Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 564 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ært - Ærte-Ascochytose - Ærtefrøbille - Ærtegalmyg - Ærtesnudebillen - Ærtesyge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haandsaas efter Oprilning med »Saahorn« eller en
Flaske. Lave Sorter gives en Afstand mellem
Kækkerne paa 35-45 cm og 4-5 cm mellem Ærterne
deri; høje Sorter, dyrkede i almindelig
Markkultur, med 45-50 cm mellem Rækkerne, eller hvis
de skal dyrkes i Rækkepar (med Traade paa
Stænger eller med Ris til Støtte) for at kunne gøre
Udvalg, da med 30 cm mellem hver 2 Rækker og
100-150 cm mellem Rækkeparrene, efter Sorternes
Højde, 1 kg naar til 80-120 m Række; af lave
Sorter bruges til 1 ha c. 200 kg og af høje c.
150 kg Udsæd; saas i Rækkepar, er c. 120 kg i
Reglen nok; af storfrøede Sorter maa dog bruges
en Del mere, da der er megen Forskel paa
Kornstørrelsen, der ogsaa er meget afhængig af
Vejrliget. Af Carter’s Telephone, høstet i den heldige
Sommer 1914, gik der saaledes kun 2960 Korn til
1 kg, medens der fra den tørre Sommer 1917 gik
4100; følgende Gennemsnitstal for Korntallene i
1 kg er i øvrigt fundne: Dippes Maj: 3780, Rapid:
4760, Fairbeard’s: 3920, Non plus ultra: 2500,
Carter’s Telephone: 3100, American Wonder: 3500,
Witham Wonder: 3620, William Hurst: 3600,
Engelsk Sabel-Sukkeræ.: 2540. Bredsaaning og
Dækning ved overlig Skrælpløjning kan bruges i ren
Jord; men ellers radrenses der længst muligt
mellem Rækkerne, og disse haandluges ogsaa; om
muligt hyppes de sluttelig lidt, f. Eks. med
Haandhjulhakkens Muldplove. Høje Sorter dyrkes ogsaa
i Blanding med stivstraaet Havre (80-100 kg
Havre pr. ha), hvorved de holdes ganske godt oppe
og »sætter« bedre. Hvor »Forholdene tillader det,
og i ethvert Tilfælde til Stamfrøavl, maa uægte
Planter fjernes, — bedst naar Bælgene er fuldt
udviklede, men inden Modningen. Naar Ærterne,
fra sidst i Juli til ind i Sept. efter Sorternes
Tidlighed og Vejrliget, er modne, rykkes de op eller
slaas af med Le; sjældnere lader det sig gøre med
Slaamaskine; eller de trækkes op, i ikke for
højtmoden Tilstand, med Hesterive. Ligger til Vejring
paa Stykket, eller i fugtigt Vejr helst paa
Tørrestilladser eller paa Lægtestilladser i Hjelm eller
paa Tørreloft i tynde Lag, I fugtige Somre, da
Bælgene er tilbøjelige til at springe op og
Ærterne til at spire, endog som kun halvmodne, kan
det være nødvendigt at høste dem som saadanne,
og derefter søge at eftermodne dem under Tag ved
omhyggelig Tørring, som ovennævnt. Tærskes
med Plejl eller Maskine, men ikke for haardt,
navnlig hvis de er bløde. Eftertørres godt i tyndt
Lag og røres dagligt gentagne Gange, eller de
tørres i Tørreapparat. Renses og haandpilles maaske,
hvorved »ormstukne« og beskadigede frasøges.
Spireevnen holder efter god Høst i 2-3 Aar, og de
spirer med 95-100 pCt.; kan spire i varmt Vejr i
Løbet af 5-6 Døgn, men bruger om Foraaret
tidligt længere Tid. Baade inden Spiringen og under
Modningen kan Duer, Krager, Raager,
Spurve o. a. Fugle hjemsøge Ærterne slemt;
Snudebiller, Ærtegalmyg,
Blad-Randbiller, Thrips, Rødt Spind,
Frømider samt Meldug, Ærtesyge m. fl. kan
ofte forringe Udbyttet stærkt. Under gode Forhold
kan som Middelavl høstes pr. ha: Af Skalæ: c.
2000 kg, af lave Marrrowæ.: 1500 kg, af høje do:
2000 kg og af Sukkeræ.: 1500 kg. Avlen af de
tidligmodne Sorter er nogenlunde sikker, men af
de sildigmodne ret usikker.
H. G—m.

Oversigt over Sygdomme paa
Ærter.
<tablec> Svampeangreb. 1.Hele Planten visner ved Blomstringstidens
Begyndelse ... Slimskimmel. 2.Planterne angribes af ... Meldug. 3.Paa Stængler, Blade og Bælge
fremkommer graabrune, rundagtige Pletter
Ærtesyge.
F. K. R.

Skadedyr.
A.	Paa spirende Frø og indeni samme Tusindben.
B.	Paa Rødderne:
	1.	Tusindben.
	2.	Flere Billearter .... Oldenborre, Smældere m. fl.
	3.	Mikroskopisk smaa Dyr indeni Rødderne ... Rundorme.
C.	Paa unge spirende Planter: Gnav i Bladkanterne Ærtesnudebille (Bladrandbille).
B.	Paa Blade og Stilke:
	I.	Sugeskader ... Bladlus, Thrips.
	II.	Gnaveskader:
		a.	Indeni Bladene ... Minérfluer.
		b.	Ydre Skade:
			1.	Smaa Hak i Bladkanten Ærtesnudebille.
			2.	Paa anden Maade Ugle, Snegle m. fl.
E.	Paa Blomster og spæde Skud:
	1.	Larver af ... Galmyg.
	2.	Larver og fuldvoksne af ... Thrips.
F.	Paa Frugterne:
	1.	Bælgene bliver paa Ydersiden skurvede og ofte misdannede ... Thrips.
	2.	Indeni Bælgene lever:
		a.	Larver af ... Galmyg.
		b.	Larver af ... Ærtevikleren.

A. T.

Ærter. Anvendelse: Grønne Ærter
stuves, anvendes til Suppe, Frikassé, Salater, ustuvet
med rørt Smør eller til fine Kødretter sammen med
Kartofler og brun Sauce. Se Henkogning,
Tørring.
M. L.

Ærte-Ascochytose se Ærtesyge.

Ærtefrøbille se Frøbiller.

Ærtegalmyg, ärtgallmyggan (s.) (Contarinia pisi
Winn.). Denne Art træffes stundom som Larve
massevis i Ærtebælge; i én Bælg kan endda findes
indtil 50-75 Larver, alle gulhvide og fodløse samt
et Par mm lange. Saadanne Bælge, der snart
bliver blødskallede og visner, indsamles og
tilintetgøres.
A. T.

Ærtesnudebillen eller Bladrandbillen,
ärtviveln (s.) (Sitona lineata L.) er en lille
Snudebille af graa Farve og med meget kort Snude; den
angriber Ærtevækster af forskellig Slags ved at
gnave smaa Hak i Bladkanten. Er Planterne
meget spæde, kan de let bukke under for Angrebene,
som ofte er meget heftige. Ved meget tidligt at
pudre de spirende Planter med Arsenikpulver eller
Tobakstøv kan man i nogen Maade beskytte
dem.
A. T.

Ærtesyge (Ascochyta pisi) viser sig paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>