Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos Juniperus fremkommer Rødderne saaledes ofte
langs op ad det Parti af Stiklingen, som er i
Jorden, og dertil kommer, at det undertiden kan
være vanskeligt at skaffe Stiklinger med Hæl af
Taxus og Juniperus, uden at skade
Moderplanterne for meget. Paa den Del af Stiklingen, som
skal i Jorden, maa alle Naale og Smaaskud
bortskæres, og ved dette Arbejde, som i det hele
taget ved Tilskæring af Stiklinger af
Naaletræer, maa man altid sørge for stadig at holde
Kniven skarp og ren. Medens, som ovenfor
anført, Flertallet af Varieteterne indenfor disse fire
Naaletræslægter lader sig formere ved
Stiklinger, de saakaldte Ungdomsformer, som
Chamæcyparis pisifera squarrosa, Thuja occidentalis
Ellwangeriana o. fl., endogsaa meget villigt, saa
findes der dog ogsaa indenfor disse Slægter
forskellige Varieteter, med hvilke dette ikke er
Tilfældet; disse er man da henvist til at formere ved
Podning (se Podning af Naaletræer I, 284). Efter at
være tilskaarne, anbringes Stiklingerne i flade
Trækasser, der kun fyldes saa meget med Jord, at der
ovenpaa Jorden bliver Plads til et Lag udvasket
Sand, der maa være saa tykt, at Stiklingen ikke
naar gennem Sandet ned i Jorden. De maa ikke
sættes for dybt, c. 1,5 cm vil i Reglen være
tilstrækkeligt. Sættes Stiklingerne for dybt, danner
de ikke saa villigt Kallus, og de vil være mere
tilbøjelige til at raadne. De sættes med
Priklepind saa tæt som Stiklingens Art tillader det, og
saaledes, at de kommer til at staa helt fast i
Sandet. Hvor man har Adgang til en naturlig, let,
sandblandet Jord, som man har Erfaring for, at
Stiklinger villigt danner Rødder i, bør denne af
flere Grunde anvendes i Stedet for Sand;
Stiklingerne staar saaledes bedre fast og er ikke saa let
udsatte for Udtørring, hvilket er af Betydning ved
Naaletræsstiklinger, idet disse saa vidt muligt ikke
bør vandes den første Tid efter Stikningen. Har
man et velegnet Væksthus, kan Kasserne
anbringes der, men i Almindelighed foretrækker man de
første 2-3 Maaneder at sætte dem i halvvarm
Bænk. Denne maa være anlagt nogen Tid i
Forvejen med et tyndt Lag kort Gødning, saa Varmen
kun er knap lunken, naar den skal tages i Brug.
Rammerne maa være ganske tætte, og i Falsen
anbringes flade Papirstrimler, før Vinduerne
paalægges, for yderligere at forhindre Luftens
Adgang. Selve Bænken maa være anlagt paa et
beskyttet Sted, der ikke er for meget udsat for
stærk Middagssol, og særlig den første Tid maa
Vinduerne omhyggelig skygges for Solen. Her
henstaar da Kasserne med Stiklingerne til de sent
paa Efteraaret, naar Vejret bliver for koldt,
indflyttes i et Væksthus. Den første Tid efter
Stikningen efterses Vinduerne saa sjælden som muligt,
og navnlig maa man saa vidt muligt undgaa
Vanding saa længe Kallusdannelsen ikke er begyndt.
Væksthuset, hvori Kasserne med de stedsegrønne
Stiklinger skal tilbringe Vinteren, maa være
ganske tæt, have dobbelte, ikke for store Vinduer,
for ikke at fange Solen for stærkt, af hvilken
Grund de ogsaa maa ligge temmelig fladt.
Erfaringen har vist, at ved Stikning af Varieteter af
Chamæcyparis og delvis ogsaa Tax, men ikke
Thuja, fremhjælpes Roddannelsen, naar der over
Kasserne anbringes en dertil lavet Glaskasse, som
Fig. 2 viser. Den giver endnu mere sluttet Luft
end Varmebedsvinduet alene. Naar Kasserne om
Efteraaret flyttes fra Bænken og ind i Væksthuset,
lader man Glaskasserne følge med. Først naar
Stiklingerne begynder at danne Rødder, giver man
lidt Luft paa Glaskasserne og til sidst tages de
helt af. Men Stiklingerne maa derefter blive
staaende i Væksthuset, indtil de i Juli udplantes paa
Bænk. Fig. 1 D viser en Stikling fra Væksthus
med begyndende Roddannelse og Fig. 1 E en et
Aar gammel Stikling fra Bænk, som viser den paa
Bænken foregaaede Topvækst og en kraftig
Rodudvikling. I Januar eller Februar Maaned,
undertiden ogsaa før, vil det i Reglen være nødvendigt
at give Stiklingerne en Omstikning i frisk Jord,
da Jorden og Sandet, hvori de nu har staaet i
flere Maaneder, i Reglen er bleven usund og sur.
Stiklingerne tages forsigtig op af Kasserne, de
døde frasorteres, og Resten stikkes paa ny i Kasser
i en frisk Jordblanding, der nu passende kan
bestaa af let Varmebedsjord, iblandet noget Sand og
et rigeligt Kvantum af findelt, sigtet Sphagnum.
En saadan Omstikning i frisk Jord vil i høj Grad
fremme Udviklingen af ny Rødder, og Sorter, hvor
Roddannelsen tager særlig lang Tid, kan det være
nødvendigt at omstikke to Gange i frisk Jord.
Først paa Vinteren kan Temperaturen i Huset
passende være 10-12° C., for, efterhaanden som
Foraaret skrider frem, at stige til 14-16° C. Da
Stiklingerne ikke taaler Solen, maa de passes meget
nøje med Skygning, og i varme Dage kan det
være nødvendigt at anvende Dobbeltskygning.
Luften i Huset maa ved Sprøjtning paa Gulv og
Vægge holdes tilpas fugtig, og i tørt, varmt Vejr
maa selve Stiklingerne have en let Overbrusning
med en fin Sprøjte 2-3 Gange om Dagen. Hvis alt
er gaaet vel, og de stedsegrønne Stiklinger hele
Tiden er bleven omhyggeligt og rigtigt passede og
plejede, vil de aller fleste have dannet Rødder, saa
at de i Slutningen af Juli Maaned med
Forsigtighed kan tages op af Stiklingekasserne og
udplantes paa et beskyttet Sted i en bekvem, vel
behandlet Jord i Rammer paa Friland. De skygges
straks med tætte Skyggerammer og passes den
første Tid med Overbrusning, naar Vejret er varmt
og tørt. Skyggerammerne maa helst blive
liggende paa hele Sommeren og Vinteren med, til
de unge Planter næste Foraar (Maj-Juni) eller
 |
| Fig. 2. Glaskasse til Naaletræstiklinger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
