Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tærskning og Rensning af Urte- og Blomsterfrø - Tøffelblomst - Tøndersvamp - Tørring af Frugt og Grønsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huller anvendes med stor Fordel, selv for mindre
Partier, idet man omtrent kan færdigrense alle
Sorter Frø herpaa, naar man anvender Soldene paa
rigtig Maade. Hvor Frøportionerne imidlertid er saa
smaa, at Maskiner ikke kan anvendes, tærskes
Frøet med Plejl og renses paa Sold og Drøftetrug.
Disse Sold bør være runde og c. 50 cm i Diameter,
Siderne af ganske tyndt Træ og Bunden af
Traadfletning, som faas i c. 20 forskellige Maskevidder,
dels firkantet, dels aflangt flettede; hvor man
dyrker flere Sorter Frø, vil 6-8 Sold i Reglen være
praktisk for hurtigere at rense Frøet. Et
Drøftetrug laves af Piletræ, c. 70 cm langt, 30 cm bredt,
og Hulheden bør ikke være over 4 cm, er den
dybere, er Truget vanskeligt at rense paa.
Indersiden maa være aldeles glat, saa Frøet har let ved
at bevæge sig tilbage og Snavset fremad under
Drøftningen. Bunden af Truget, der ligesom de
korte Sider er lidt tykkere end Trugets Overkant,
bør dog ikke være over 2 cm, for ikke at faa
Truget for tungt. Et Drøftetrug af den opgivne
Størrelse bør veje højst 1 kg og vil altid være nemt
og hurtigt at drøfte med. Ved Rensningen lader
man først Frøet og det fine Støv gaa gennem et
Sold med saa passende Maskevidde, at alt Frøet
gaar igennem uden at tage mere Affald med end
nødvendig. Derefter sigter man i et finere Sold
saa meget Støv og Smaaaffald fra som mulig uden
at faa Frø med, og nu maa den øvrige Rensning
foregaa paa Drøftetrug, som kun maa fyldes indtil
1/4 med Frø. Ved at holde Truget i begge de korte
Sider og kun bevæge Hænderne indtil Haandleddet,
idet man svinger den forreste Halvdel af Truget op
og ned, maa man ved Øvelse se at opnaa den
fornødne Færdighed i at faa den rette Svingning for
at faa Støv, Affald og godte Frø til at svinge af,
saa kun Frøet bliver tilbage. Er Frøet urent med
Grus og Smaasten, der er tungere end Frøet, maa
man derefter, naar de lette Urenheder er afrensede,
svinge Frøet af Truget og lade de tunge Ting blive
tilbage paa dette. Rundt Frø, der er vanskelig at
rense, Kaal f. Eks., renses enten ved at løbe over
skraat holdt Glas eller Papir eller for større Partier
over en Snegl (se Blomkaalsfrøavl) eller
Pindemaskine, saa det glatte og gode Frø løber af og
det kantede og flade samt Urenheder bliver
tilbage.
H. G.
Tøffelblomst se Calceolaria.
Tøndersvamp se Poresvampe.
Tørring af Frugt og Grønsager. Tørrede Frugter
og Grønsager spiller en uhyre Rolle som
Handelsvarer i Kolonialhandelen; der indføres under
normale Forhold meget betydelige Mængder af disse,
saaledes Svesker, Rosiner, Abrikoser, Fersken,
Figen, Æbler og Pærer. Af Grønsager indføres
væsentligt Ærter, men betydelige Mængder af
tørrede Grønsager produceres nu ogsaa i Norden;
navnlig i de senere Aar er der anlagt adskillige større
Tørringsanlæg, og der foregaar en ikke ubetydelig
Eksport. Tørringens konserverende Evne beror paa,
at alle de ødelæggende Mikrober berøves en af de
vigtigste Betingelser for deres Vækst, nemlig
Vandet, og Tørring er derfor som Konserveringsmaade
meget paalidelig, naar den blot er fuldstændig nok.
En Omdannelse af Frugtens Stoffer finder ogsaa
Sted under Tørringen, Syren bliver mindre
fremtrædende, og Stivelsen omdannes delvis til Dekstrin
og Druesukker, hvorved den tørrede Frugt bliver
sødere end den friske. I de varme Lande lader
Tørringen sig som Regel udføre ved Solens og Luftens
Varme alene, medens vi i vort nordiske Klima i
overvejende Grad maa benytte Ovntørring.
Lufttørring lader sig ganske vist anvende
med Fordel ved Krydderurter, forskellige Droger,
enkelte Grønsager og Rabarber, de kan tørres paa
et varmt Loft med fornøden Ventilation. De
ophænges i Knipper eller udbredes paa Tørrerammer,
der dog ikke maa staa fladt paa Loftet. Endvidere
bruges ogsaa Tørring ved Hjælp af vandsugende
Stoffer som Klorcalcium (Kalciumclorid) særlig ved
fine Krydderier som Vanille, der ikke taaler
Opvarmning. Varerne indlægges i Skabe, hvor der
stilles Skaale med Klorcalcium; dette indsuger
Luftens Fugtighed og Varerne tørres. Forsøgsvis har
man brugt samme Metode ved Tørring af
Grønsager for at bevare de saakaldte Vitaminer.
I de fleste Tilfælde vil imidlertid Ovntørring
være den mest praktiske Metode, og hertil findes
der særligt indrettede Tørreevne. — Til
Husholdningsbrug kan man nøjes med at indrette nogle c.
4 cm høje Træbakker med Bund af galvaniseret
 |
| Fig. 1. Tørrebakke til Komfurovn. |
|
| Fig. 2. Geisenheimer-Tørreovnen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
