- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
396

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sten i Haver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Singels for at Frosten ikke skal skyde Muren ud.
Hist og her anbringes lidt Jord, for at Planterne
kan vokse fast, men der fordres meget lidt deraf.
Til Beplantning af saadanne Mure maa man vælge
dertil egnede Planter. En udmærket Plante hertil
er Linaria Cymbalaria; den kan enten plantes eller
saas paa Blivestedet og fordrer saa godt som ingen
Jord. Fig. 4 viser en tør Mur af Neksøsten, og
Fig. 5 er en Pergola ogsaa af Neksøsten, men som
er opbygget med Mørtel og bevokset med
Slyngvækster. I Sverrig bliver tørtbyggede Mure
anvendt i udstrakt Grad, baade som Underbygning til
Beboelseshuse, byggede ind i Bakker til
Opbevaringsrum, som Broer o. s. v. Fig. 6 viser en Bro
i Smaaland, fuldstændigt tørt opbygget, selv i
Brobuerne findes intet som helst Bindemiddel.

Trædesten kan anbringes i Stenpartier
mellem Pudeplanter for lettere at gøre Partiet
tilgængeligt. Ligeledes kan der i Moseanlæg og
Vandsamlinger med lavt Vand lægges Træde- eller
Vadesten. Se Fig. 7.

Flisegange belægges med Beton- eller
Stenfliser; skal Fliserne lægges tæt og regelmæssigt,
maa de lægges i Sand, og der maa være mindst 10
cm Sand under, da de ellers fryser op. Den
smukkeste og holdbareste Sten til Fliser er Ølandsstenen,
den kan faas tilhugget i flere Størrelser. Fliserne
kan ogsaa lægges i uens Størrelser med ganske
lidt Fugeaabning, saaledes at der her med Tiden
kan fremkomme lidt Mosbevoksning. Brudfliser
kan ogsaa udmærket anvendes i mange Tilfælde og
er betydelig billigere, de kan lægges i Jord, med
ret brede, uregelmæssige Mellemrum, som kan
tilplantes med svagtvoksende, krybende Vækster. Paa
Fig. 7 ses en Flisegang.

Klinkegange lægges af haardtbrændte
Klinker, eller til Nød af alm. Mursten; Stenene
lægges paa tværs af Gangen og paa Højkant; hvis de
skal lægges paa Fladen, er det nødvendigt, at de
lægges paa fast Underlag og med Cement i Fugerne.
De kan lægges i forskellige Mønstre, men det
simpleste, letteste og smukkeste er at lægge dem i
Forbundt. Lægger man Stenene tørt, maa der
anbringes et Underlag af Brolæggersand, paa 10-12 cm.
I Stedet for Buksbomkanter o. l.
bruges ofte

Stenkanter, til disse kan
benyttes raa udkløvede
Granitkantsten. Klinker, gl. Tagsten o. l.
Granitstenen maa være c. 25 cm
dyb, Klinker og Tagsten sættes
paa Enden i Jorden. Bagved kan
plantes forskellige Pudeplanter,
Vinca og andre Vækster, som kan
vokse ud over Kanten. Afvisersten
anvendes ofte langs Køreveje o. l.
Steder og kan enten være raa
Kampesten eller tilhugne Granit-
eller andre Stenarter, og kan være
forbundne ved Kæder.
Afviserstenene maa helst sættes udenfor
Græskanten, i selve Vejen, da de,
hvis de er anbragte i Græsset,
vanskeliggør Græsslaaningen.

Stentrapper er et
uundværligt Led i Haveanlæget, hvor
Terrainhøjderne er afvigende.
Trapper kan bygges paa forskellig
Maade og af forskelligt Materiale.
I Nærheden af Hovedbygningen,
eller i Forbindelse med Terrassemure
el. l. anvendes ofte Trapper af
Beton eller Stenplader; saadanne
Trapper maa fundamenteres i frostfri Dybde. I
Forbindelse med tørtbyggede Mure kan lægges
Trappetrin uden Understøbning, men der maa da
anbringes et tykt Lag Singels eller Sand under
(se Fig. 4). I Stenhøje lægges Trinene af
Kampesten eller kløvede Stenblokke. Ude i Anlæget
kan Trapperne bygges som Jordtrin, med
Forkant af Sten; disse Forkantsten kan være af
udkløvet Granit og maa være mindst 30 cm dybe.
I Stedet for Granit kan bruges Betonfliser paa
Højkant. Jordtrin kan belægges med Grus eller
med Skærvemosaik, som enten kan lægges tørt
eller løbes med flydende Cement. Trinenes Højde
maa ikke gerne overstige 15-16 cm og
Grunden (Trinets Bredde indefter) maa helst ikke
være under 30 cm. Til Jordtrin kan, i Stedet for

illustration placeholder
Fig. 5. Pergola af Sten.


illustration placeholder
Fig. 6. Tørtbygget Bro i

Smaaland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free