Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler - I. Løvtræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planter til at trives, før »Trætheden« er ophævet ved,
at Jorden nogle Aar faar en passende Hvile ved at
dyrkes med Planter af hel anden Art; f. Eks.
lægges ud som Græsmark, dyrkes med Korn eller
Køkkenurter etc. (se Art. Planteskole). — I en
Afhandling om Planteskoledrift burde de her hen
hørende Spørgsmaal høre til de, der krævede den
mest indgaaende Behandling. Der er for Øjeblikket
ikke stort andet at gøre, end at paapege en stor
og følelig Mangel i vor Viden; men at dette sker,
kan maaske ogsaa have sin Betydning.
Til Jordbehandling i Planteskolen har Ploven og
Harven forlængst afløst Spaden, og den udføres med
de Redskaber, vi nu raader over, baade bedre og
billigere end ved Gravning. De bedste Plove til
dette Brug er den amerikanske Oliverplov og den
danske Fraugdeplov. Den første pløjer indtil 11
Tommer dybt og indstilles let baade til tynd og til
dyb Pløjning, den bearbejder Jorden fortræffeligt
og arbejder let og sikkert. Fraugdeploven ligner
i sine Egenskaber Oliverploven, dog gaar den
næppe saa dybt. En berettiget Anke, man ofte hører
mod Oliverploven, er den, at den let beskadiges,
og at den derfor er dyr at vedligeholde. I den
Henseende er Fraugdeploven dens Modsætning; thi
faa Plove kræver saa lidt Reparationsarbejde som
den. Oliverploven bør anvendes, hvor det gælder
om meget dyb og grundig Bearbejdelse;
Fraugdeploven til det meste Pløjearbejde og hvor der er
mange Rødder og Sten i Jorden. Skal Jorden
løsnes i Undergrunden (Reolpløjning), lader man en
simpel 2 Hestes Undergrundsplov følge efter en
dybtgaaende Plov og løsne Jorden i Plovfurens
Bund. Man kan da opnaa, at Jorden løsnes i c. 45
cm Dybde. Til Harvning benyttes bedst en 2
Hestes Kultivator. Et nyttigt Redskab, der af og til
finder Anvendelse, er den saakaldte Ukrudtsharve,
en meget let Harve, der kun gaar c. 5 cm dybt;
den bruges bl. a. til at jævne Jorden og smuldre
den lige i Overfladen. Ringtromlen bruges med
Fordel til ved Jydsk Prikling at jævne
Priklejorden, der derved bliver behagelig at arbejde i. Ved
holstensk Prikling er løsere Jord at foretrække.
Paa Brakjord er den saare nyttig. Brakning (se d.
Art.) udføres bedst ved gentagen Pløjning og ved
derefter at lade Ringtromlen gaa over Jorden.
Pløjes der Sommeren igennem, saa ofte Ukrudtet er
ved at komme i Vækst igen, kan selv Kvikgræs og
andet Rodukrudt kvæles og udryddes. Harven bør
kun anvendes paa Brakmarken, naar der ikke er
Tid til Pløjning. Hovedvejene i Planteskolen
renholdes ved Harvning. Hertil kan en almindelig
»Danskharve« bruges. Gangene mellem Frøbedene
renholdes ved forsigtig Brug af Hestehakken.
Udpriklede Rækker af Løvtræer renses ligeledes med
Hestehakke, helst en Planet jr. (se Haveredskaber).
Med denne hyppes Jorden ved hveranden Rensning
op imod Planterækkerne, ved hveranden tages
Hypningen bort. Planet jr. kan med stor Lethed
indstilles til begge Arbejder. Hvor Rækkeafstanden
er stor, som mellem Frugttræer etc., anvendes
bedst to mindre Hyppejern, stillede ved Siden af
hinanden i Stedet for ét stort, for ikke at faa en alt
for stor Ophypning af Jorden. Af og til maa
Rækkerne eftergaas med en let Haandhakke med smalt
Blad, der let kommer ind mellem Planterne (jfr.
Haveredskaber Fig. 10 og 11). Ved Rensning
mellem Planter, hvor der maa arbejdes med
Forsigtighed, benyttes med Fordel det saakaldte
Bøjle-Skuffejærn; det er smallest fortil og gaar bagtil
over i en stærktbuet Jærnbøjle, bredere end
Bladet, derved skydes under Arbejdet Planterne
lempeligt til Side. Det er især fortræffeligt imellem
nypriklede Naaletræer. Det hober ikke Jorden
sammen i Dynger og er skaansomt mod Planterne.
Planet jr. Hjulhakke (se Haveredskaber) arbejder
langt hurtigere end noget andet Renseredskab til
Haandbrug; men den maa bruges forsigtigt, især
imellem nypriklede Naaletræer, da svage Planter
let ødelægges derved. Derimod er den paa sin
Plads til første Rensning mellem nypriklede
Løvtræer, hvor Hestehakken senere skal anvendes.
Enkelte Steder udføres Rensningen mellem unge
Naaletræer 2det Aar efter Priklingen med Hestekraft.
Afstanden mellem Planterne maa da være c. 25 cm,
og der benyttes en indstillelig tretandet
Hestehakke. Planterne har godt af den grundige
Løsnen af Jorden mellem Rækkerne, men der er den
Ulempe ved Metoden, at Hestene af og til træder paa
Planterne; den Skade, der voldes derved, er dog
mærkelig nok meget mindre, end man skulde antage.
I. Løvtræer. Elm (Ulmus montana og U.
campestris) modner Frøet allerede sidst i Juni, og det
falder hurtigt af Træerne. Det opfejes med en
Kost og saas straks, da Spiringen ellers er meget
usikker. Henstaar det i Sække efter Opfejningen,
kan det tage Varme og være fuldstændig ødelagt,
før en Dag er gaaet. Undersøges Frøet, vil man
finde, at meget af det er svangt, og Spireevnen er
i Reglen slet, den naar undertiden kun nogle faa
Procent. Man saar derfor tæt, helst Bredsaaning,
saa at Jorden er helt skjult af Frø. Frøplanterne
kommer sjældent for tæt op, og kan taale at staa
ret tæt. Man dækker med c. 1 cm Jord, skygger
Bedet og holder det godt fugtigt, til de spæde
Planter efter 10 à 14 Dages Forløb er komne op.
Planterne kan uden Skade staa indtil 2 Aar paa
Frøbedet, og det kan ofte være rigtigst at lade dem
staa saa længe, da meget Frø ofte først spirer 1ste
eller 2det Foraar efter Saaningen. — El (Alnus
glutinosa og A. incana) har meget smaakornet Frø,
der kan bevare Spireevnen ret godt. Det saakaldte
Ellefrø er en omtrent ligelig Blanding af Rakleskæl
og Frø, men kan dog indeholde 1/2 til 1 Million
Kærner pr. kg, men Spireevnen plejer at være
ringe. Tiltrækningen af Frøplanter kræver for at give
sikkert og godt Resultat særlige Jordbundsforhold:
lavtliggende, let sandmuldet, noget fugtig Jord,
medmindre man ved kunstig Vanding er Herre over
stadigt at kunne holde Jorden fugtig. Om
Efteraaret bearbejdes Jorden dybt og omhyggeligt. Er
den ikke stærkt sandet, paaføres før Saaningen
2-5 cm Sand, der med en Rive blandes ind i det
øverste Jordlag. Udsæden foregaar om Foraaret.
Bedet rives, tromles eller klappes derefter godt,
rives igen glat, og Frøet saas nu saa tæt, at
Jorden er halvt skjult. Derefter dækkes ved
Paastrøning af et tyndt Lag Sand, der klappes fast.
Bedet skygges og overbruses jævnligt i tørt Vejr,
men med stor Forsigtighed, da Frøet let skyller
bort. Til Prikling er store, kraftige 1-aarige
Planter bedst. De ejendommelige Rodknolde (se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
