Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sten i Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfælde Kampesten. Disse kan, benyttede paa rette
Maade, være af udmærket Virkning. Ved
Opbygning af et Stenanlæg maa den, hvem dette
paahviler, bruge Fantasien flittigt; det er vanskeligt,
for ikke at sige ugørligt, at udfærdige en nøjagtig
Plan med Detailler over et Stenanlæg, og det
bliver derfor den, der udfører Arbejdet, der kommer
til at præge dette. Man begynder som Regel med
at lægge Stenene fra neden, de lægges saaledes, at
man faar den mest mulige Nytte af Fladen og med
stadig Henblik paa den senere Beplantning. Det
maa ikke være Formaalet at faa anvendt saa
mange Sten som muligt; man maa søge at udnytte hver
enkelt paa bedste Maade og altid lægge den
saaledes, at der kan fyldes Jord bagved. Se Fig. 1.
Til de Planter, som vokser i Ur (Tyskernes Geröll),
maa man paa enkelte skraanende Flader afgrave
Jorden i nogen Dybde, paaføre et Lag let Jord
(Blanding af Mosejord, Lyngjord, Grus og
Mureaffald) og endelig maa man, efter at Plantningen
har fundet Sted, belægge hele Fladen med ituslagne
Sten helst saa flade som muligt. Kløvede og
udsprængte Stenblokke kan anvendes som
Klippepartier (se denne Art.). Affald fra Glasværker og
Teglværker bør man som Regel undgaa at benytte,
ligesom Koralsten ikke er at anbefale. Jorden i
Stenanlæget kan være af forskellig Beskaffenhed;
i Hovedsagen bruges den for
Haanden værende Jord, denne kan saa
være svær eller let. Naar
Anlæget er færdigbygget og skal
beplantes, tilføres den for
Planterne passende Jord i de forskellige
Voksesteder. Ved Tilplantningen
maa man vælge de for Stedet mest
passende Arter. Ofte bygges
Stenanlæget saaledes, at det har
Tilslutning til en større eller mindre
bagved liggende Plantning; man
maa da søge at frembringe en vis
Sammenhæng, ved at anvende
Planter, som ved deres Vækst kan
danne en naturlig og harmonisk
Forbindelse med tilstedeværende
Plantning (Fig. 2). Ved Valg af
Planter maa der tages Hensyn til
de paagældende Planters naturlige
Livsbetingelser; udprægede
Moseplanter trives ikke paa de højere
og tørt beliggende Steder og omvendt trives alpine
Planter ikke paa lave, fugtige Steder. De senere
Aars stigende Interesse for Stenhøjsplanter har
bevirket, at der nu i Handelen findes en Mængde gode
Arter, saaledes at man uden Vanskelighed kan
fremskaffe det, der er Brug for. I Særdeleshed er der
fremkommen en Masse forskellige Arter af
Pudeplanter, som virker meget dekorativt paa Sten;
men ogsaa andre, ikke netop krybende Vækster
kan anvendes, saaledes er Juniperus,
Dimorphanthus, storbladede dekorative Stauder, Busketroser og
forskellige Løgvækster af god Virkning. Paa
halvskyggede Steder kan plantes Rhododendron, Azalea
pontica og mollis, Bregner, Funchia, Vedbend o. l.
Af stor Betydning er Anlægets Forsyning med
Vand, ligesom Afdræning paa de særlig fugtige
Steder, der ikke skal anvendes til Mosebeplantning,
er nødvendig. Afdræningen kan udføres ved Hjælp
af Stenfaskiner eller lignende, som afleder Vandet
fra selve Stenanlæget ned til Mosepartiet, den nære
Vandsamling, eller hvis saadan ikke findes, til
lavere liggende Dele af Haven, hvor Skade ikke kan
ske ved saadant Vands Tilløb. Anlæg af Stenbede
se d. Art. Angaaende Planter til Stenhøje se Art.
»Udvalg af Planter til Stenhøje« og
»Stenhøjsplanters Kultur«. En Betingelse for, at Bevoksningen i
Stenanlæget trives og stadig giver Anlæget sin
Karakter, er, at den stadig renholdes for Ukrudt, men
det er ogsaa af Vigtighed, stadig at være
opmærksom paa Planternes Vækst og Udvikling, og
foretage Omflytninger saaledes, at hver Plante kommer
til sin Ret og saaledes, at enkelte mindre
værdifulde Ting ikke tager Overhaand og kvæler de mere
kælne Arter.
Stendiger opbygges af smaa eller større
Kampesten og Jord; de kan tilplantes med
forskellige Stenhøjsvækster, og kan være af god
Virkning, hvor de passer ind i Omgivelserne. Stenene
lægges saaledes, at Diget skraaner indefter, for at
Beplantningen derved kan faa Gavn af Regnvandet,
og de maa helst lægges paa Fladen, derved
modstaar Diget bedre Frostens Indvirkning.
Jordkærnen maa stampes meget fast. Fig. 3 viser et Snit
af et saadant Stendige. Tørtbyggede Mure. d. v. s.
Mure uden Fundament og Mørtel, bliver meget
anvendte som Støttemure o. l. og bygges saaledes, at
der kan anbringes Smaaplanter i Fugerne. Til
saadanne tørtbyggede Mure kan anvendes gl.
Mursten, kløvet Granit, flade Klippestykker, Ignaberga
Kalksten og i Særdeleshed Neksøsten. Stenene
lægges tørt op og bagved tilføres et Lag Sand eller
 |
| Fig. 3. Snit af Stendige. |
|
| Fig. 4. Stenmur og Trapper. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
