Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 565 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærtesyge - Ærtethrips - Ærtetræ - Ærteugle - Ærtevikler - Æsculus - Æselsfoder - Æteriering og andre Metoder til Fremskyndelse af Plante-Drivning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stængler, Blade og Bælge af Ærter som graabrune,
rundagtige Pletter med en mørkere Rand. Æ.
bekæmpes ved til Udsæd kun at anvende Ærter, der er
avlet i pletfri Bælge, samt ved gentagen
Sommersprøjtning med Bordeauxvædske.
F. K. R.

Ærtethrips, ärttripsen (s.) (Kakothrips
[Physopus]- robusta Vzel.) Se Thrips. Arten, som er
Specialist paa Ærteplanter, angriber ofte Ærter, især
Sukkerærter, i høj Grad. Skudspidserne paa
Planterne krympe og visne, Bælgene bliver smaa, ofte
krogede og paa Ydersiden skurvede. Haardt
angrebne Ærtestykker uskadeliggøres snarst muligt
ved Planternes Opbrænding eller eventuelt
Anvendelse til Foder. Jorden dybgraves og
sammentrædes, da Larverne for største Delen overvintrer
deri.
A. T.

Ærtebælge sugede af Thrips.

Ærtetræ se Caragana.

Ærteugle, ärtflyet (s.) (Mamestra pisi
L.). Larven, som bliver næsten 30 mm
lang, er sædvanlig rødbrun med 4 brede,
iøjnefaldende gule Længdelinier. Den
træffes gerne paa Ærteplanter, men lever
ogsaa paa en Mængde andre Vækster
og kan stundom optræde i stor Mængde.
Kan i Almindelighed let indsamles og
dræbes.
A. T.

Ærtevikler, ärtvecklaren (s.)
(Grapholita nigricana Stph.). Larven af denne
Art og mulig nærstaaende Arter træffes
almindelig i Ærtebælge, hvor de gnaver
paa de umodne Ærter. Fuldvoksne gaar
de gennem et Hul i Bælgens Væg ud i det
fri og forpuppes i Jorden. Om Efteraaret
dybgraves det Jordstykke, hvorpaa de angrebne Ærter
har vokset.
A. T.

Æsculus se I, S. 15.

Æselsfoder se Onopordon.

Æteriering og andre Metoder til Fremskyndelse
af Plante-Drivning. 1. Indledende
Oversigt. Opgaven for Metoderne er at ophæve eller
dog forkorte Hvileperioden hos de
paagældende Planteorganer. Hvileperioderne har længe
været Genstand for Interesse baade fra
Praktikernes og fra Biologernes Side; de hører til de mere
iøjnefaldende Eksempler paa Periodiciteten —
Svingningerne — i Livsvirksomheden. Under
Henvisning til deit i Art. Modning (II, S. 141) om
Hvilen meddelte, skal her nærmest kun anføres
nogle for Praksis vigtige Forhold. Den Opfattelse
er ret almindelig, at Frøets Spiring eller
»Brydningen« af Knopper foregaar desto lettere, jo mere
modent Frøet resp. Vedet er. Dette
er dog ikke helt rigtigt. Ganske vist
afsluttes Hvileperioden desto tidligere,
jo tidligere og mere fuldkommen
Modningsprocesserne er foregaaede, f.
Eks. efter en tør og varm Sommer;
men paa den anden Side lykkes det
meget ofte bedre paa et mindre modent
Stadium end paa et mere modent at
fremkalde Spiring eller Løvspring. Her
betragtes kun Vinterknoppernes
Forhold. Det er en bekendt Sag, at
Afløvning i Forsommeren foranlediger
de unge Knopper til at skyde ud, saa
at Træet faar ny Blade, medens disse
Knopper normalt bliver til
Vinterknopper. Fra et vist Tidspunkt, der efter
Sommerens hele Karakter kan falde
lidt tidligere eller lidt senere, har
Afløvningen ikke mere denne Virkning,
som i det hele taget bliver svagere og
svagere, efterhaanden som man
nærmer sig det nævnte Tidspunkt. De
unge, endnu ikke helt i Hvile gaaede
Organer lader sig altsaa lettere vække til hurtig,
udfoldende Vækstvirksomhed end de lidt ældre,
dybere i Hvile værende Organer, medens selvfølgelig
ved Hvileperiodens Slutning Vækstvirksomheden
atter let lader sig paaskynde. Derfor deles
Hvileperioden i tre Faser: For-Hvile,
Midt-Hvile og Efter-Hvile. Hele Perioden er
Udtryk for en ejendommelig Svingning: aftagende
Drivningsevne, fuldkommen Hvile, tiltagende
Drivningsevne. Tænkes paa Syrenen som Eksempel,
tør man sige, at Vinterknopperne fra deres første
Anlæg af paa en Maade er i For-Hvile til
henimod Sommerens Afslutning, derpaa i
Midt-Hvile til henimod November, efter hvilken Tid
Efter-Hvilen lidt efter lidt indtræder, indtil
samtlige Knopper henimod Decembers Slutning er
helt ude af Hvilen og nu kun paa Grund af
Kulden holdes i tvungen Dvale. For forskellige
Varieteter og i forskellige Aar, samt ved forskellig

For-Hvile. Midt-Hvile. Efter-Hvile. Fig. 1. Skema af Hvileperiodens Forløb hos Syringa vulg. Potteplanter 1897. (W. J.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>