke
udføres for dybt, Ukrudtet maa være ganske ungt og
endnu ikke have modent Frø; dernæst maa Vejret
være tørt, og Jorden helst temmelig tør, da
Ukrudtet derved dels hurtigt visner og dels let kan
afrives, uden at der medfølger Jord. Skuffes der i
fugtigt Vejr, vil en Del af Ukrudtet, trods
omhyggelig Afrivning, ofte vokse fast igen. S. udføres
baade mellem Planter og paa Gange med et
saakaldt Skuffejærn, medens man mellem Planter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>