Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellemhøjt Træ. U. campestris L.,
Smaabladet Elm, Europa, Sibirien, Nordafrika, ogsaa
almindelig plantet hos os. Et højt, undertiden
mægtigt Træ med høj og bred Kronbygning. Dets
almindelige danske Navn, smaabladet Elm, har
det faaet som Modsætning til den anden
almindeligt plantede og danske Art, U. montana, der
kaldes storbladet Elm, men noget absolut og altid
gældende Kendetegn er Bladenes Størrelse langtfra,
selv mellem disse to Arter. I sine typiske
Former skelnes den ved ydre Betragtning bedst fra
U. montana, foruden ved Bladenes Størrelse og
ved at disse er glatte og glinsende paa Oversiden,
medens de hos U. montana er meget ru, endvidere
ved sin oftest tættere Kronbygning, sine oftest
af Korkbedækning mere ujævne Grene, sin
tættere og finere Kvistbesætning og sine spinklere
Aarsskud med mindre Knopper. Af de talrige
dyrkede Varieteter, som i Almindelighed henføres
under denne, fremhæves: U. c. Berardii, et
lille Træ med tynde og fine Grene og Kviste og
ganske smaa, kun et Par cm lange, dybt og groft
takkede Blade. U. c. fol.
argenteo-variegatis har hvidbroget-marmorerede Blade. U. c.
monumentalis, en lav, nærmest buskagtig,
opretvoksende Form med tæt sammentrængte,
mørkegrønne Blade. U. c. myrtifolia
purpurea, en lav Buskform med ganske smaa, i
Udspringet mørkt purpur-brunlige Blade. U. c.
purpurea, en temmelig højtvoksende Form
med i Udspringet purpur-brunlige, forholdsvis smaa
Blade. U. c. pyramidalis, en letbygget,
pyramidal Form med noget lange og smalle
lysegrønne Blade. U. c. umbraculifera, en
ejendommelig kugleformet Dværgform. U. c.
viminalis (U. antarctica hort.), et mindre,
velformet, fintbygget Træ med slanke, fine, noget
overhængende Aarsskud og smaa, langstrakt
elliptiske dybt og skarpt savtakkede Blade. U. c.
Wheatleyi, en smuk Form med tæt, bred
pyramideformet Krone og rundagtig ovale Blade. U.
fulva Michx., Nordamerika; et mellemhøjt eller
højt Træ med store, ru Blade. U. montana
With. (U. scabra Mill.). Storbladet Elm. Nord- og
Mellemeuropa, Asien, ogsaa vildtvoksende hos os.
Et højt, undertiden mægtigt Træ med høj og bred
Kronbygning, hvoraf særlig kraftigt og
storvoksende Former med meget store, groft
dobbeltsavtakkede, meget ru Blade kendes under Navne som
U. m. gigantea, U. m. hollandica, U. m.
macrophylla, U. m. major, U. m. Pitteursii, U. m.
superba, samt U. m. vegeta, Huntingdon Elm,
en storbladet Form, der udmærker sig ved sin
overordentlig kraftige og hurtige Vækst. Af
Storbladet Elms Varieteter fremhæves endvidere: U. m.
crispa, en svagtvoksende Form med meget
ejendommeligt afvigende Blade af aflang Form,
paa Undersiden med meget stærkt fremtrædende
ophøjede Nerver, i Randen dybt og uregelmæssigt
indskaarne samt krusede. U. m. Dampieri,
en velkendt, kraftigvoksende, temmelig bred,
udpræget Pyramideform med tætsiddende,
mørkegrønne Blade, der paa en ejendommelig Maade
sidder trykkede tæt ind til Aarsskuddene. U. m.
Dampieri Wredei, en meget smuk
Pyramideform med stærkt gulfarvede Blade. U. m.
fastigiata (U. exoniensis), en smuk,
kraftigvoksende, slank Pyramideform med ejendommelig
tætsiddende, mod Aarsskuddene tiltrykte og
opadvendte, brede, mørkegrønne Blade. U. m.
pendula, en smuk, hængende Form. U.
parvifolia Jacq., Kina, Japan, et lille Træ med
lange, slanke, overhængende Skud og ganske smaa,
noget læderagtige, delvis stedsegrønne, savtakkede
Blade. Om Vinteren ejendommelig ved, at
Skuddene oftest er tæt besatte med de temmelig store
kugleformede Blomsterknopper. U.
pedunculata Foug. (U. effusa Willd., U. lævis Pall),
Mellemeuropa; et mellemhøjt eller højt Træ. U.
suberosa Moench. (U. campestris s.),
Kork-Elm, et mellemhøjt eller højt, bredkronet Træ
med oftest forholdsvis smaa Blade og, især de
yngre og unge Grene, bedækket med et meget tykt
Lag af længdefuret Kork eller Korkvinger, der
giver dem et meget ejendommeligt, ofte
uformeligt Udseende.
A. B.
Anvendelse: U. er en af de mest
værdifulde Planteslægter for dansk Vegetation, idet ikke
alene de hjemlige Arter, men ogsaa flere
fremmede saavel Arter som Varieteter hører til vore
højeste, taknemmeligste og bedst vindbrydende
Træer, og desuden indeholder Slægten en Rigdom
af andre haardføre Varieteter og Krydsninger med
saa forskellig Voksemaade, Størrelse og Bladfarve,
at de kan anvendes til højst forskelligt Brug. De
to hjemlige Arter, U. campestris og U. montana.
er de vigtigste for os og navnlig sidstnævnte, idet
den er bleven Poppelens almindeligste Afløser
som Vejtræ og som Lætræ ved Huse og Gaarde,
foruden at den i de fleste Tilfælde benyttes som
Højdebestanden i Læbælter og andre Plantninger,
som paa udsatte Steder anbringes for at skærme
og beskytte imod Vejr og Vind. I Lighed med
Sorbus scandica kan den benyttes enkeltvis til Læ,
eller i enkelt Række til Overlæ, med
Mellemplantning af Pil, Naur, Hassel, Hyld, Weichsel eller
andre stærktvoksende Buske, som taaler Skygge
og stærk Beskæring og derved kan holdes tætte
og efter Omstændighederne i passende Størrelse til
at give fornødent Underlæ. U. campestris kan i
det væsentlige benyttes som denne under
gunstigere Forhold, særlig som Indblanding i større
Læplantninger, og begge er de fortrinlige til høje,
vindbrydende Hække og Hegn, naar de i første
Tilfælde holdes stærkt klippede, navnlig foroven,
og i sidste holdes buskformede ved Nedhugning
med Aars Mellemrum. Ligeledes kan man med U.
hurtigst tilvejebringe tætte, skyggefulde
Siddepladser og Lysthuse, og til dette Brug er U.
campestris ved sin finere Grenbygning i nogle
Tilfælde at foretrække. Paa Grund af U.’s
vidtgaaende og graadige Rødder er den undertiden
skadelig for omgivende Plantning og Plantekulturer i
lang Afstand, men de samme Egenskaber kommer
den til stor Nytte, naar den f. Eks. anvendes paa
Bakkestrøg og ved Søkyster, hvor Underlaget ofte
bestaar af Grus, tørt Ler eller Strandbund, idet
den formaar at søge sin Ernæring i Dybden og vidt
omkring, ved Kyster bl. a. af vegetabile Stoffer i
tilført Fyld, hensmuldrende Træværk i og dybt
under Overfladen o. s. v., og sandsynlig er netop
denne Spredning og Arbejdsevne hos dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
