Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stueplanter - Stængelaal - Stängsel - Stær - Støb - Stødhævert - Störar - Sukkermajs - Sukkerrod - Sukkerrør - Sukkertop - Sumak - Sumpcypres - Superfosfat - Surkirsebær - Surkløver - Svarta Vinbär - Svavel - Sverrigs Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa hvilken de kan afskæres: I December:
Forsythia suspensa, Jasminum nudiflorum, Daphne
Mezereum, Ribes sanguineum. I Januar:
Æsculus Hippocastanum, Betula verrucosa, Cerasus
Avium, Syringa vulgaris. I Februar: Azalea
mollis, Cerasus Padus, Kerria japonica, Larix
europæa. I Marts: Acer Pseudoplatanus,
Laburnum vulgare, Viburnum Opulus. — Om
Selskabet for Stuekultur, se I, Side 266.
G. N. B.
Stængelaal se Rundorme.
Stängsel (s.) se Hegn.
Stær se under Fugle.
Støb, sætte i Støb. Herved betegnes Udblødning
af Frø, der vanskelig spirer, og anvendes saaledes
stundom ved Runkelroefrø, Gulerodsfrø o. l. Frøet
anbringes i et Kar med lunkent Vand en 12-24
Timer, og Frøsækken kan derefter en Dag eller to
hænges op under Loftet i en Kostald eller andet
lunt Sted for at indlede Spiringen. Skal Frøet saas
med Maskine, maa det bredes ud paa Sejl nogle
Timer inden Saaningen, da det vaade Frø ikke
kan gaa gennem Maskinen.
L. H.
Stødhævert se Vand i arkitektoniske
Haver og Vandingsanlæg.
Störar (s.) se Opbinding.
Sukkermajs, Zea Mays L. var. saccharata
(Gramineæ). Enaarig, sydeuropæisk Plante, hvis
langstrakte, kegledannede Kolber afskæres, naar Frøene
har en Størrelse som Konservesærter af I Klasse;
de koges længe, og Frøene spises enkeltvis med
rørt Smør. Kultur: Frøene saaes først i Maj,
enten i Kasser paa varm Plads og Planterne
sættes i Smaapotter, eller Frøene lægges direkte i
Potter, og i begge Tilfælde udplantes først i Juni
med 1 m mellem Rækkerne og 2/3 m mellem
Planterne paa god, gødningskraftig Jord.
J. J H.
Sukkerrod, Sium Sisarum L. (Umbelliferæ),
fleraarig Køkkenurt fra Kina, der har lange, tykke,
hvide, knippestillede Rødder af en sødlig Smag.
Fordrer en løs, varm, nærende Jord og dyrkes i
anden Afgrøde. Saas først i Septbr. eller tidligt
om Foraaret paa 1,20 m brede Bede, 4 Rækker paa
Bedet, og de udtyndes til 8-10 cm Afstand mellem
Planterne. I tørt Vejr maa Jorden løsnes og
vandes samt Blomsterstænglerne afskæres. S. kan
ogsaa formeres ved Deling; naar Rødderne optages
om Efteraaret, lader man nogle blive staaende til
Udplantning næste Foraar. Frøet holder sig 2 Aar,
men modnes ikke her.
N. H.
Sukkerrør se Saccharum officinarum.
Sukkertop se Muscari.
Sumak se Rhus Toxicodendron.
Sumpcypres se Taxodium.
Superfosfat se Kunstgødning.
Surkirsebær se Prunus Cerasus.
Surkløver se Oxalis.
Svarta Vinbär (s.) se Solbær.
Svavel (s.) se under Svovl.
Sverrigs Havebrug. En Slags primitiv
Havedyrkning har muligvis fundet Sted i Sverrig
allerede i Stenalderen. I alt Fald har man allerede
4000 Aar tilbage anvendt Æblet som et
forholdsvis vigtigt Fødemiddel, og Størrelsen af en Del
først tørrede og derefter forkullede Æblefrugter,
som fandtes ved en Boplads fra Stenalderen, gør
det sandsynligt, at disse Frugter stammer fra
dyrkede Æbletræer, ikke fra vilde Æbler.
Først ved Kristendommens Indførelse fik
Havedyrkningen i Sverrig større Betydning, idet den
almindeligt blev drevet ved Klostrene, og derfra
fandt Vej til de omkringliggende Byer. Man
dyrkede paa den Tid Kaal, Løg, Gulerødder og
forskellige andre Køkken- og Krydderurter, Blomster-
og Lægeplanter samt ikke mindst Frugttræer.
Bestemmelserne i de gamle Landskabslove, optegnede
ved omtr. Aar 1200, men sikkert af endnu
ældre Oprindelse, viser, at Frugtdyrkningen stod i
forholdsvis høj Anseelse. Indgaaende Oplysninger
vedrørende Havedyrkningens Standpunkt paa den
Tid findes imidlertid ikke. Først fra Aaret 1500
haves nøjagtigere Optegnelser. I Aaret 1545
indforskreves en Tysker, Hans Friese, for at
passe Kongens Have i Stockholm paa det Sted, som
endnu bærer samme Navn, men som nu er en af
Stockholms Promenadepladser, den Gang
Køkkenhave til Brug for det kgl. Hof. 1546 fandtes i
Stockholm en Løggaardsmester, Benedictus og
en Kaalkone, Walborg Mattsdatter fra
Norrmalm, som leverede Køkkenurter til det kgl.
Slot. Torvehandel med Havesager fandt altsaa Sted
dengang, og sandsynligvis langt tidligere. Man
dyrkede dengang Kaal, Løg, Persille, Gulerødder,
Pastinakker, Peberrod, Græskar, Rødbeder, Roer,
Ærter, Agurker, Kommen, Ræddiker, Isop, Salvie
og desuden Meloner m. m., ligeledes vore
sædvanlige Frugttræer, samt et ikke ubetydeligt Antal
Prydplanter. I Aaret 1565 indforskreves en fransk
Gartner, Johan Allard, for at passe Kongens
Have i Stockholm. Allard opførte her det første
Væksthus for Drivning af Vindruer, Appelsiner
m. m. i Norden. Ved Adelens Godser fandtes
dengang allerede sædvanlig Haver, ligesom hos en
Del Præster og andre. 1579 skriver Kong Johan
III og beklager sig over, at Gartneren plantede
for smaa Træer, en Alen høje og en Del deraf
mindre, uagtet han hos Adel, Præster og andre i
Nær-lieden, som har Haver, let kunde have faaet bedre.
Karl IX havde stor Interesse for Havedyrkning, og
i hans Tid anlagdes store Haver ved de kongelige
Slotte. I det 17de Aarhundrede gik
Havedyrkningen ikke lidt fremad i Sverrig, og paa den Tid
begyndte man ligeledes at faa en egen svensk
Havelitteratur. 1643 udkom en for sin Tid
udmærket Havebog, den først kendte i Landet,
under Titelen: »En nyy Träägårdz Book, troligen
författad av Arvidh Månson.« (2det Oplag 1654).
1651 udgav André Mollet et illustreret
Arbejde om Havedyrkning og Haveanlægskunst. Denne
Mollet blev af Dronning Kristina indkaldt fra
Frankrig, og han har vistnok udført et højst
betydningsfuldt Arbejde som Haveanlægger; han
antages bl. a. at have anlagt den særdeles pragtfulde
Have ved Ulriksdal (dengang kaldet Jacobsdal).
Nicodemus Tessin d. æ. virkede samtidig
som Arkitekt og som Haveanlægger, og hans Søn,
Nic. Tessin d. y., fuldførte sin Faders Værk;
desuden har sidstnævnte anlagt Haverne ved
Drottningholm, Strömsholm m. fl. Steder. Andre
berømte Slotshaver fra Slutningen af 17de
Aarhundrede er de ved Karlsberg, Läckö, Ekholmen,
Noor m. fl., desværre ikke bevarede til vore Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
