Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vriesia - Vrietorn - Væksthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bracteer, V. cardinalis hort. og V.
Duvaliana Morr. o. fl. Kultur: Om Formering og
Behandling se i alt væsentligt Tillandsia. Ensartet
Luft, Varme og Fugtighed tjener dem bedst. For
at vedligeholde en kraftig og frodig Vækst, hvoraf
disse Planters dekorative Værd saa meget
afhænger, er en jævnlig Omplantning eller Hypning
nødvendig til at udvikle de ny Rødder, der
efterhaanden dannes ved Bladrosettens nederste Led.
M. H.
Vrietorn se Rhamnus cathartica.
Væksthus er en Fællesbetegnelse for større
Kulturrum, derunder ogsaa Drivhuse, saavel som
Opbevaringsrum for Planter. I daglig Tale
benyttes ofte, men mindre korrekt, Benævnelsen
»Drivhus« om alle Væksthuse. Efter Anvendelsen
og den Temperatur, der holdes i V., skelner man
mellem Varmhuset, hvor der holdes en Temperatur
af mindst 18-20° C., og Koldhuset med 5-10° C.
V. med der imellem liggende Temperatur kaldes
halvvarme eller tempererede Huse. Ogsaa efter
mere speciel Anvendelse og deraf følgende særlig
Indretning haves forskellige Benævnelser, f. Eks.
Formeringshus, hvis Bestemmelse Navnet
antyder, og som i Almindelighed er et mindre
Varmhus med Gang i Midten og to Sidebede,
Formeringsbede (se Stikning), hvorunder Varmerørene,
og som ved Mur eller Brædevæg er afsondrede
forneden fra det øvrige Rum i V., ligesom ogsaa
Bedet foroven kan dækkes eller lukkes ude fra
Rummet i V. ved løse Vinduer. Undertiden, særlig
i Planteskoler, hvor der finder Masseformering
Sted af vinterforædlede Roser, stedsegrønne Planter
m. m., anvendes ofte større Formeringshuse med
et Midterbord foruden de to Sideborde. Ved Kapsk
Hus forstaas et tempereret Hus, der kan holdes
forholdsvis tørt og er bestemt til kapske og
nyhollandske Planter. Benævnelsen, der for øvrigt
er forældet, antages fremkommet, da der ved
Kaplandets Kolonisation blev indført en Del ny
Planter derfra til Europa. Paradehus er et
rummeligt V., der er bestemt til Fremvisning, og
derfor som Regel indeholder dekorativt opstillede
Eksemplarer af de forskellige Væksthusplanter,
som det paagældende Gartneri til enhver Tid
frembringer.
V.’s Form afhænger navnlig af Lysets Adgang,
saavel det direkte Sollys som det tilbagekastede
Lys, Dagslyset. Det kommer i
de fleste Tilfælde ikke alene an
paa, at der paa en kort Tid
af Dagen faas stærkt direkte
Sollys, men tillige paa at
opfange den størst mulige Mængde af det
tilbagekastede Lys. Kun i enkelte særlige Tilfælde,
som for tidlige Frugtkasser og Frugthuse (se d. A.),
hvor det direkte Sollys har Betydning for
Befrugtningen og senere Frugtmodningen, lægges
hovedsagelig Vægt paa det direkte Sollys. Den største
Nyttevirkning af Solstraalerne faas, naar disse
falder saa vinkelret som muligt paa Glasfladen, men
hvis man vilde rette Hældningen derefter paa den
Tid, hvor Solen staar lavest, vilde man faa en
forholdsvis stejl Hældning, der var mindre praktisk.
I Praksis anvendes derfor almindeligt en
![]() |
| Fig. 1. |
![]() |
| Fig. 2. |
![]() |
| Fig. 3. |
![]() |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>