Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man regner, at Middeltemperaturen i de 4
vigtigste Vækstmaaneder (Juni, Juli, August og
September) maa være mindst 12° C. for at de
haardføreste og tidligste Æbler kan give brugbar
Frugt; det tilsvarende Tal for Pærer er vistnok
12,5°. I Indherred er nævnte Middeltemperatur
12,8°, men i de bedste Frugtdistrikter er den f.
Eks. i Sogndal i Sogn 14,2°, varme Bygder paa
Sørlandet 14-14,5°, omkr. Kristiania 14,5-15°,
(Lillehammer 13,1°). Temperaturforholdene
veksler imidlertid stærkt paa korte Afstande efter
Højden i Landskabet, Beliggenheden i Forhold til
Solen, til Ly af Fjældene o. s. v. Ligeledes med
Nedbørsforholdene. Paa Vestlandet kan der i de
ydre Bygder være en Nedbør paa 2000 mm eller
mere pr. Aar; i de midterste Fjordbygder er den
gerne 1000-1400 mm, men i de inderste Bygder,
f. Eks. Indre Sogn og Søndmør, kan den gaa ned
til 600 mm pr. Aar. Dette nødvendiggør en
bestemt Fordeling af Frugttræarter og Sorter,
saaledes, at de fineste eller vanskeligste Æbler plantes
i de inderste Bygder, mens de midterste Bygder
helst dyrker Pærer og Blommer eller nøjsomme
Æbler. Paa Østlandet er Nedbøren noget jævnere
og i det hele taget mindre end paa Vestlandet, og
man har mange meget gode Æblebygder; men
ogsaa her ser Pærer og Blommer ud til at være de
triveligste, naar Luftfugtigheden og Nedbøren
bliver lidt mere fremtrædende.
Faa Lande har en mere forskelligartet Jordbund
end Norge. Naar man ser bort fra det skadelige
Vand, der kan fremkomme i alle Jordarter i
vekslende Mængder, og regner med Afgrøftning, er
følgende Jordtyper at nævne fra de mest
uskikkede til de bedst skikkede for Frugtdyrkning:
1) Mosejord, 2) Elvesandjord, 3) udpræget Lerjord
(og tarvelig Morænejord), 4) (god Morænejord, og
blandet Aflejringsjord (Bakkejord), 5) Skredjord fra
kalkholdig Silur eller Fyllitfjæld. Det bliver en
vigtig Sag i Norge at anvende de forskellige
Jordarter til det, de er bedst skikkede til, og har da
Frugttræerne en stor Mission at udføre i den
blandede Bakkejord og i den gode Moræne- og
Skredjord, ikke mindst i de varmeste Fjordbygder.
Angaaende Frugtdyrkningen i det store og hele
taget skal vi endnu tilføje: Æbledyrkningen har
tidligere været det væsentligste og er det vel
endnu. Graasten har været den almindeligste Sort,
og man holder fremdeles adskillig paa den i de
bedste Æblebygder, fordi den er saa efterspurgt
som Handelsfrugt. Almindelig dyrket har desuden
været hist og her rød Astrakan, Alexander,
virginsk Rosenæble, Charlamowsky, Nonnetitte m. fl.,
paa Vestlandet desuden Rosenstrips, Kaupanger,
Fosæble o. a. Lokalsorter. Nu plantes vistnok mest
af: Åkerø, Signe Tiillisch, Graasten, Cox’s Pomona,
Säfstaholm, Transparente blanche, paa
Vestlandet desuden Torsteinsæble, Fuhræble m. fl.
Pæredyrkningen udvikler sig forholdsvis raskere end
Æbledyrkningen, særlig paa Vestlandet.
Sorterne er, foruden Kejserinde, Graapære, Mouille
bouche o. a. ældre Sorter, Moltke, Amanlis,
Flemish beauty, Dobbelt Philip, Bonne Louise o. s. v.
Blommedyrkningen udvikles ogsaa rask med
Sorter som Reine Claude d’Oullins, Czar, Victoria,
tidlige Svesker, Jefferson m. fl., foruden visse
Lokalsorter, som enkelte Steder benyttes i nok saa stor
Udstrækning, og som bl. a. formeres ved Rodskud.
Blommedyrkningen har visselig en stor Fremtid
for sig, dels fordi denne Frugtart trives godt i
vor bakkede Moræne- og Skredjord, dels fordi
Blommefrugten ved hensigtsmæssige
 |
| Frugtgaarde ved Sognefjorden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
