Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitis - Vivlar - Voksblomst - Voksbønne - Vokspalme - Volverlej - Vortekaktus - Vortemælk - Vriesia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftig voksende med Blade, som er indskaarne i
meget forskellig Grad. Paa Skuddenes øverste Del
er de især dybt tre- eller femfligede og tillige
forholdsvis smaa. Varieteten V. h. elegans,
almindeligere kendt under Navn af Cissus
elegans hort., har saavel Skud som Blade, især
Skudspidserne med de yngste Blade, hvidt og
karminrødt farvede og marmorerede, men Bladene er
oftest smaa, temmelig forkrøblede og
ufuldkomment udviklede, og Væksten kun svag. V.
inconstans se Ampelopsis Veitchii. V.
Labrusca L., Nordamerika. Kraftigvoksende med store
eller meget store, svagt trelappede eller dybere tre-
eller femlappede Blade, der paa Undersiden som
oftest er beklædte med en graa-rustbrun Filt. Dens
Frugter, som vistnok ikke eller i alt Fald meget
sjældent ansættes hos os,
er store, mørkviolette og
aromatiske, hvorfor den i
Amerika dyrkes som
Frugtplante i en stor Mængde
Kulturformer. V. riparia
Michx. (V. odoratissima
Don.), Nordamerika.
Kraftigvoksende med temmelig
store, oftest svagere lappede
Blade. Blomsterne, i smaa
Toppe i Juli, er stærkt
vellugtende. V. vinifera L.,
Ægte Vinranke, Vestasien.
Velkendt, kraftigvoksende
med meget variable, oftest
store femlappede Blade.
Varieteten V. v. laciniosa,
Persilledruen, er en
velkendt, smuk Form, hvis
Blade er meget dybt
femsnitdelte med de enkelte
Afsnit atter dybt fligede.
Vitis som Frugtplante se
Vinstok.
A. B.
Anvendelse: De haardføre og højtvoksende
V. har størst Betydning som Materiale til Dækning
af Mure, Verandaer, høje Søjler, Løvgange,
uskønne Plankeværker o. s. v., men kan bl. a. ogsaa
undtagelsesvis benyttes til, paa lun Plads, at
udfylde et enkelt, i dette Øjemed prisgivet, gammelt,
aabent Træ, hvor de ved at klatre vildt og frit ofte
virker malerisk og smukt. Paa lignende Maade
kan de benyttes paa grenede eller opbrudte
Træstubbe, i større aabne Buske o. s. v. De klatrer
eller hæfter kun ved Hjælp af Slyngtraade og er
derfor ikke saa ødelæggende til dette Brug som
Slyngplanter, der vikiler sig omkring Stamme og
Grene, indsnører disse og til sidst dræber Træet.
Kultur: V. kan formeres ved indført Frø, som
hos os rettest saas i Kasser til bekvem frostfri
Overvintring af de unge Planter, men denne
Formeringsmaade praktiseres næppe med Fordel i vort
Klima. Formering sker tilmed let ved Aflægning,
og tillige ved Stiklinger paa Friland af enaarigt
Træ, og ved smaa, grønne Skud under Glas. V.
iaaler Nedskæring til Foryngelse, og den trives
bedst i kraftig, dybtbearbejdet, næringsrig Jord
med fornøden Fugtighed.
J. B.
Vivlar (s.) se Snudebiller.
Voksblomst se Hoya.
Voksbønne se Bønner.
Vokspalme se Ceroxylon.
Volverlej se Arnica.
<bVortebirk</b> se Betula verrucosa.
Vortekaktus se Mamillaria.
Vortemælk se Euphorbia.
Vriesia (Bromeliaceæ), (Tillandsia). Varmhus.
Benne Slægt indbefatter mange smukke og
dekorative Arter med brede, rosetstillede Blade,
der ofte er tegnede med fremtrædende Tværbaand
i andre Farver eller ejendommeligt marmorerede
og mønstrede med mere uregelmæssige Tegninger.
Den bladløse Blomsterstængel ender hos mange
Arter med smukt farvede, skællignende Dækblade,
medens selve Blomsterne ofte er uanselig gule,
hvide eiller grønlig-violette. Om Adskillelsen fra
Tillandsia se T. De fleste Arter hører hjemme i
Sydamerika, og følgende kan fremhæves som de
smukkeste til Kultur: V. carinata X V.
psittacima, en Krydsning med grønne Blade og
smuk Blomsterstand, villig til Blomstring. V.
fenestralis Linden. & André., hvidliggrønne,
marmorerede Blade, dekorativ Vækst. V.
hieroglyphica E. Morr., prægtig Bladplante med
mærkelige, hieroplyflignende, sorte Tegninger. V.
speciosa Hook. (V. splendens Lem.) med brede,
sorte Tværbaand og glinsende skarlagenrøde
Bracteer, villig til Blomstring og værdifuld baade som
Blad- og blomstrende Plante. V. splendens
major (V. zebrina major hort.) ligner
foregaaende, men med brune Tværbaand og ikke saa
villig til at blomstre. V. tessellata E. Morr.
har blaagrønne Blade med lysere, aflangt
firkantede Pletter og smuk Vækst. Foruden de her
nævnte, der alle har dekorativ Vækst og Værd som
Bladplanter, findes der en Del mindre Arter, der er
taknemmelige at dyrke paa Grund af deres lette
Kultur og ejendommelige Blomsterstand i smukke
Farver, f. Eks. V. brachystachys Rgl. (V.
carinata Wawra.) med forunderlige røde og gule
 |
| Vriesia hieroglyphica. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
