Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varmen lidt, og naar det tiltrængtes, omplantes de
i større Urtepotter. For øvrigt lader Vin sig meget
let formere paa sædvanlig Maade ved Stikning af
modne Skud paa Friland. Stiklingerne gøres da c.
20-25 cm lange og skæres om Efteraaret af vel
modne, kraftige, 1aarige Ranker. Om Foraaret
stikkes de da ligesom andre træagtige Stiklinger i
en varm, let Jord, og vil i Reglen villigt danne
Rødder. Da Planterne helst maa blive staaende
urørte i 2 Somre, maa Stiklingerne have noget
større Afstand end fornødent for de Sorter, der kun
skal blive staaende en Sommer paa Stiklingebedet.
6. Formering af løvfældende
træagtige Planter ved Stiklinger af
urteagtige Skud, navnlig af Sirbuske,
foregaar ofte i stor Udstrækning i Udlandets
Planteskoler, og praktiseres ogsaa stundom her hjemme.
Samme gunstige Resultat som længere Syd paa,
hvor Sommeren er 2-3 Maaneder længere end hos
os, opnaar man ikke, da de unge Stiklingeplanter
Syd paa faar bedre Udvikling og større Modenhed,
og derfor bedre kan taale den paafølgende
Overvintring, end det i Reglen er Tilfældet i vort
Klima. Det er hos os ikke saa meget selve
Roddannelsen som den efterfølgende Overvintring af de
unge, ofte stærkt saftfyldte Planter, der forvolder
Vanskeligheder. Fremgangsmaaden er i
Almindelighed følgende. Man benytter til Stiklinger de
unge Skud, der frembryder paa Buskene om
Foraaret, og afskærer dem i Slutningen af Maj eller
Begyndelsen af Juni, naar de har naaet en
passende Fasthed og Udvikling, hvorefter de tiiskæres
paa samme Maade som andre urteagtige Stiklinger.
Nogen Tid i Forvejen skal et Varmebed være
anlagt, saa Bænken, naar den skal bruges, holder en
Temperatur, der kan betegnes som lunken.
Ovenpaa Gødningen anbringes et passende, ikke for tykt
Lag let Jord, og ovenpaa Jorden et Lag udvasket
Sand af c. 4 cm Tykkelse. Naar Stiklingerne er
anbragte, paalægges straks Vinduet, efter at der
først i Falsen paa Karmen er fastgjort en
Papirstrimmel for at skabe sluttet Luft og forhindre
Træk i Vinduerne. I den første Tid maa
Stiklingerne overbruses et Par Gange daglig og skygges
omhyggeligt, saa snart Solen viser sig.
Efterhaanden som Stiklingerne danner Rødder, mindskes
Skygningen, og man kan nu i mildt, stille Vejr
med stor Forsigtighed begynde at give en Smule
Luft i Falsen. Naar Rodudviklingen skrider mere
frem og Stiklingerne begynder at vokse og danne
ny Skud, kan der lidt efter lidt gives mere og
mere Luft, indtil Vinduerne hen paa
Eftersommeren i stille, fugtigt Vejr kan tages helt af nogle
Timer i Døgnet, for efterhaanden helt at vænne
de spæde Planter til at undvære Vinduerne og
samtidig afhærde dem. Naar Vejret ud paa Efteraaret
bliver koldt og der kan ventes Frost, maa
Vinduerne atter lægges paa, og derefter blive liggende
paa til om Foraaret, idet der dog i milde Perioder
om Vinteren stadig maa gives rigelig Luft. I
Frostperioder dækkes med Maatter og Lemme, saa
Frosten ikke trænger ind til Planterne. Om Foraaret
tages Vinduer af saa tidlig som muligt, naar Vejret
tillader det, men for øvrigt indtræder nu en meget
vanskelig Periode, hvor de unge Planter, skønt
heldigt overvintrede, ofte tager Skade og undertiden
helt ødelægges af de skarpe, tørrende Foraarsvinde,
der saa ofte hersker i vort Klima. De Planter, det
lykkes at bringe uskadte gennem Vinteren og
Foraaret, kan man, naar Vejrliget tillader det, enten
udplante tæt paa Bede paa en beskyttet Plads paa
Friland, eller ogsaa, hvad undertiden kan være nok
saa formaalstjenligt, lade dem blive staaende i
Bænken Sommeren over, til de om Efteraaret optages
og indslaas, for saa at udplantes i Planteskolen det
paafølgende Foraar. I Stedet for Bænk kan det
ogsaa lade sig gøre at stikke i Kasser eller
Urtepotter i Væksthus. Naar Stiklingerne har dannet
Rødder og er godt afhærdede, anbringes Kasserne
i en afbrugt Bænk eller paa et andet beskyttet
Sted til om Foraaret, da de saa udplantes paa Bede
paa Friland; men hvor det drejer sig om
Formering i stor Maalestok, bliver denne Metode dog
let for kostbar. Forskellige noget kælne eller
halvhaardføre Sirbuske, f. Eks. Ceanothus, lader sig
hverken formere ved modne eller urteagtige
Stiklinger fra Frilandsplanter, men derimod ved
urteagtige Stiklinger af fremdrevne Planter. Nogen
Tid før Stiklingerne skal bruges, indsættes i et
Varmhus Planter af vedkommende Art, som
Sommeren forud er indplantet i Urtepotte. De Skud,
der fremkommer paa saadanne, i stærk Varme
fremdrevne Planter, stikkes i Formeringshuset paa
sædvanlig Maade og danner i Almindelighed
villigt Rødder.
7. Stiklinger af Naaletræer.
Mange Naaletræer, navnlig henhørende til Varieteterne
af Chamæcyparis, Juniperus, Taks- og
Thujaslægten, lader sig temmelig let formere ved
Stiklinger, vel at mærke naar man forstaar at vælge de
rigtige Skud til Stiklinger og give disse den
rigtige Behandling. Varieteterne af Abies, Picea og
Pinus lader sig derimod i Reglen ikke formere
ved Stikning. Den bedste Tid til at foretage
Stikningen paa, er om Eftersommeren, fra
Slutningen af Aug. til sidst i Septbr. Til Stiklinger
anvendes Smaa skud af Sommerens Vækst, som har
opnaaet den fornødne Fasthed og Udvikling,
altsaa nærmest, hvad man kan kalde halvmodne
Sommerskud. Alt for unge og bløde Skud er let
udsatte for at raadne, og er Skuddene blevne for
haarde og træede, foregaar Roddannelsen i Reglen
for langsomt og trægt. Det er endvidere ikke
ligegyldigt, af hvilke Planter Stiklingerne tages,
idet Stiklinger af unge Planter, der er i god
Vækst, i Reglen hurtigere og villigere vil danne
Kallus og Rødder, end Stiklinger af ældre
Planter i svag Vækst. At udvælge de rigtige Skud
til Stiklinger er derfor allerede en Sag, der
fordrer baade Øvelse og Erfaring. Ved Stiklinger af
Chamæcyparis og Thuja, og særlig da af
sidstnævnte, er det nødvendigt, at Stiklingen beholder
en Smule Hæl (se Fig. 1 C). Naar Skuddene eller
Smaagrenene er skaarne af Moderplanten, skærer
man derfor ikke, men afriver af disse Smaagrene
de Sideskud, som har den fornødne Størrelse og
Udvikling, og det er disse Smaaskud, der benyttes
til Stiklinger. Derefter renskæres Stiklingerne
forneden, saaledes at en Smule af det Væv eller
den Splint, der er fulgt med ved Afrivningen,
bibeholdes. Juniperus og Taxus, af hvilke man saa
vidt mulig benytter Endeskuddene af Sidegrenene
til Stiklinger, behøver derimod ikke at stikkes
med Hæl, da Stiklingerne danner Rod uden denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
