Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverrigs Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Upsala anlagdes af Professor Olof Rudbeck dels
(1655) en botanisk Have, dels Slotshaven (1807
forandret til botanisk Have). Ved Slutningen af
det 17de Aarhundrede var Frugt-, Køkken- og
Blomsterhaver ogsaa almindelige hos den
formuende Klasse, og af Køkkenurter dyrkedes da allerede
de fleste af dem, som nu dyrkes. I Begyndelsen
af 18de Aarhundrede ramtes Frugtdyrkningen dog
af en stor Kalamitet. Vinteren 1708-1709 var
nemlig saa streng, at alle Frugttræer i store Dele
af Landet gik ud. En Del Frugttræer bar ganske
vist udsprunget Løv i 1709, men gik ud i Løbet
af Sommeren som Følge af den Frostskade, de
havde lidt. Frugthaver anlagdes snart atter,
Væksthuse, de kaldtes dengang altid Orangerier, og
Frugtdriverier opførtes ved Herregaardene, flere
ny Køkkenurter indførtes, deriblandt Kartofler (der
dog dyrkedes som Køkkenvækst allerede af O.
Rudbeck i Upsala Aar 1665), af Jonas Alströmer
i Aaret 1720. Dyrkning af Køkkenurter drives
nu meget almindeligt, og mange Slags Prydplanter,
saavel Træer som Buske og urteagtige Planter
blev indførte, ikke mindst ved Linnés
Virksomhed. Talrige til Dels betydelige Parkanlæg
udførtes. Parken ved Haga, det kgl. Lystslot i
Nærheden af Stcckholm, anlagdes i Aaret 1780 under
Kong Gustav III.s personlige Ledelse ved Hjælp
af Ackermann, Gartneren dersteds. Denne
Park var en af de første, som i Sverrig anlagdes
i engelsk Stil. Snart derefter tilkom adskillige
andre Haver, bl. a. den ved Forsmark, i samme Stil,
hvilken derefter i en lang Aarrække blev den
fremherskende i Landet. For at befordre
Havedyrkningen testamenterede Professor P. J. Bergius
1784 sin ved Stockholm beliggende Ejendom,
Bergielund, til Videnskabsakademiet for der at
oprette en Havebrugsskole, der tillige med selve
Haven er flyttet, men bestaar endnu.
Havelitteraturen var i det 18de Aarhundrede temmelig rig.
Blandt Havebøger maa nævnes: Then Svenske
Lust-Örte- og Trä-Gården af Johann Ahlich, 1722.
Den Färdige Trädgårds-Mästaren, af G. T.
Dahlman, 1728. En Till sitt kära Fäderlandz Tienst
och Nytta utgifwen Trägårdz-Man, af J. L.
Kammecker, 1732. En Trägårds-Bok af J. P. B.,
1738. Then rätta Svenska Trägårds-Praxis, af
Peter Lundberg, 1754 (som udkom i 4 Oplag).
Anmärkningar vid Svenska Trädgårds-Skötslen, af
Anders Lissander, 1768. Den Svenska
Frö-Samlaren, af Peter Lundberg, 1775. Tal om
Fruktträgårdar, af Peter Jonas Bergius,
1786 m. fl. Blandt Oversættelser fortjener særligt
den fra dansk oversatte Esaias Fleischers
Trägårds-Bok, et for den Tid ypperligt Arbejde, at
nævnes; heraf udkom 3 Oplag, det sidste 1805.
Fremgangen paa Havedyrkningens Omraade i sidste
Aarhundrede har været særdeles livlig. Den
Bergianske Havebrugsskole og Landbrugsakademiet,
stiftet 1811, har virket meget for Havebrugets
Fremgang. Svenska Trädgårdsföreningen, som
stiftedes 1832, udøvede længe en gavnlig Virksomhed.
For Havedyrkningen i Landet har
Husholdningsselskaberne (de fleste stiftede omkring Aar 1800)
kraftigt virket. Nogle af dem har anlagt Planteskoler
for Opelskning af Træer og Buske, der uddeltes
gratis eller solgtes for en billig Pris til
Landbrugerne, andre har indkøbt gode Frugttræer og solgt
dem billigt til mindre bemidlede. Endvidere har
Selskaberne anordnet eller understøttet
Havebrugsudstillinger, foranstaltet Præmiering af mindre
Haver, iværksat Undervisning i Pasning af Haver,
ansat Lensgartnere eller Havekonsulenter og
opmuntret til Dannelsen af Frugtdyrkerforeninger. Af
disse Foretagender har særlig Ansættelsen af
Lensgartnere bidraget til at fremme Havedyrkningen i
Landsbyerne blandt større og mindre Jordbrugere.
Om Frugtdyrkerforeningers og Haveselskabets
Virksomhed se Art. »Foreninger og Tidsskrifter«. I
den største Del af 19. Aarh. har den svenske
Havedyrkning virket under stærk Indflydelse af den
tyske. Dels har flere dygtige tyske Havemænd (blandt
hvilke Daniel Müller, død 1857, bør sættes i
første Linie) spredt Kundskab om tysk
Havedyrkning, dels har det ligget nær for svenske Fagmænd
at søge den teoretiske Uddannelse ved tyske
Læreanstalter og erhverve praktisk Øvelse i større tyske
Gartnerier. Heraf kan det forklares, at den tyske
Stil for Haveanlæg blev den almindeligt
fremherskende helt henimod Slutningen af Aarhundredet.
Det vestlige Sverrig har dog samtidig modtaget en
vis Indflydelse fra England, og i de sidste Aartier
er den moderne engelske Haveanlægskunst
omfattet med livlig Interesse i hele Landet. Samtidig
har man begyndt at drive rationel Frugtdyrkning
i forholdsvis betydeligt Omfang. En bekendt
Foregangsmand paa dette Omraade er H. Örtergren,
Helmershus (nærved Kristianstad), hvis i 1890erne
anlagte Frugtplantage blev et Forbillede for
adskillige andre af lignende Slags. Interessen for
Frugtdyrkning som Erhvervskilde er vedligeholdt
bl. a. af R. Abelin, som i Tale og Skrift har
udøvet en livlig Virksomhed. Siden Aar 1900 har
Sverrigs Pomologiske Forening været ledende i
svensk Frugtdyrkning; bl. a. har Foreningen
arbejdet for rationel Sortering og Pakning af Frugt,
fremmet Afsætningen af samme, sat
Forsøgsvirksomhed i Gang, udgivet Brochurer og et Tidsskrift,
anordnet Udstillinger o. s. v. Angaaende
Læreanstalter, Kolonihaver og Handelsgartnerier i
Sverrig se disse Art. Blandt Havebrugsskrifter, som
udkom i Sverrig i sidste Aarhundrede, maa
nævnes: Kort beskrifning om Frukttrans uppdragande
och skötsel, af M. J. Sasse, 1823. Handbok i
Trädgårdsskötseln, af Anders Lundström,
1831. Dette Arbejde udkom i 4 Oplag, det sidste
1852. Handbok i Blomsterskötseln, 3 Dele
1842-1846, Forf. ikke angiven, men det var Magister
J. A. Afzelius. Handbok i svenska Trädgårds-
och blomsterskötseln, af Lars Jacob Laurell,
1841. Denne Bog antages at være forfattet af
Magister N. W. Lundequist. Trädgårdsskötsel, af
Daniel Müller, 3 Dele, 1848-1853 (flere
Oplag). Blomsterodling i boningsrum, af N. J.
Ericsson, 1855. Handbok i svensk pomologi, af Olof
Eneroth, 1864-1866; en ny betydelig udvidet
Udgave ved Alexandra Smirnoff udkom
fuldstændig 1912. Trädgårdsbok, af Erik
Lindgren, 1861 (8. Oplag 1905). Handbok i svenska
trädgårdsskötseln, af Erik Lindgren, Axel
Pihl og Georg Löwegren, 8 Dele,
1872-1884, samt en 9de Del (Tillæg), Växtnomenclatur,
af C. Vilh. Hartman (flere Oplag). — De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
