Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedst i fri Luft, f. Eks. i Fustager med vel
gennemhullet Bund og Laag, blandet med fugtigt Grus,
beskyttet mod Mus og mod for rigelig Fugtighed. I
en god Nedkulingsbænk opbevares de ligeledes godt,
dækket med Løv. Ved Opbevaring indendørs spirer
Frøet for stærkt inden Saaningen. Saaningen bør
foretages tidligt paa Foraaret, Rodspiren kommer
tidligt frem, medens Topspiren først kommer saa
sent op, at Faren for Frostskade er overstaaet.
Rillesaaning er mest anvendt. Frøene lægges med
faa mm indbyrdes Afstand. Rodstikning, som
anbefalet for Hestekastanjer, er meget tilraadelig, da
Planterne ellers normalt kun faar én lang lodret
Pælerod. Saaledes behandlede Planter kan blive
staaende paa Frøbedet et Par Aar; skal Planterne
først afgaa fra Planteskolen som 3-4-aarige eller
endnu ældre, maa de være ompriklede forinden.
Store Egeplanter maa være vel skolede, om de skal
kunne taale Omplantning. — Hassel (Corylus
Avellana) behandles som Eg. Nødderne overvintres
i ikke for fugtigt Grus. De raadner ved for stor
Fugtighed, men er de holdt for tørt, ligger mange
af dem over. Det samme sker, hvis Udsæden
foregaar sent, og Saaningen udføres derfor meget
tidligt paa Foraaret; Musene er meget slemme efter
Nødderne, men kan man holde dem borte, er den
bedste Saatid Novbr., saa snart Nødderne er
fuldmodne. De Nødder, der gaar i Handelen, er ofte
plukket for tidligt, hvilket viser sig ved, at
Kærnen er skrumpet ind og ikke fylder Skallen.
Nødder af norsk Avl plejer at spire bedre end af tysk
Avl, men Frugterne bliver størst paa Planter efter
tysk Avl, hvilket har sin Betydning, da Hassel ofte
skal gøre Fyldest baade som Frugtbusk og Læbusk.
Med Hensyn til Rodstikning og Prikling behandles
Hassel ligesom Eg. — Hyld (Sambucus nigra og
S. racemosa) kan formeres ved Stiklinger, helst af
haardt, fleraarigt Træ; men denne
Formeringsmaade er kun at anbefale for Varieteterne. Frøudsæd
er Hovedformeringsmaaden, og den anvendes
foruden til Arterne tillige til de Varieteter, der er
frøægte. Bærrene plukkes fuldmodne. Man saar
enten de friskplukkede Bær hele eller man
udvasker Frøene forinden Saaningen. Man kan da, om
man foretrækker det, opbevare dem nogen Tid i
fugtigt Sand, eventuelt til Foraarssaaning.
Udvasket Frø spirer c. 10 Dage tidligere end Frø saaet
i de hele Frugter. Dette kan være en Fordel i
tørre Foraar, da man saa ofte kan faa Planterne
op, inden Tørken begynder. Til Gengæld ødelægges
de lettere af Nattefrost. Frøene er meget smaa og
maa saas særdeles tyndt og dækkes med en
Brøkdel af en cm Jord. Man anvender bedst
Radsaaning med 4-5 Rækker paa et 1,33 m bredt Bed.
Staar Planterne for tæt, bliver de af ringe Kvalitet,
idet de næsten kvæler hverandre, derimod kan
tyndtsaaede Planter allerede paa en Sommer danne
anselige Buske. Frøplanterne er den første Del af
Sommeren meget smaa og sarte; de maa i denne
Periode holdes meget rene. Urteagtig Prikling af
Hyld giver godt Resultat, naar den foretages i Tide,
og kan ofte ved god Behandling give plantefærdige
Buske paa en Sommer. — Syren (Syringa
vulgaris), saavel Hovedarten som den hvidblomstrede
Varietet, er ligesom Hæg en fortræffelig Plante til
Læ, i alt Fald paa bedre Jord. Til høje, brede,
uklippede Læhække er den baade smuk og god, den
plantes alt for lidt i dette Øjemed. Frøet faas i
Handelen dels som rent Frø, dels i Frøkapslerne.
Det rene Frø er at foretrække, fordi det kommer i
direkte Berøring med Jorden straks efter Saaningen
og derfor spirer sikrere i tørre Foraar. Frøet
opbevares Vinteren igennem i Grus paa Friland,
bredsaas tidligt om Foraaret og dækkes tyndt.
Udprikles som 1- eller 2-aarige. Den hvidblomstrede
Varietet formeres bedst ved Rodskud. Ved
Frøudsæd faas oftest kun faa Procent ægte Planter.
Hvidtjørn er vel den vigtigste af alle
Hækplanter, fordi den ved god Behandling giver et
solidt Hegn, der ikke tager megen Plads op, og som
ikke udtærer Jorden for stærkt. Af de to nært
staaende Arter, Cratægus monogyna og Cratægua
Oxyacantha, er førstnævnte som Hækplante den
bedste, fordi den har smukkere, mere frodig og mere
ensartet Vækst. Derimod er C. Oxyacantha at
foretrække til Plantning i Parker etc., fordi den har
større Blomster, større og stærkere farvede
Frugter og mere tiltalende Løv. De smukke Prydtræer,
Rødtjørn og dobbeltblomstrende Hvidtjørn, der
formeres ved Okulation, er Varieteter af denne Art.
I danske Planteskoler formeres i Reglen kun
Cratægus monogyna ved Frøudsæd. Ved Indkøb af Frø
til Hækplanter bør man derfor passe at faa denne
Art, der let kendes ved kun at have et Frø (»Sten«)
i hver Frugt (C. Oxyacantha har to); Frugterne
anbringes straks efter Afplukningen i det fri paa et
lunt Sted, helst i Halvskygge, hvor Jorden er vel
dramet fra Naturens Haand eller ved kunstig
Afvanding. Har man større Mængder, anbringes de
i en flad Dynge, c. 20-30 cm dyb, er Dyngen
dybere, kan der være Fare for, at den tager Varme.
Ofte indblandes lidt Grus i Bunken, men dette er
ikke nødvendigt. Heller ikke Tilsætning af lidt
Melkalk (brændt eller ubrændt) er nødvendig, men
det synes at bidrage til at fremme Frøets Spiring,
og vil senere, efter Udsæden, komme Frøbedet til
Gode. Bunken dækkes foroven med et lille Lag
Grus eller Sand eller med Tang, Straa eller gamle
Gødningssække for at forebygge Udtørring af dens
øverste Lag og hindre at Fuglene æder af Frøet.
I Løbet af den følgende Sommer bortraadner
Frugtkødet, og man kaster i Sommerens Løb Dyngen et
Par Gange igennem, for at den ikke skal blive for
fast, og for at give alle Frøene nogenlunde
ligelig Adgang til Fugtighed og Luft. I meget tørre
Somre kan det være heldigt at give Bunken en
eller flere Gennemvandinger, og man maa stadigt
holde den tildækket med Ris eller et Lag Grus;
men i øvrigt er for stor Fugtighed meget uheldigt.
Drejer det sig om mindre Mængder »Tjørnebær«,
er det bedre at holde dem i en Kasse eller lignende,
men i øvrigt behandle dem paa samme Maade.
Efter at være behandlet saaledes, saas Frøet det
følgende Efteraar i stærkt bearbejdet, næringsrig
Jord. Roer, Ærter, velgødede Kartofler eller en
fældet Græsmark er gode Forfrugter for Tjørn. Tjørn
sætter Pris paa rigelig Gødning i Jorden. Frøet
kan bredsaas, men i Nutiden foretrækkes med Rette
Rillesaaning med en Afstand af 25-30 cm mellem
Rækkerne, idet Planterne, foruden at faa større
Vokseplads, lettere renses, og Jorden kan da
holdes løs ved Hjælp af en Haand-Hjulhakke. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
