Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knoldbakterier II, S. 32), der træffes paa Ellens Rødder,
er gavnlige for Plantens Trivsel. El stiller ringe
Krav til Jordens Gødningskraft. Den trives bedst
i ret let Jord, og især Hvidel kan i Reglen
prikles i ugødet Jord. — Birk (Betula alba og
verrucosa) har endnu finere Frø end El, og
Indblandingen af Rakleskæl mellem Frøene er større.
Spireevnen er næsten altid lav, men Antallet af
Kærner i 1 kg »Frø« beløber sig til flere Millioner.
Dyrkningsforholdene og Kulturen er omtrent som
angivet for El; men man saar noget tættere og
tidligere, helst allerede om Vinteren. Jorden
tilberedes om Efteraaret. Frøet kan saas paa et tyndt
Snelag; det dækkes da slet ikke; men ved Sneens
Smeltning føres det ganske lidt ned i Jorden. Er
Sneen tør, saa den ikke binder Frøet, kan det
være nødvendigt forsigtigt at overbruse Bedet med
Vand, saa Frøet bliver godt vaadt; det blæser ellers
let væk. Bedet maa holdes fugtigt og om muligt
beskygget, til Planterne er komne op. Bedst er
det, om dette kan ske ved, at man leder Vand ind
i de uddybede Gange og lader det sive ind
i Bedet. Hvor Lokaliteterne ikke er særligt
egnede for Kulturen, faar man kun sjældent noget godt
Resultat. Ved Prikling af Birk gaar ofte en Del
Planter ud. Man prikler med største Held tidligt
paa Foraaret og med meget kraftige 1-aarige eller
med 2-aarige Frøbedsplanter. De sidste er ofte de
bedste at anvende. — Ahorn (Acer
Pseudoplatanus og A. platanoides) giver næsten hvert Aar godt
Frø, med omkring 50 pCt. spiredygtige Kærner.
Efteraarsudsæd kan anvendes, da de unge Planter
sjældnere lider Skade ved Nattefrost; Frøet
opbevares til Foraarssaaning tørt, men det beskadiges let
ved for stærk Udtørring. Man saar ret tæt.
I kraftig Jord og ved Radsaaning kan Planterne
paa 1 Aar blive lovlig store til Prikling. Acer
Negundo behandles paa samme Maade, men saas
altid bedst om Foraaret. Jorden maa gerne være
lidt mager, da Planterne ellers let bliver alt for
store. — Naur (Acer campestre), Ask (Fraxinus
excelsior) og Avnbøg (Carpinus Betulus) fordrer
i det væsentlige ens Kultur. De giver næsten altid
rigeligt Frø med høj Spireevne. Saas Frøet i let
moden Tilstand, straks efter Afplukningen, spirer
det ofte følgende Foraar; men er det stærkt
modent og har det været tørret, for at taale
Forsendelse, ligger det over 1 Aar og maa da nedkules.
Ved Rillesaaning faas de bedste Prikleplanter. Ved
Bredsaaning kan de blive paa Frøbedet et Par Aar
uden at lide derved. De taaler ganske godt at staa
tæt. Ompriklingen volder ingen Vanskelighed. Ask
er særdeles følsom for Frost. Frøbedene, især med
Kimplanter, bør derfor beskyttes mod Nattefrost,
særligt i tidlige Foraar. — Lind (Tilia europæa
og T. parvifolia) kan give Frø med over 80 pCt.
Spireevne, men ofte er det af meget slet Kvalitet.
Man bør derfor være varsom ved Indkøb. Frøet
nedkules og saas omtrent som Ask. Kimplanterne
er lige saa følsomme for Frost som hos Ask. Ofte
faar Lindefrøet ved Saaningen for tykt Jorddække,
hvert Frø er nemlig omgivet af en uopspringende
Kapsel, og Frøene synes derfor større, end de i
Virkeligheden er, og bliver derfor dækket for
meget. Bredsaaning er at foretrække, fordi Spiringen
kan være usikker, og fordi de tætstaaende,
bredsaaede Planter er lettere at beskytte mod
Nattefrost. — Hestekastanje (Æsculus
Hippocastanum) lægges i Riller, omtrent som man
lægger Bønner, efter at de har ligget en kort Tid til
Eftermodning. Skønnes Spireevnen at være mindre
god, lægges de ganske tæt sammen helst med
Navlen nedad, da der ellers fremkommer en Krumning
ved Rodhalsen. De store Frø dækkes med 8-10 cm
Jord. Saaningen kan uden Skade foregaa, om
Efteraaret. Mus holder ikke af Frøets bitre Smag,
og det er kun Skovmusen, der kan finde paa at
hjemsøge Bedene, men ogsaa den vrager dem, naar
der er andet Frø at faa. Skal Planterne anvendes
som 2-3-aarige, kan man godt undgaa Omprikling,
naar Rødderne i Løbet af første Sommer afstudses
c. 15-20 cm under Jorden med en skarp Spade.
Arbejdet, den saakaldte Rodstikning, udføres helst
i en Regnvejrsperiode og ad 2 Gange med et Par
Ugers Mellemrum, idet man tager en Side af
Rækkerne for ad Gangen. Hestekastanjen hører
ligesom Lind, Avnbøg og Ask til de Træplanter, der
særlig let taaler Omplantning. — Bøg (Fagus
sylvatica) giver næsten hvert Aar noget modent Frø,
men rigtig gode Oldenaar indtræffer kun med c.
5 Aars Mellemrum. Spireevnen plejer at være god
og kan med temmelig stor Sikkerhed konstateres
ved Overskæring. Ved Foraarssaaning bliver der
dog altid en Del haardt Frø, der ikke kan spire før
næste Foraar. De derved fremkomne Planter
kommer sjældent til Udvikling. Efteraarssaaning er
ikke at anbefale, især fordi Frøet da spirer saa
tidligt, at Planterne er udsatte for at ødelægges af
Nattefrost. Efteraarssaaet Frø kan ogsaa tage
Skade i Vinterens Løb og forraadne, og Mus
efterstræber det stærkt. I Almindelighed gør man bedst i
at opbevare det under Tag Vinteren over og saa
det sidst i April. Ved Overvintringen tager Frøet
Skade, naar det tørrer for stærkt ind. I fugtig,
indelukket Luft kan det mugne. Et koldt Loft
eller en god Kælder kan anvendes til
Overvintringen. Naar Frøet før det lagres har afgivet nogen
Fugtighed ved Svedning eller Eftermodning, saa
det ikke er udsat for at tage Varme eller mugne,
maa det helst ligge i et 10-15 cm tykt Lag, der
jævnligt maa rives igennem med en Trærive. Bøg
maa saas paa et Sted, hvor det er saa lidt udsat
for Nattefrost som muligt. Man kan rillesaa eller
bredsaa og dække med c. 2 cm Jord; bredsaaede
Planter beskyttes lettest mod Nattefrost. De store
Kimblade dækker stærkt over Jorden og bidrager
til at Ukrudtet let holdes nede. Bøg lider let ved
Omprikling; man bør derfor ved denne vise
Forsigtighed og ikke lade Rødderne blive tørre. Man
prikler derfor bedst usorterede Planter. — Eg
(Quercus pedunculata, Q. sessiliflora og Q. rubra m.
fl.). Agern kan — i alt Fald af vore hjemlige
Arter — saas om Efteraaret, som beskrevet for
Hestekastanjen; men da Mus er meget graadige efter
dem, gør man i Reglen klogere i at opbevare dem
til Foraaret, medmindre man ved rationel Udsætning
af Ratin holder Musene fuldstændig borte. De
taaler ikke at tørre for meget, og de raadner let ved
fugtig Opbevaring. De skal dog opbevares nok saa
fugtigt som Bøgeolden. Kan man have dem i Fred
for Mus, overvintres de fortræffeligt ved at
nedkules ganske som Kartofler. I øvrigt opbevares de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
