Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Radiser, Salat o. l. til Brug i egen Husholdning. I
det sydlige og i de indre Fjordbygder paa
Vestlandet samt i de varmeste Østlandsbygder
dyrkes Tomater, Agurker o. l. paa Friland, Bønner
naar frem til fuld Frømodning og de seneste
Sorter af Hovedkaal er sikre. I Trøndelag er derimod
endog de tidligste Bønner usikre; Amager
Hvidkaal naar ikke fuld Udvikling, men der maa
benyttes specielt tidlige Sorter som Ditmarsker,
tidlig Hamburger, tidlig Københavner, den stedegne
Trønder o. l. Hovedkaal; Sukkerærter og Skalærter
giver nogenlunde modent Frø. Ved Bodø er de aller
tidligste Hovedkaalsorter endnu i Stand til at give
godt Udbytte i gode Aar. Tidlig Blomkaal, der jo
trives godt i fugtigt Klima og har godt af en
langsom Udvikling, giver et udmærket Produkt
en god Del længere nordover.
Den største Grøntsagsdyrkning foregaar omkring
Kristiania i det sydlige af Østfoldfylke, i Lier og
andre Bygder vest for Kristianiafjorden, paa
Sørlandet, paa Jæren (i Nærheden af Stavanger) og
ved Hamar; men for øvrigt er der gode Tilløb til
rationel Grønsagskultur rundt om i Landet lige til
Trøndelag og til Dels nordligere. Driftsformerne er
dels Grønsagsgartnerier og Grønsagsgaarde, dels
Grønsagsdyrkning som mindre Bierhverv.
Kulturmaaderne i Grønsagsdyrkningen har
udviklet sig rask i Retning af at benytte
Hesteredskaber og enten Drilkultur (Saaning paa Kamme)
eller Radkultur paa fladt Land for de almindelige
Køkkenurter. Drilkulturen viser sig udmærket i
alle Distrikter med nogenlunde fugtigt Klima.
Grønsagsdrivning i Hus og Bænk i større
Maalestok er ikke almindelig. I det sydlige er der en
Del Gartnerier, som har naaet udmærkede
Resultater i denne Specialitet.
Omsætningen af Grønsager foregaar for en stor
Del gennem Torvesalg i nærmeste By og anden
direkte Afsætning til Forbrugerne, men for
øvrigt gennem Grønsagsforretninger og Butikssalg.
Partisalget er dog i adskillig Grad vanskeliggjort,
dels ved de lange Afstande og store
Transportomkostninger, dels ved Manglen af Torvehaller o. l.
Omsætningsmidler. De norske Grønsagsdyrkere er
paa god Vej til at forsyne Landet med, hvad det
trænger til af disse Varer; men Markedet
trykkes, særlig i Maanederne Oktober-Januar, af
udenlandske Grønsager.
Frøavl. Af gammel norsk Have- og
Rodfrugtfrøavl kan nævnes den Avl af Kaalrabifrø
(Kaalroefrø), som dreves i det smaa rundt om i
Landet, saaledes ofte i Nærheden af Handelssteder,
hvor enkelte Smaabrugere gjorde denne Frøavl og
Salget af Udplantningsplanter til en Bifortjeneste
for sig. Den kendte trondhjemske Kaalrabi er
opstaaet af denne Avl. Efter at det blev let for
Hvermand at faa købt Frø fra Frøforretningerne, der
drev Kaalrabifrøavlen i lidt større Maalestok eller
købte Frø fra andre Lande, er den foran nævnte
Avl gaaet tilbage, og vi tager næppe fejl, naar
vi mener, at mange gode gamle Kaalrabistammer
paa den Maade er døet ud. Efterhaanden som
Grønsagsdyrkningen har udviklet sig i de sidste 30-40
Aar, er ogsaa Frøavlen af Hovedkaal, Ærter m. v.
tiltaget, men mest i lille Stil. Det har været nok
saa almindeligt, at Grønsagsdyrkere har avlet Frø
af specielle stedegne Stammer til eget Brug, og
flere gode Kaalsorter, Sukkerærtestammer o. l. er
opstaaet paa den Maade. Den egentlige Avl af
Handelsfrø har ikke været særlig stor. Dog havde
Handelsgartner Hermannsen i Trondhjem allerede
for c. 40 Aar siden en ikke ubetydelig Avl af
trondhjemsk Kaalrabifrø til Salg, og senere har
Olsens Enke i Kristiania og M. Fuhr i Grimstad
dyrket adskilligt Kaalrabifrø til Salg. Endvidere
udviklede Ærtefrøavlen sig, ligesom en
Gulerodsfrøavl (ved Grimstad). I Krigsaarene har
Have-og Rodfrugtfrøavlen taget et stærkt Opsving, bl. a.
ved Hjælp af en stærk Støtte fra Staten. Særlig er
da Kaalrabi- og Turnipsfrøavlen paa Jæren
bleven betydelig, ligesom Sørlandet har avlet
adskilligt af Sukkerærter og forskellige andre
Grønsagsfrø. Paa Østlandet er gjort enkelte gode
Forsøg med Ærte- og Bønnefrø. Der mangler endnu
meget i, at den norske Havefrøavl er kommet i et
fuldt solidt og rationelt Spor med Udnyttelse af
det bedst mulige Stamfrø af Stammer, som er
tilpassede efter Forholdene; men det vil vistnok ikke
tage lang Tid, før man har faaet bygget en
væsentlig Del af dette saa overmaade vigtige
Fundament under den norske Grønsags- og
Rodfrugtdyrkning.
Frugtdyrkning. Enkelte af Frugthavens
Planter, f. Eks. Hindbær (n. Bringebær), Jordbær
og Ribs, kan dyrkes over det hele Land med
Undtagelse af det allenordligste. De tidligste og mest
haardføre Sorter af Stikkelsbær og Solbær kan
dyrkes til Ofoten; men allerede nordenfor Trondhjem
maa det ske paa udsøgt varm Jord. Fra Trøndelag
og sydover giver alle de almindelige Bærarter godt
Udbytte ved hensigtsmæssig Dyrkning. De
tidligste Æblesorter, som Transparente blanche,
tidlige »Sødæbler« o. l. kan give nogenlunde
brugbar Frugt paa de varmeste og luneste Steder i
Nordland Fylke, ligesaa de haardføreste Kirsebær
(tidlige sorte Sødkirsebær og de tidligste Former
af Glaskirsebær). Pærernes Nordgrænse er
foreløbig Nord-Trøndelag, idet der i Indherred hidtil
kun er en enkelt Sort, nemlig Julipæren (Doyenné
de Juillet), der har givet moden, velsmagende
Frugt paa fritstaaende Træer. Blommerne har
ogsaa deres Nordgrænse i Nord-Trøndelag, kun de
allertidligste modner, f. Eks. Rivers early
favorlte; i de varmeste Somre dog ogsaa tidlig
engelsk Sveske, Reine Claude d’Oullins o. l. Skønt
man i Trøndelag til Dels kan faa godt Udbytte af
Æblesorter som Transparente Manche, Säfstaholm
og Rosenstrips, samt af sorte tidlige Sødkirsebær
(Moreller) og af Glaskirsebær (Frostakirsebær), saa
kan man ikke sige andet, end at det egentlige
Træfrugtstrøg i Norge begynder først søndenfor
den 63. Breddegrad, i de indre Fjordbygder i
Møre Fylke. Her dyrkes flere Pærer (Julipære,
Grønnespære, Graapære, Kejserindepære, Mouille
bouche, paa indre Søndmør ogsaa Moltke, Amanlis,
Flemish beauty m. fl.) og Blommer (tidlige Svesker,
Reine Claude d’Oullins, samt Czar, Victoria m. fl.),
med godt Udbytte. I Indlandet trives Frugttræer
paa Hedmfark o. l. Steder, og f. Eks. et godt Stykke
op i Gudbrandsdalen. Landets bedste Frugtstrøg er
de varmeste Bygder paa Østlandet og i det
sydligste samt de indre Fjordbygder paa Vestlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
