Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 477 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tæger - Tæppebede - Tærskning og Rensning af Urte- og Blomsterfrø

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tæger, stinkflyn (s.) (Hemiptera Heteroptera) er
Insekter, som ved deres relativt haarde eller
læderagtige Hud samt deres oftest vel udviklede
Dækvinger minder noget om Biller. Fra disse afviger
de imidlertid derved, at Dækvingerne altid er
hindeagtige i Spidsen, og fremfor alt ved deres
sugende Munddele. Disse bestaar af en snabellignende
Underlæbe, som kan foldes ind under Kroppen, og
som giver Støtte for de yderst fine Sugebørster, der
bores ind i Vækstdelene for at optage flydende
Næring. En Mængde Tæger (se Bærtæger) afsondrer
fra Kirtler paa Bagsiden en ildelugtende Vædske.
— En af de største Familier blandt Tægerne er
Fam. Capsidæ, som omfatter relativt smaa og bløde
Arter; blandt disse er der adskillige, som Har
økonomisk Betydning for Havedyrkningen ved at
stikke og suge i Skudspidserne paa Træer, Buske og
Urter. Den største Skade afstedkommes af
Larverne. En af de almindeligste er Lygus pabulinus
Mey, som er ensfarvet lysegrøn og c. 5 mm lang.
Almindelig er ogsaa Lygus pratensis L., som er af
omtrent samme Størrelse, men vekslende af Farve:
graagul, rød med smaa sorte og gulhvide
Tegninger. Paa Æbletræerne angriber denne i det
tidlige Foraar de unge Skud; disse bliver korte, og
Bladene kommer derfor til at sidde meget tæt.
Naar Bladoverfladen vokser til, fremkommer
talrige uregelmæssige smaa Sprækker, der hindrer
Bladet i at opnaa normal Størrelse. Ofte angribes
ogsaa den unge Frugt, som bliver forkrøblet og
sprækket og misdannet paa Overfladen. Lignende
Skader foraarsages paa en Mængde andre Vækster,
Parktræer (særlig graabladet Pil), Ribsbuske,
Kartofler, Chrysanthemum, Georginer m. fl. Ved
Dyrkning af Chrysanthemum indicum har man ofte
megen Kval af Lygus-Arterne, da de dræber
Topknopperne og misdanner de øverste Blade. Ved deres
grønne Farve og deres hurtige Bevægelser undgaar
disse Insekter ofte Opmærksomheden. De bekæmpes
godt ved Sprøjtning med Nikotin, men det er af
Vigtighed, at Sprøjtningen foretages tidligt, medens
Larverne endnu er smaa; paa Frugttræer og
Bærbuske bør Sprøjtningen altsaa ske straks efter
Løvspring.
A. T.

Ribsskud suget af Tæger.

Tæppebede. Ved T. forstaar man Bede af
blomstrende Planter eller Bladplanter, som er holdte saa
lave og tætte, at de danner som et Tæppe paa
Jorden. T.s Oprindelse skyldes vist nærmest den
franske Havekunst, men denne Smagsretning har dog
først rigtig udviklet sig i den landskabelige
Havekunsts Periode, maaske nærmest fordi de store
Fremskridt indenfor Havebruget har fremskaffet en
saa stor Mængde Planter, der særlig egner sig til
at variere T. i de prægtigste og kunstfærdigste
Mønstre. I egentlig Forstand kan T. ikke passe
ind under den landskabelige Havekunsts Teorier,
men anvendt med Smag kan de dog finde
Anvendelse i de moderne Anlæg omkring Bygningen, i de
regelmæssige Partier og i monumentale Anlæg. I
det første Tilfælde maa Tegningen i T. harmonere
med Bygningens Stil eller Karakter, i de andre
Tilfælde med Anlægets. T. af Form som Sommerfugle,
Vaabenskjolde, Overflødighedshorn o. l. uden
Begrundelse henkastet paa en Plæne maa betegnes
som en mindre heldig Smagsretning. Vil man
anvende saadanne Former, maa de være
sammenarbejdede med en Ornamentik, som kan knytte dem
til Anlægets Hovedlinjer. Farvesammenstillingen
spiller naturligt en stor Rolle i T. (se Artiklen
Farvelære) savel som en sirlig Plantning og en
omhyggelig Pasning. Se Udvalg af
Udplantningsplanter og Villahavens Pasning.
E. G.

Tilplantning af Tæppebede er i de senere Aar
taget betydeligt af. Dels er det vanskeligt og
bekosteligt at fremstille den forholdsvis store Mængde
Planter, der er nødvendig, dels fordrer Tæppebede
en intensiv Pasning. Selv i Frankrig,
Tæppeplantningens Moderland, har Staten af økonomiske
Grunde opgivet den i tidligere Tid saa berømte
Tæppebedsudplantning. Der findes dog endnu paa
enkelte Herregaarde og i faa Privathaver her i
Landet Tæppebedsudplantninger, men de bliver
sjældnere for hvert Aar.
V. H.

Tærskning og Rensning af Urte- og Blomsterfrø.
Da Arealerne, der dyrkes, ofte har meget
forskellig Størrelse, vil det ved Frøavl af Urte- og
Blomsterfrø, selv for den samme Sort, ofte være
nødvendigt at anvende forskellige Tærske- og
Rensemetoder efter Avlens Størrelse. Hvor Avlen er
nogenlunde stor, vil det altid være billigst at
anvende Maskiner. Af Tærske- og Rensemaskiner
gives der saa mange forskellige Typer, at det er
vanskeligt at fremhæve den enkelte, men en god
Tærskemaskine maa, foruden at give Frøet en god
Førsterensning samtidig med Tærskningen, tillige
være nem at rense samt helst være forsynet med
stærk stilbar Slagbro og stor Aabning til Ilægning.
Til Smaasorter af Frø vil en lille
Haandtærskemaskine ofte være fordelagtig, den kan trækkes af
2 Mand, og der tærskes betydeligt mere end ved
Plejl. Ligeledes kan en lille Haandrensemaskine
med Blæser og 10 à 12 Sold af forskellige
Finheder, med saavel runde som ovale og firkantede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>