- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
11

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Havet og Atmosphæren.

11

synes uskikket til at frembringe Noget, skal i ingen Maade forbause
os; thi friske Vandkilder, ubegrændsede i Udstrækning og af en
Dybde, der kun bestemmes af den Jordbund, hvori de ere, have
været satte tilside og forvarede til Planternes Brug; de tørstige
Vinde og de brændende Straaler have ikke kunnet naae dem; thi
disse have kun faaet Lov at bortføre det overflødige Vand, som
her var skadeligt, optage det i sig for at bringe det til andre
Lande, hvor det tiltrængtes, eller for at gjemme det som Materialiet
til Dug eller Piegn. Saaledes bliver Himmelens Hvælving den Kilde,
fra hvilken Strømme af Regn skulle afgive Aarets Behov, naar
Aarstiden indtræder. Disse er kun nogle af de Exempler, som
kunne anføres til Belysning af de almindelige Love, der herske
over næsten hele vor Klode. Som underordnede Foranstaltninger,
tjenende samme Øiemed paa visse Strøg af Jorden, kunne nævnes
Monsonerne samt Land- og Søbrisen.

34. „Vi have hidtil ikke omtalt Tidevandene, som, følgende
efter Solen og Maanen, dagligt bære to uhyre Masser af Vand
rundt vor Klode, og som to Gange om Maaneden stige til en
saadan Høide, at de beskylle Steder, som ellers altid ere tørre. I
den ene Halvdeel af Aaret kommer den høieste Flod til os om
Dagen, i den anden Halvdeel om Natten; i Bombay er Forskjellen
mellem disse 2 til 3 Fod. I det aabne Hav stiger og falder Vandet
kun gjennem en Høide af 2 til 3 Fod; men langs vore Kyster, ind
i vore Bugter og Flodmundinger skyller Tiden med en Elvs Hurtighed.
Den Høide, hvorigjennem den her bringer Vandet til at stige og
falde, er i Norge høist 9 Fod, ellers gjennemsnitligt 10 til 12 Fod,
men ved Fundy i Amerika, i Brest og i Milford Haven i Europa
opgaaer dette til 40, ja 60 Fod. Tidevandene skylle Ureenlighed
bort fra vore Strande, og rense vore Floder og Indløb; to Gange
dagligt vaske de reent omkring Beboerne af vore Øer og Kyster;
de bringe Sundhed, Renlighed og Friskhed med sig paa sine Bølger.
Skjønt de Himmellegemer, som styre deres Bevægelser, ere mange
Tusinder af Mile fjernede fra dem, er Vandenes Underkastelse dog
ikke mindre fuldstændig; denne uhyre Masse, hvis Tryk er istand
til at sønderbryde de mægtigste Dæmninger, og som bærer Verdens
Flaader paa sin Ryg, standser ved en bestemt Grændse sit heftige
Løb mod vore Strande, og flyder roligt tilbage, naar Ordet udgaaer:
„Did, og ikke længere;" det, som ingen menneskelig Magt kunde
have drevet tilbage, vender om paa den bestemte Tid saa
regelmæssigt og saa sikkert, at Tiden for dets Ankomst og Maalet

Ebbe og Flod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free