- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
440

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiltrækning af Frugttræer i Planteskolen - Timian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ikke spares. Hvor man kun anvender
Staldgødning, vil det være nødvendigt at tilføre ret
store Mængder, indtil 50 Læs pr. ha. Som Regel
foretrækker man i de senere Aar at anvende noget
mindre Staldgødning og for Resten benytte
Kunstgødning — ja enkelte Planteskoler er allerede
praktisk talt gaaet over til helt at anvende
Kunstgødning, som frembyder mange Fordele og i hvert Fald
er langt mere ensartet i Næringsindhold end
Staldgødningen, som jo ofte er af højst tvivlsom
Sammensætning, hvad Næringsindholdet angaar.
Jorden bør behandles i en Dybde af helst 40-50 cm
enten ved Reolpløjning eller — hvor man er bange
for at faa for megen raa Undergrund op — ved at
man med en Grubber løsner Undergrunden i
Furerne efter Ploven. Man undgaar ogsaa ved denne
Jordbehandling at faa Gødningen nedbragt i for
stor Dybde.

Udplantning af Grundstammer kan finde Sted
saavel Efteraar som Foraar. I de fleste Tilfælde
foretrækker man tidligt Foraar til Udplantning,
da Jorden oftest, navnlig paa stiv Jord er for vaad
og ubekvem om Efteraaret. Grundstammerne
bliver inden Udplantningen omhyggeligt afpudsede,
idet man indstudser alle større Rødder samt i
Reglen c. Halvdelen af Toppen med Saks; i
Planteskolerne er dette oftest Aften- og Vinterarbejde.
Ved Udplantning sørger man for at plante i lange,
lige Rækker, som sparer Arbejde og Ødelæggelse af
Planterne ved Vendingen med Heste under
Rensningen. Afstanden, man planter med, er lidt
forskellig. Den bedste Afstand er c. 100 cm mellem
Rækkerne og 40 cm mellem Planterne i Rækken.
Disse Afstande kan maaske for Dværg- og
Espaliertræers Vedkommende indskrænkes lidt, og adskillige
Steder gaar man ned til 80 cm mellem Rækkerne
og 30-85 i Rækkerne, men det lønner sig ikke,
da man paa disse Afstande oftest faar et mindre
Antal 1ste Klasses salgbare Træer pr. Arealenhed,
end ved den først angivne Afstand. Plantningen
foregaar sædvanligvis efter Spade, under større
Forhold paa let Jord efter Traktor (se d. Art.). Paa
særlig bekvem og let Jord kan man plante efter en
Rillespade, men paa stiv Jord foretrækker man at
grave Hul til hver enkelt Plante. Det er en
Hovedbetingelse for et godt Resultat, at Planterne
trædes meget fast efter Plantningen. Man bør plante
stenfrugtede Stammer først, da især Kirsebær
kommer meget tidligt i Vækst om Foraaret. Efter
Plantningen løsner man Jorden mellem Rækkerne
med en Radrenser, og Pasningen indskrænker sig
indtil Okulationstiden til Løs- og Renholdelse af
Jorden. Okulationen (se Forædling) paabegyndes i
Slutningen af Juli og foretages i Reglen i følgende
Rækkefølge: Kirsebær, St. Julien Doucin, Kvæde,
Mirabeller, Pærer, Æbler. Mange Steder er
man for øvrigt baade her og i andre Lande gaaet
bort fra at okulere navnlig Kirsebær, men ogsaa
Blommer, da disse ofte uden egentlig paaviselig
Grund slaar fejl ved Okulationen; særlig for
Kirsebær er det ofte Tilfældet, at Øjet ikke vil bryde
frem om Foraaret, selv om det er ganske frisk.
Man foretrøkker da for disse Vinterpodning i
Febr.-Marts, som ikke alene synes mere sikker, men
ogsaa synes at give mere ensartede Træer.
Abrikoser og Fersken okuleres paa St. Julien og
tiltrækkes her i Landet kun som Espaliertræer.
Mirabeller bør ikke anvendes som Underlag, da
navnlig Fersken er tilbøjelig til at standse i Væksten
paa et tidligt Stadium paa denne Grundstamme. I
Mellemeuropa benyttes ofte Frøstammer af Fersken
og Abrikoser som Underlag for disse Træer.
Podning lykkes ikke paa Friland hos os og Okulationen
mislykkes ofte mer eller mindre. For at beskytte
Øjet mod de stærke Temperatursvingninger bruger
man i Reglen at ombinde Okulationsstedet med
Pergamentpapir i Januar og lade dette sidde til
Slutningen April; Papiret fastbindes kun foroven, for
ikke at udelukke Luften helt. I Løbet af Vinteren
eller Foraaret efterses Okulanterne, og man
nedskærer disse til 25-30 cm over Forædlingsstedet.
I Febr. Marts foretages Podning af alle fejlslagne
Okulanter. I Sommerens Løb opbindes Okulanterne
enten til Tonkinstokke (hvilket altid er
nødvendigt for Podningernes Vedkommende) eller til den
Del af Grundstammerne, man har ladet blive
tilbage ved Nedskæringen. Den første Opbinding sker
saa snart de unge Skud er nogle faa cm lange,
dels for at faa dem saa lodret op som muligt af
Hensyn til de unge Træers Udseende, og for at
de ikke i stærk Blæst eller ved Radrensningen
skal knække; samtidig fjernes alle Vildskud. Man
faar de rankeste og bedste Træer, hvis man vil
ofre Stokke til alle Okulanterne. Pasningen i
Sommerens Løb indskrænker sig til Tilbinding og
Renholdelse. Om Efteraaret fjernes Stokken, og
man afskærer Støbbene med en stærk og skarp
Kniv med et skraat Snit op mod Okulantens Basis.
I Løbet af det følgende Foraar nedskæres de
etaarige Træer i den ønskede Stammehøjde til de
forskellige Former og Formaal (se videre under
Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring
samt Artiklerne: Grundstammer og Planteskole.
V. J.

Timian, Thymus vulgaris L. (Labiatæ). Fleraarig
Køkkenurt, der hører til Krydderurterne og har
hjemme i Sydeuropa, men er fuldstændig haardfør
hos os. Planten bruges ogsaa i Medicinen paa Grund
af dens ætheriske Olie. Kultur: Frøet saas sidst
i April i 5-6 Rækker paa 1,20 m Bede eller i
fortløbende Rækker og dækkes meget let.
Udtynding til c. 10 cm. Stænglerne kan afskæres om
Efteraaret og tørres eller bruges fra Bedene.
Kulturen kan drives enten som en- eller fleraarig. Om
T. som Prydplante, se Thymus.
J. J. H.

Timian til Frøavl. Fleraarig; giver ikke
Frø i første Sommer. Ingen Krydsningsfarer.
Ynder let, grus- og kalkholdig Jord i jævn god
Gødningskraft; tør og fri Vokseplads. Jorden maa
være findelt og ren, og navnlig fri for alt
fleraarigt Ukrudt, som særlig i første Sommer
vanskeligt lader sig fjerne uden at skade de spæde
Planter. Bredsaas derfor oftest paa Bed først-midt
i Maj med Udplantning sidst i Juli-først i Aug.
enten paa Bede med 5-6 Rækker og 30 cm
Afstand eller i fortløbende Rækker med 35-40 cm
Afstand og 15 cm mellem Planterne. Der kan
sættes 3-4 Planter hvert Sted. 100 gr Frø medgaar
ved Bredsaaning til 40-50 m2 og giver Planter
nok til Udplantning paa 1/4 ha, og ved
Rækkesaaning til 5-600 m eller 1 kg til 1 ha. Dækkes
kun med et ganske tyndt Jordlag ved at rives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free