Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Solskin gerne kan gaa betydeligt højere op.
Grundvanding foretages saa ofte, som det efter
Vejrforholdene gøres nødvendigt. Jorden maa ikke
gerne blive helt udtørret, da de Tomater, som
er lige ved at modne, let revner ved en pludselig
stærk Vanding. Naar Planterne har fuldt
udvoksede Frugter paa den første Frugtklase,
foretages en Tilbageskæring af de nederste Blade, for
at Sol og Luft bedre kan paavirke Frugterne, og
hermed fortsættes, efterhaanden som Frugterne er
udvoksede. Dersom man efter den første Afgrøde
synes, at Planterne er sunde nok til endnu at
give en Afgrøde, kan man lade dem skyde et nyt
Topskud, og ved stadig Tilførsel af Gødning kan
man have Tomater paa de samme Planter lige til
Frilandstomaterne begynder. Til Sommerkultur
kan de tomme Huse fordelagtig benyttes til
Tomater, ligesom man ogsaa kan plante Tomater
først i August, for at have modne Tomater i Novbr.
og Decbr. Som de mest brugte Sorter kan
nævnes Comet og Fill basket. Af Sygdomme er
Tomaterne, eftersom Kulturen er blevet mere og
mere forceret, slemt plagede, særlig optræder den
frygtede Fløjlsplet (se Tomat-Fløjsplet) meget
hærgende, og passer man ikke paa i Tide, kan et
helt Hus med Tomater i Løbet af en Uge blive
helt ødelagt af denne Svamp. Som
Forebyggelsesmiddel kan anbefales Fyring og samtidig
Luftning, for at holde Luften tør, samt Svovlmidler.
L. A.
Tomatdrivning i
Herregaardshaver. Hertil anvendes nærmest tidligt modnende
Varieteter: Dansk Eksporttomat, hvis Frugt er
under Middelstørrelse, samt Comet med større, lidt
senere modnende Frugter er gode Drivsorter.
Drikningen kan foregaa i Potte, hvorved man har den
Fordel at kunne flytte Planterne og anbringe dem
som Bikultur, hvor Pladsen tillader. Bedre
lykkes dog Drivningen, naar man kan ofre den hele
Husafdeling, og man benytter da som oftest fri
Udplantning. Lune Sadeltagshuse med Glas mod
Øst og Vest, Midtgang, Siderabatter og
vandførende Rør er at foretrække, men Huse med
sydvendt Glasflade kan ogsaa meget vel anvendes.
Nytilplantede Vinhuse giver ogsaa god Plads for
Tomater. Saaning foretages senest ved Nytaar
ved en Temperatur af 14-16° C. og paa lys Plads,
og der foretages Prikling og gentagen
Omplantning, indtil man ved sidste Ompotning giver
Potter paa 24-30 cm eller planter frit ud i Rabat.
I begge Tilfælde gives en meget kraftig og porøs
Jordblanding. Til Potte f. Eks. to Dele Markjord,
en Del Bladjord eller Kompostjord, en Del gammel
Gødning samt Trækul og Grus, og Potterne gives
godt Dræn. Temperaturen holdes stadig paa
14-16° C. med rigelig Lys og Luft. Vandingen
bliver efterhaanden rigelig, og efter
Frugtansætningen vandes med Gødningvand. Overvanding og
Sprøjtning maa ikke forsømmes, da Spind ellers
vil indfinde sig. Beskæringen foregaar efter
samme Regler som paa Friland. I Hus beholder
man oftest kun en Hovedstamme, der passes med
Opbinding, ligesom ogsaa Frugtstandene maa
bindes op. Vil man have særlig tidligt modnede
Frugter, studses Toppen et Led over anden eller tredje
Frugtstand, men er der Plads, og kan Planterne
f. Eks. fortsætte Væksten i mindst 30 cm
Afstand fra Glasset, kan de vedblive at give godt
Udbytte hele Sommeren til ud paa Efteraaret, naar
der blot tilføres tilstrækkolig Næring ved
Jordhypning og Gødningvanding. De første Frugter
modnes i Maj-Juni.
F. P.
Tomat til Frøavl. Etaarig. Sorterne
krydses indbyrdes. Frøavlen sker ganske som ved
almindelig Dyrkning og stiller samme Krav til
Jord og Forhold. Frøet af Sorter for Friland bør
avles paa Friland for ved stadigt Udvalg at gøre
dem fornødent tidlige og haardføre, medens Frøet
af de kælnere Sorter til Dyrkning i Hus maa avles
der. Skarpt Udvalg af Stamplanter maa gøres,
saaledes at Planter med de tidligst modne,
smukkest formede og farvede Frugter og stor
Frugtbarhed mærkes dertil; ogsaa til Handelsfrø maa
gøres fornødent Udvalg. Naar Frugterne er højt
modne, indsamles de af nogle Gange, flækkes og
Frømassen skrabes ud, hvorefter Kødet kan bruges
til Puré o. lign., eller de stødes blot itu i et Kar,
der helst stilles i 15-20° C. Varme for at fremme
Gæringen; der røres daglig rundt, og efter 8-10
Dage lader Frøene sig let skylle fra Kødmassen
ved at gnides gennem grove Sold, som holder de
større Dele og Overhuden tilbage, medens Frøene
gaar igennem; derefter slemmes og skylles disse
rene i nogle Hold Vand, hvorved de gode
spiredygtige synker til Bunds, medens de golde flyder
ovenpaa og hældes bort. Lægges op paa Sejl, der
snart efter skiftes med tørre, og tørres videre i
Sol eller Træk i et tyndt Lag hurtigst muligt,
gnides godt igennem, inden det tørrer helt, for at
Frøene ikke skal hæfte sammen; spirer let, hvis
det samles, inden det er helt tørt; sigtes og
drøftes derefter. 100 gr = c. 34,000 Frø, hvoraf der
kan regnes med godt halvt saa mange gode
Planter; spirer med c. 90 pCt. i 5-8 Døgn. Spireevnen
holder i 3-4 Aar eller længere.
Smælderlarver kam ødelægge en Del unge Planter, og
Agersnegle gnaver i de modne Frugter; begge maa
indfanges. Om Sygdomsangreb, se i øvrigt
nedenfor. Frøudbyttet er meget forskelligt, navnlig
efter Sommerens Vejrlig, saa vel som hos de
forskellige Sorter; hos den almindelige T. er de
enkelte Frugters Frømængde 4-5 Gange saa stor
som hos de ædlere Sorter. Som Eksempel paa
Udbytte kan nævnte, at af 100 udsøgte Moderplanter
af Dansk Eksport avledes i en god Sommer
paa Friland godt 100 kg Frøfrugter, der gav godt
1 kg rent Frø.
H. G—m.
Oversigt over Sygdomme paa
Tomat.
| Svampesygdomme. | ||
| A. | Stængelsygdomme: | |
| a. | Ledningsstrengene sortfarves i større eller mindre Udstrækning Tomat-Stængelbakteriose. | |
| b. | Ovale, langagtige, graabrune Pletter, der udbreder sig fra Stilkrester og tilsidst omspænder hele Stænglen; paa Overfladen talrige sorte Smaaprikker Tomat-Ascochytose. | |
| c. | Hele Stænglen visner og raadner; i det indre talrige sorte Hvileknolde Bægersvamp. | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
