Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 356 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skygge - Skyggehal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plantninger og Træer er dæmpede af S., medens
andre Dele fremtræder fuldt belyste, er den
maleriske Virkning meget stor; ogsaa i stærkt
skyggede Plantninger eller Alléer, hvor Lyset netop
kan liste sig ind for hist og her at anbringe en
lysende Solplet paa Gangen eller paa
Træstammerne, eller hvor S. og Lys kan oplive Vandfladen
o. s. v. Praktisk virker S. kølende og er af den
Grund søgt i Sommertiden. I Haveanlæget maa
nogle af Gangene derfor være saa overskyggede, at
man kan færdes uden at udsættes for stærkt for
Solens Straaler.
E. G.

Utzon-Frank: Aphrodite.

Skyggehal. Som Billedet viser, forstaas i dette
Tilfælde ved en Skyggehal et dyrket og beplantet
Jordstykke, hvor Planterne, ved Hjælp af et over
Jordstykket bygget Stillads, som bærer
løstliggende smalle Bræder med større eller mindre
Mellemrum mellem de enkelte Bræder, kan skygges
mer eller mindre stærkt, eftersom Forholdene,
Aarstiderne og Planternes Natur kræver det. En
Skyggehal kan naturligvis bygges paa flere
forskellige Maader og af mer eller mindre solidt og
kostbart Materiale. Den, der er vist paa Billedet, er
af ganske enkel Konstruktion og forholdsvis billig
at opføre. Stolperne, der bærer Stilladset, bestaar
af tilstrækkelig solide, c. 15-20 cm tykke
Granstænger med Barken paa. De afskæres i 2,5-3 m
Længde, eftersom man vil have Stilladset højere
eller lavere, men i hvert Fald maa Stolperne gøres
saa lange, at der er til at gaa under Stilladset i
oprejst Stilling. Stolperne graves c. 60 cm i
Jorden med den tykkeste Ende nedad og afstives ved,
før Stolpen sættes i Hullet, at paasømme et c. 60
cm langt og 18 cm bredt Brædt paa den nederste
Ende, altsaa paa den Ende af Stolpen, der skal i
Jorden, hvilket er en praktisk og pladsbesparende
Maade at afstive paa. I Bunden af Hullet maa der
lægges en tilstrækkelig stor Sten til Stolpen at
hvile paa, og Afstanden i Rækkerne mellem de
enkelte Stolper kan passende være c. 2,50 m. Paa
den øverste Ende af Stolperne paasømmes der
kantstillede 3 X 15 cm brede Bræder, der baade tjener
til Afstivning og til at bære Skyggematerialet.
For at give Stilladset forøget Stivhed og forhindre,
at det blæser om i en stærk Storm, maa der
endvidere hist og her anbringes Skraastivere fra Stolpe
til Stolpe, dog langtfra mellem alle Stolperne.
Skyggematerialet, der som sagt anbringes ovenpaa
Stilladset, kan være af forskellig Art, f. Eks. Rør
eller Rørvæv, der dog let blæser af i stærk Blæst,
Grene af Træer og Buske o. l., men bedst og
tillige pynteligst og renligst turde det dog være at
anvende smalle, c. 10 cm brede og 2 cm tykke
Fyrrebræder. Hvor der er billig Adgang til Granstænger,
kan disse, efter at være gennemskaarne paa langs
i to lige tykke Halvdele, anvendes i Stedet for
Bræder, for saa vidt de maatte vise sig at være
billigere. Mellem hver 2 overfor hinanden staaende
Stolper sømmes et Brædt fast ovenpaa Enden af
Stolperne, altsaa paa tværs af Længderetningen, for
yderligere at afstive Stolperne, Resten af Bræderne
lægges ovenpaa de kantstillede Bræder uden at
sømmes fast, og med et passende Mellemrum, c. 8-10
cm, mellem de enkelte Bræder, for derved at bryde
Solstraalerne, uden dog at udelukke Lyset. Om
Vinteren, naar Solen staar lavt paa Himlen, vil
Skyggebræderne forhindre, at Solstraalerne naar de
nedenunder voksende Planter og derved beskytte
dem mod at tage Skade af Frosten, idet det jo
som bekendt ikke saa meget er Frosten, men
derimod Solen og Frosten i Forening, der i strenge
Vintre ødelægger de sartere Planter. Om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>