Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyggehal - Skyggemateriale - Skyggeplanter - Skygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommeren, naar Solen staar højt paa Himlen, vil ikke
alene Lyset, men ogsaa til Dels Solen beskinne de
i Skyggehallen voksende Planter, men
Solstraalerne vil dog være brudt saa meget, at mange
Planter, og da særlig de, som ifølge deres Natur
ynder nogen Skygge, vil vokse og trives bedre i
den bløde Luft og lidt dæmpede Belysning i
Skyggehallen, end ved direkte at være udsat for Solens
brændende Straaler. Naar Solen hen paa
Eftersommeren tager af i Styrke, maa Lys og Sol gives
mere Adgang, for at Jorden bedre kan blive
opvarmet og for at opnaa, at Planterne gennem den
forøgede Paavirkning af Sol og Luft i Løbet af
Eftersommeren og Efteraaret kan blive bedre
afmodnede. Dette opnaas paa en let og simpel Maade ved
at lægge alle de løse Skyggebræder 2 og 2 eller 3
og 3 ovenpaa hinanden. Naar man henad Jul kan
vente Vinteren, lægges Bræderne atter tilbage paa
Plads. For at skabe Læ og forhindre Træk, maa
Skyggehallen være beskyttet paa Siderne og ved
Enderne. Dette opnaar man bedst ved at plante
Hække af levende Planter uden om Skyggehallen,
hvilket tilmed tager sig langt bedre ud end ved at
anvende f. Eks. Tagrør eller andet dødt Materiale,
og man opnaar derved tillige den Fordel at skabe
Forholdene mere naturlige, idet Luften ude fra
stadig kan passere gennem Hækken, samtidig med, at
der dog skaffes tilstrækkeligt Sidelæ. En af de
bedste Planter til dette Brug er den almindelige
Thuja occidentalis, der udmærket taaler Klipning
og vil danne en smuk stedsegrøn Ramme om
Skyggehallen og give ensartet Læ baade Sommer
og Vinter.
En Skyggehal kan indenfor det egentlige
Gartneri finde god Anvendelse paa flere Maader.
Forskellige skyggeyndende Potteplanter vil saaledes
befinde sig vel ved et kortere eller længere
Sommerophold i Skyggehallen, og mange fine og sarte
Naaletræer samt andre skyggeyndende stedsegrønne
Planter vil, særlig i den unge Alder, trives godt
i den bløde og mere fugtige og stillestaaende Luft,
der i Reglen hersker her. Men ogsaa i
Privathaver, hvor Forholdene da ikke er alt for smaa og
Beliggenheden for indesluttet, vil en Skyggehal af
passende Størrelse kunne være den interesserede
Haveejer til stor Nytte og Fornøjelse, baade som
Kulturrum og paa anden Maade. En vel anlagt
Skyggehal maa nærmest betragtes som en Slags
Frilands-Væksthus, hvor det vil være muligt at
dyrke mange sjældne og interessante Planter, som
under vore Forhold ofte vantrives paa Friland, og
med sine Gange og Planterabatter vil Skyggehallen
ved mange Lejligheder kunne yde et behageligt og
interessant Tilflugtssted, naar stærk Sol eller koldt
blæsende Vejrlig gør Opholdet i selve Haven
mindre tiltalende.
D. T. P.
![]() |
Skyggehal hos Artiklens Forfatter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>