Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ukrudt - Uldblomst - Uldlus - Ulex - Ulmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ødelægges saa ved ny Bearbejdning eller af
Vinterkulden. Afgrødens Renholdelse er et af
de vigtigste, men tillige et af de besværligste og
kostbareste Midler i Kampen mod U. For at
opnaa et tilfredsstillende Resultat er det nødvendigt
med en god Driftsordning og rigelig Afstand
mellem Kulturplanterne. Den før saa almindelige
Bedkultur, der nu er afløst af en større og
ensartet Rækkeafstand, var til stor Hindring for en
rationel Pleje og Renholdelse af Jorden. Ofte vil
man med Fordel kunne anvende stor
Rækkeafstand, selv større end der egentlig er nødvendigt
for Kulturplanternes Skyld, da en Renholdelse,
der kan foregaa ved Hjælp af Heste- eller
Motorkraft, er ulige billigere end den, der skal
udføres ved Haandkraft. Under mindre Forhold vil
de kendte Hjulhakker til Haandkraft og lign. med
Fordel kunne anvendes (se Haveredskaber).
Lugning kan i adskillige Tilfælde ikke undværes
indenfor Havebruget, men denne meget kostbare og
lidet rationelle Form for Bekæmpelse af U. bør
kun finde Sted, hvor den absolut ikke kan
undgaas, hvilket vil sige i meget faa Tilfælde, naar
Planterne dyrkes med fornøden Afstand og U.
ødelægges, medens det endnu er ganske lille. Den
rettidige Renholdelse er et Hovedpunkt
ved al Bekæmpelse af U., men der lades i den
Retning ofte særdeles meget tilbage at ønske, idet
man venter med at rense Jorden til U. blomstrer
eller endog er lige ved at kaste Frø — i enkelte
Tilfælde endnu længere. At lade U. blive stort
for derefter at bortluge det, samle det sammen i
Bunker for senere at bringe det paa
Kompostbunker, er omtrent den daarligst mulige Økonomi.
Ved hyppig Radrensning og Tværhakning vil
Lugning næsten overflødiggøres og U. vil aldrig faa
Tid til at blive saa stort, saa det kan naa at
formere sig eller at skade Kulturplanterne i
nævneværdig Grad. Skuffejærnet bør til Rensning af
dyrket Jord alle Vegne afløses af Hakken eller
Kultivatorer; ogsaa paa Havegange og lign. Steder
vil Skuffejærnet ofte med Fordel kunne afløses
af Hakken eller Redskaber trukne ved Hestekraft.
I Tilfælde, hvor det enten ikke kan betale sig at
holde rent eller er mindre nødvendigt for
Kulturplanternes Trivsel (f. Eks. i gamle Frugthaver),
maa det anbefales, fremfor at lade U. vokse
uhindret, at saa Arealet til med Græs, der saa holdes
slaaet. I andre Tilfælde, hvor man maaske ikke
kan eller vil foretage en Rensning af Jorden (f.
Eks. i afbaarne Jordbærstykker) bør man ved
Afhugning med Le forhindre at U. bærer Frø. I
fugtige Vejrperioder er Jordens Renholdelse særlig
besværlig og kan da undertiden afløses af en
Jordhypning til Dækning af U.
I Landbruget anvendes nu almindeligt i
Kampen mod U. Sprøjtning med en 20 pCt.holdig
Opløsning af Jærnvitriol (svovlsur Jærnforilte), der
har vist sig at virke stærkt svækkende eller
dræbende paa en Række Ukrudtsplanter; det samme
Forhold gør sig i øvrigt gældende overfor
Kulturplanterne, hvorfor det er af Vigtighed at vide
Besked dermed. Følgende Ukrudtsplanter
bekæmpes virksomt ved Sprøjtning med Jærnvitriol:
Agerkaal, Ager-Sennep, Kiddike, Fuglegræs-Fladstjerne,
Gaaseurt, Kamille, Pileurt, Spergel, Valmue,
Ranunkel, Pengeurt, Mælkebøtte, Snerre (Galium) m.
fl. I mindre Grad svækkes Vild Gulerod,
Hyrdetaske, Knavel, Vild Kørvel (Anthriscus),
Svinemælk, Storkenæb, Røllike, Ager-Tidsel, Følfod og
Rødknæ, medens følgende kun tager ringe Skade:
Kvikgræs, Hejre, Bynke, Skræppe, Padderokke,
Gaasefod og Jordrøg. Af Landbrugets
Kulturplanter taaler følgende ikke Sprøjtning: Turnips,
Kaalroe, Boghvede, Spergel, Sennep, Lupin og
Kartoffel. Ærter og Runkelroer taaler det noget bedre,
medens Kornarterne og de dyrkede Græsser saa
godt som ingen Skade lider. Oversprøjtningen
maa finde Sted, medens Planterne endnu er smaa.
Der anvendes en Vædskemængde af c. 500 kg pr.
ha, og sædvanligt særlige »Vitriolsprøjter«;
almindelige Tornystersprøjter kan selvfølgelig ogsaa
anvendes. Det er vel ret tvivlsomt, om en
lignende Fremgangsmaade kan anvendes i større
Udstrækning indenfor det egentlige Havebrug og
Gartneri, da sandsynligvis kun faa af de der
forekommende Kulturplanter vil kunne taale den
Vædskekoncentration, der er nødvendig for at
komme U. til Livs. Da det kun er de af Vædsken
berørte Dele af Planterne, der ødelægges, vil
fleraarige Ukrudtsplanter snart igen skyde fra Roden.
Forsøg paa at bekæmpe Mælkebøtte i Græsplæner
ved Sprøjtning med Jærnvitriol har ikke givet det
ønskede Resultat, da Planterne vokser frem paa ny
fra de underjordiske Dele.
A. P.
Uldblomst se Menyanthes.
Uldlus se Kaffelus.
Ulex (Papilionaceæ). U. europæus L.,
Tornblad, Mellemeuropa, ogsaa vild hos os. En paa
passende Jordbund haardfør, mellemhøj, bred og
meget tæt Busk. Dens grønne Grene og Skud,
saavel som dens naaleformede Blade ender alle i
stærkt stikkende Torne. Dens Blomster, der
fremkommer om Efteraaret, stundom enkeltvis tillige
om Foraaret, er gule Ærteblomster.
A. B.
Anvendelse og Kultur: U. er mere
interessant end iøjnefaldende og køn, og bør derfor
gives Plads for umiddelbar Iagttagelse. Den kan
anvendes som Forgrundsplante saavel blandt
Løvtræer som blandt Naaletræer og er bedst ved Foden
af en solrig, lun, tør og mager Skrænt, hvor den
nemlig ikke saa almindelig fryser ned, som naar
den staar i god Jord eller uden saadan Beskyttelse.
Formering sker ved Frø, som enten saas om
Foraaret paa Blivestedet, eller Planterne prikles der
som enaarige, da de som større vanskelig taaler
Omplantning. Første Vinter maa Planterne dækkes
godt med Ris og Løv.
J. B.
Ulmus (Ulmaceæ), Elm, haardføre Træer.
Elmearterne ligner hverandre meget, og da nogle af
dem varierer betydeligt, er det ofte vanskeligt
med Sikkerhed at kunne bestemme, til hvilken
Art en Elm hører, og gaar man over til de
egentlige Varieteter eller Haveformer, bliver dette ofte
endnu vanskeligere. Variationen er som sagt ret
betydelig og giver sig til Kende ikke alene i
Bladdragt og i Gren- og Kvistbygning, men ogsaa i
Kronform og i hele Træets Vækst og Størrelse.
U. americana L., Nordamerika, et højt eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
