Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ukrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de er saa iøjnefaldende og har en lang
Udviklingstid.
Ukrudtets Bekæmpelse er et meget vigtigt
Led i Kulturplanternes Pleje, hvorfor den maa
foretages saa intensivt som muligt og med alle
til Raadighed værende Midler. At udrydde U. vil
i al Almindelighed være umuligt; selv i de
igennem mange Aar renholdte Bedrifter maa der
stadig kæmpes mod U., som ad de foran nævnte
mange Veje bestandig paa ny indfinder sig, og
desuden vil der paa enhver Jord bestandig
gennem en lang Aarrække kunne spire nye Hold af
U. frem fra den Beholdning af Ukrudtsfrø, der
findes i Jorden. Kan end U. ikke helt udryddes,
saa kan og bør det holdes saaledes i Ave, at den
Skade, det gør de dyrkede Afgrøder, bliver meget
lille eller helst helt udebliver; dette gælder ikke
mindst i Havebruget med dets intensive Kultur
og store Driftsomkostninger. Bekæmpelsen af U.
er ikke alene Enkeltmands Sag, men tillige en
Samfundssag, idet Kampen kun kan føres
tilstrækkeligt virkningsfuldt, naar den føres over
hele Linien; en enkelt Forsømmelighed kan faa
farlige Følger for Naboejendommene. Daarligt
passede Bedrifter, Hegn, Skelkanter, offentlige Arealer
som Veje, langs Jernbaner o. s. v. samt ikke
mindst de omkring Byerne beliggende
Lossepladser, udyrkede Byggegrunde og lignende Arealer er
ofte meget farlige Arnesteder, hvorfra U. breder
sig. Især de sidstnævnte Lokaliteter, der ofte
ligger Side om Side med de mest intensivt
kultiverede Gartnerijorder, er til særdeles stor Gene —
for ikke at tale om det uæstetiske ved dem. Der
har da ogsaa gentagne Gange været rettet
Henvendelser til Lovgivningsmagten om ved Lov at
faa paabudt saadanne Arealers Renholdelse,
ligesom man i det hele taget har ønsket det
Offentliges Bistand i Kampen mod U. Endnu har disse
Bestræbelser kun i ringe Grad baaret Frugt. Der
eksisterer i Danmark gamle Forordninger,
hvorefter Græsvæksten paa ikke dyrkede Arealer, langs
Landeveje og Jernbaner skal afhugges to Gange i
Sommerens Løb. I øvrigt har man ment, at U.s
Bekæmpelse bedst kunde fremmes ad
Frivillighedens Vej, og der bliver da ogsaa fra mange
Sider udfoldet et betydeligt Arbejde med dette for
Øje: ved Afholdelse af Foredrag, ved
Forsøgsvirksomhed og Demonstrationer, ved Udstillinger, hvor
de Besøgende kan lære Ukrudtsplanterne at kende
og faa deres Skadelighed belyst ved Tal og
grafiske Fremstillinger. I Landbrugskredse er
Præmiering af velholdte Jordbrug ret almindelig og
udstrakt til ogsaa at omfatte Haver; noget saadant
vides ikke at være forsøgt indenfor Gartneriet. Som
et Led i den almindelige Bekæmpelse af U. er der
i 1918 under Statens Forsøgsvirksomhed i
Plantekultur oprettet en Afdeling for Ukrudtsforsøg.
Arbejdet her er delt i følgende tre Grupper: 1.
Iagttagelser over U.s Forekomst og Optræden under
forskellige Jordbunds- og Brugsforhold. 2.
Planmæssige Undersøgelser, særlig vedrørende
Spiringsforhold, Formeringsmaader, Frøspredning,
Livsvarighed, Overvintring o. s. v. under forskellige;
ydre Krav. 3. Egentlige Forsøg, særlig med
Henblik paa U.s Bekæmpelse. Selv om disse
Foranstaltninger nærmest tager Sigte paa
Landbrugsforhold, vil deres Resultater dog sikkert ogsaa
kunne komme Havebrug og Gartneri til Gode. —
Alle de foran nævnte Bestræbelser kan vel
karakteriseres som værende af forebyggende Art.
Ogsaa indenfor den enkelte Bedrift kan der træffes
forebyggende Foranstaltninger mod U.s Udbredelse.
Man maa saaledes undgaa selv at saa Ukrudtsfrø
ud. At dette skulde ske sammen med det i
Havebruget anvendte Frø af Kulturplanterne, er der
kun ringe Fare for, hvorimod der maa udvises
stor Forsigtighed ved Anvendelse af Gødning, da
denne ofte er fyldt med spiredygtigt Ukrudtsfrø,
og navnlig maa der passes paa ved Brugen af
Kompost, idet denne meget ofte indeholder uhyre
Mængder af Ukrudtsfrø. U. bekæmpes ogsaa
virksomt indirekte ved at skaffe de bedst mulige
Betingelser for Kulturplanternes Vækst og Trivsel,
f. Eks, ved at sørge for en god Afvanding af
Jordbunden, Tilførsel af Kalk og rigelig Gødning.
En passende Vekseldrift er ligeledes en meget
nyttig Foranstaltning, da de forskellige Kulturer
er ulige vanskelige at renholde og derfor
efterlader Jorden i en mere eller mindre uren Tilstand;
Ærter og Jordbær er Eksempler paa Kulturer, der
helst skal have ren Jord, da de er vanskelige at
holde rene, og som maa efterfølges af Kulturer,
der lettere kan renholdes. Ogsaa mange
Frøafgrøder er vanskelige at holde rene, medens paa
den anden Side Afgrøder af Kaal og mange
Planteskoleartikler m. fl. ofte efterlader en forholdsvis
ren Jord. At anvende en stærk ukrudtsfyldt
Jord til Nyanlæg af Haver og til finere Kulturer,
maa som Regel fraraades. En saadan Jord bør
først renses ved Dyrkning med kraftig voksende,
helst skyggegivende Planter, der gødes stærkt og
passes omhyggeligt ved Radrensning og
Tværhakning. At skride til Helbrakning af saadanne
Jordstykker er ikke nødvendigt og vil næppe
i mange Tilfælde være fordelagtigt. En
omhyggelig Jordbearbejdning er et
meget vigtigt Middel i den direkte Kamp mod
U. Er Jorden meget uren, kan der under smaa
Forhold blive Tale om ved en Slags Reolgravning
at bringe det øverste ukrudtsfyldte Lag ned
under Overgrunden (gamle Græsplæner,
Jordbærstykker o. s. v.), ligesom der kan anvendes Gravning
med Greb med Afrystning og Opsamling af U.,
men i Almindelighed vil saadanne
Fremgangsmaader være ganske uoverkommelige og tillige
unødvendige, naar der ved Jordens Bearbejdning
Foraar og Efteraar gøres flittig Brug af Nutidens
gode Jordbearbejdningsredskaber. Ved
hensigtsmæssig Behandling af Jorden om Foraaret kan
Ukrudtsfrøet ofte bringes til at spire, saa de unge
Ukrudtsplanter kan blive ødelagt ved ny
Bearbejdning (med Ukrudtsharve, Rive, Kultivator,
Plov eller Graveredskaber), inden Udsæd eller
Udplantning skal foretages. Ukrudtsfrø spirer ved
ret lav Temperatur, ligesom de smaa Planter
trives forholdsvis bedre end Kulturplanterne under
ugunstige Forhold, Omstændigheder der bl. a.
bevirker, at man ofte maa foretrække Udplantning
fremfor direkte Udsæd paa Blivestedet. Ved
Bearbejdning af Jorden om Efteraaret efter
Afgrødernes Bortfjernelse kan en Del Ukrudtsfrø
ligeledes bringes til at spire, og de unge Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>