Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilia - Tillandsia - Tiltrækning af Frugttræer i Planteskolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indstudses, medens Smaagrenene lades urørte. Naar T.
staar i sluttet Parti og passes med retledende
Beskæring, behøver de almindelige Arter som Regel
ingen Opbinding, idet en stærk, rettende Bøjning
af Hovedskuddet kort før Vækstens Begyndelse om
Foraaret seædvanlig gør samme Nytte. Derimod er
det nødvendigt, at de passes omhyggeligt med
Sporebeskæring paa Sidegrenene, for at bygge
Stammen, som under Opdrættet altid bør være kendelig
tykkest fra neden, aftagende mod Spidsen, indtil
den har faaet tilstrækkelig Fasthed og Styrke, og
efterhaanden som dette opnaas, fjernes Sporerne
med et glat Snit tæt paa Stammen. Til Benyttelse
som saadanne anvendes ikke saa stærke Sidegrene,
som kan fremkalde Knæ paa Stammen, forstyrre
eller mislede Hovedvæksten og ved Fjernelsen
efterlade store Snitsaar. Kronen bygges enten med
eller uden Bibeholdelse af Hovedskuddet, i sidste
Tilfælde med tilsvarende stærk Indskæring af dens
Sidegrene under Formdannelsen, en
Fremgangsmaade, som vel kan nødvendiggøres ved
kulturmæssig Tiltrækning af Træer med aldeles ensartet
Størrelse og Form, men ved Bevarelsen af
Topskuddet og Retledelse af Kronen derefter, faar
man ikke alene de naturligste men tillige de
smukkeste Træer, saavel til Alléer som til Brug i
landskabelig Henseende. Ved successiv Udtagelse af
Planter i et Kulturstykke, bør dette saa vidt
muligt ske som en Slags Udtynding, saaledes at de
tilbageblivende stedse faar mere Plads til Udvikling.
Ved Tiltrækning af Træer udover god
Allétræsstørrelse giver man nogle af de tilbageblevne Træer en
Omplantning med samtidig Indskæring af
Rødderne og, for Formens Skyld, eventuelt af Toppen,
samt efter bestemte Formaal fornøden Afstand.
Ovenstaaende gælder nærmest for parvifol. og pl.,
der tillige begge kan formeres ved Aflægning og
undtagelsesvis ved Stiklinger og ved Rodskud fra
ældre med Grenvækst fra Rodhalsen forsynede
Træer, om end paa disse Maader mere besværligt
og ikke med saa godt Resultat i den fremtidige
Udvikling. De fremmede Arter formeres ved Frø,
som ovenfor nævnt, for saa vidt Frø kan faas, men
ellers ligesom Varieteterne ved Aflægning eller
ved Okulation paa T. parvifol. og navnlig paa T.
pl., men sikrest og bedst ved Podning paa
sidstnævnte i Hus, som nævnt for Acer og Fagus.
T. euchlora er en af de villigste i Formering
saavel ved Aflægning som ved Okulation, i sidste
Tilfælde maaske for en Del paa Grund af dens
mindre Knopper. De øvrige, for saa vidt de ikke kan
faas ved Frøudsæd, og navnlig de storbladede
spectabilis, pubescens, mandschurica, begoniæfolia og
andre lignende, bør rettest have et paa naturlig
Maade frembragt Underlag og podes ved Stammens
Grund for eventuelt at undgaa ikke alene Synet
af uensartet Udvikling ved Podningsstedet højt paa
Stammen, men eventuelt ogsaa for at undgaa Synet
af den blotte Sammenvoksning, som trods
Ligelighed i Udvikling af Underlag og Art, har vist sig
hos T. at kunne være synlig paa indtil
hundredaarige Træer. For at fremskynde Resultatet af T.
mandschurica og Varieteten T. pl. aspleniifolia, bør
disse dog helst forædles i Stamhøjde. T. trives bedst
i kraftig, dybmuldet Jord, som ikke mangler
Fugtighed og har Beskyttelse imod stærke, kolde
Vinde. Paa saadan Plads vokser den frodigt og
let, i Ungdommen noget pyramidalt, faar
friskfarvet, fyldigt Løv og langstrakte, i senere Alder
bredt horisontale, forneden hos T. parvifol. endog
ofte fuldstændig hængende Grene, hvorimod den
paa kold Plads, med mager eller tør Bund, faar et
fortrykt Udseende med kendelig svagere Vækst
og mindre Løv, alt i samme Grad som de nævnte
Forhold er til Stede, og overhovedet kan under
saadanne Forhold kun anvendes T. parvifol. Af
større Løvtræer taaler T. Omplantning i senest
Alder og i betydeligst Størrelse, særlig efter
Forberedelse ved Omgravning, som nævnt ved
Chamæcyparis den taaler Klipning, stærk Indskæring,
endog Kapning af hele Toppen, hvorved man
ganske kan forynge den og forny dens Form, og efter
Fældning skyder den villigt fra Stubben ny,
kraftige Skud. Sygdomme: Honningdug se
Bladlus, Branddug og Lindekræft.
J. B.
Tillandsia (Bromeliaceæ) (Vriesia). Denne Slægt
indbefatter en Del Arter i Sydbrasilien og de
sydlige Egne af Nordamerika, hvor de optræder som
epifytiske Planter paa Træstammer og Klipper,
sjældnere jordvoksende. Naar der her i Leksikonet
skelnes mellem Tillandsia og Vriesia, saa er det
mere af praktisk-gartneriske Grunde end rent
botaniske. De to Slægter staar hinanden saa nær, at
de oftest slaas sammen. I habituel Henseende er
der større Forskel. T. har meget smalle,
helrandede Blade, V. brede og ofte tegnede med
karakteristiske Tværbaand. T. har større, mere
fremtrædende Blomster end V., hvor de er smaa og
oftest gule, skjulte af de farvede Dækblade. T.
Lindenii E. Moor., Sydbrasilien, smalle,
olivengrønne, paa Undersiden rødaarede Blade,
Blomsterskaftet noget længere end Bladene; Blomsterne
himmelblaa, med hvid Stjerne, fremkommer
enkeltvis fra Hjørnerne af de taglagte Dækblade. T. L.
Regeliana, en ny Varietet, meget smalle Blade
og ejendommelig brede, fladt taglagte Dækblade,
der bliver smukt rosenrøde ved Blomstringstiden,
smukke gentianblaa Blomster. T. L. tricolor,
Meksiko, har brunviolette Blomster med hvide
Spidser; Dækbladene, der ved Blomstringstiden
bliver rosa, staar i to tætte Rækker. T. Zahnii
hort. Veitch., Kolumbien, har bredere, saftgrønne
Blade med stærkt rødligt Skær og røde
Længdeaarer, 18-25 cm høj Stængel med røde Blade og
guldgule Dækblade og Blomster; meget smuk og
dekorativ, men hører mere korrekt ind under
Slægten Caraguata. Mange ny Kulturformer er i nyere
Tid tiltrukne ved Krydsning mellem forskellige
Arter. Kultur: Formeres ved Rodskud eller
tiltrækkes af Frø; trives godt ved almindelig
Varmhuskultur, men kræver stærkt Dræn i Potterne og
meget let og porøs Jordblanding: Lyngjord eller
endnu bedre Bregnefibre (Polypodiumrod), rigelig
blandet med Trækul og Grus. De har kun en
meget ringe Roddannelse og maa vandes sparsomt om
Vinteren.
M. H.
Tiltrækning af Frugttræer i Planteskolen.
Jorden, hvori man skal udplante Grundstammer,
maa i Forvejen være omhyggelig tilberedt. Helst
skal Jorden Aaret før Udplantningen finder Sted
være brakket eller være dyrket med f. Eks. en
Rodfrugtafgrøde, som tillader Renholdelse af
Jorden. Forinden Efteraarspløjningen foretages, maa
Jorden grundigt gødes, og paa denne Konto maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
