Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æteriering og andre Metoder til Fremskyndelse af Plante-Drivning - Øer - Økonomisk Havebrug i Norge - Øer - Økonomisk Havebrug i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 30-35° C. (altsaa 24-28° Reaumur) være det
mest tjenlige, dog bør i Begyndelsen af Sæsonen,
naar Planterne er vanskelige at »vække«,
Temperaturen sættes noget højere, c. 37-38° C., ja
Liljekonvaller kan da godt taale 40 à 41° i 8-10
Timer. Selvfølgelig er man med de højere
Varmegrader nær ved Grænsen for, hvad Planterne kan
taale — og f. Eks. tæt sammenpakkede
Konval-Drivspirer vil let kvæles i Vandet. En
Gennemluftning vil i sligt Tilfælde være nødvendig —
men bedre er det, ikke at bade for mange Planter
paa en Gang. — Varmtvandsbeholderen
kan have snart sagt hvilken som helst Form; det
gælder at kunne regulere Varmen. Som vist i
omstaaende Fig. 9 kan man lade en med
Reguleringshane forsynet Gren af Varmerørssystemet
(Damp- eller Hedevands-Rør) Ira Væksthuset gaa
ind langs Bunden af den Beholder, man vil bruge
til »Badekar«. Og Figuren viser ligeledes,
hvordan Potteplanter — eller Planter med Klump —
passende kan anbringes i Vandet. Om
Varmtvandsbehandlingen gælder det samme, som angaves for
Æteriseringén: Drivningen kan ske ved lave
Temperaturer og behøver ikke straks at iværksættes;
den Indvirkning, som er sket, holder sig nogen
Tid. Varmtvandsmetoden vil da vistnok i de fleste
Tilfælde i nordiske Gartnerier blive foretrukket
for Æteriseringen og Kloroformeringen.
5. Dampbad er bleven foreslaaet af
Neubert (1910), men frembyder næppe Fordele.
6. Frost kan i mange Tilfælde fremkalde
lignende »Forstyrrelser« som Æter og Hede. Og
det er en gammel Erfaring, at Drivning af
allehaande Planter gaar lettere efter Frostens
Indtrædelse end før. Dog er hele denne Sag ikke sat
i System til praktisk Brug og vil vel næppe
heller kunme konkurrere med
Varmtvandsbehandlingen.
7. Udtørring har lignende Virkning,
særlig paa mange Frø; f. Eks. Kornsorterne, der straks
efter Modningen ikke spirer, vil efter en skrap
Tørring spire lettere. I andre Tilfælde, f. Eks.
med Frø af Ask, Elm o. a., bringer dog
Udtørringen Frøene ligesom dybere i Hvile. For Grene
af f. Eks. Hestekastanje o. a. har det vist sig,
at delvis Udtørring forkorter Hvilen. Dog er en
slig Metode forbunden med Fare og vil — bortset
fra Frø og maaske Knolde — næppe faa praktisk
Betydning.
8. Saaring er derimod et Middel som
muligvis kan faa Betydning. Det er gammel
Erfaring, ogsaa fra fysiologiske Eksperimenter, at
Beskadigelse af Væv fører til ejendommelige
Pirringstilstande (»Saarfeber«) og at ofte
Nydannelser (f. Eks. Saarkork, Kallus o. desl.) fremkaldes
ved Saaringen. Ligeledes er det en saare gammel
Erfaring, at Fjernelsen af ydre Knopskæl eller
Fjernelsen af Skaller og Hinder kan give de
blottede indre Knopdele, resp. Kimen i Frøene,
Foranledning til at begynde en Udvikling. Hvorvidt
der i disse Forhold ligger Muligheder for
Tilvejebringelsen af nye Drivmetoder, maa Fremtiden
vise; stort synes der ikke at kunne opnaas for
Praksis.
W. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
