Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
, Capitel II.
for dets Masse kan augives med ufeilbar Sikkerhed
Aarhundreder forud.
35. „Orkanerne, som pidske Havets Overflade med saadan
rasende Heftighed, og som hæve dets Vande til saadan Høide, at
ofte Kyster og Øer overskylles, synes, tilligemed de dem gjerne
ledsagende heftige Lyn og Strømme af Regn, at være nødvendige
for at rense Luften fra de skadelige Gasarter, som have samlet
sig; de sammenblande til sund og belivende Luft alle de forpestede
Elementer i Atmosphæren, og ’gjøre dem atter skikkede til sin
Bestemmelse. Vi have hidtil beskjæftiget os med Havet og
Atmosphæren, — det ene det Legeme, paa hvis Skuldre alle
Nationers Skibe bæres frem, den anden det Middel, som driver dem
afsted; vi have seet, at de ere Bærerne af Væde, Hede og Kulde
rundt Jorden, at de ere Midlerne til at fordele disse saaledes, at
Overskuddet flyttes hen, hvor Mangel finder Sted, og at de paa
denne Maade ere af uendelig Betydning i Verdens store
Husholdning. Vi have valgt disse Exempler iblandt mange, fordi de ere
de simpleste, de tydeligste og de skjønneste, vi kunde fremstille,
r. 36. „Vi have allerede sagt, at Atmosphæren danner en
kugle-formig Skal omkring Jorden, og at vi, paa Grund af dens voxende
Fortyndelse, eftersom den befries fra Trykket af overliggende
Masser, ikke kjende dens Høide. Dens øverste Grændse kan ikke være
os nærmere end 12, og neppe længere fra os end 100 Miil. Den
omgiver os paa alle Kanter, og dog see vi den ikke; den trykker
paa os med en Vægt af 15 It paa hver Kvadrattomme af vore
Legemers Overflade, eller med 30 til 40,000 H i det Hele, og dog
føie vi det ikke. Blødere end den fineste Dun, lettere end det
fineste Blomsterstøv, føler Spindelvæven ikke dens Tryk, og den
neppe bevæger Blomsten, som nærer sig af den Dug, den fører
med sig. Og dog bærer den Verdens Flaader rundt Kloden paa
sine Vinger, og flytter de tungeste Gjenstande ved sin Kraft. Naar
den er i Bevægelse, formaaer den at jevne de stolteste Skove, de
prægtigste Bygninger med Jorden, at hæve Oceanets Vande op til
en Høide som Bjerge, og knuse de stærkeste Skibe som det
skrøbeligste Legetøi. Den opvarmer og kjøler vexelviis Jorden og de
Skabninger, som beboe den. Den hæver Dampe op fra Hav og
fra Land, holder dem opløste i sig eller i Skyernes Reservoirer,
og slipper dem atter ned, som Regn eller Dug, naar de behøves.
Den bringer Solens Straaler til at afvige fra sin Vei for at skaffe
os den deilige Morgenrøde og Aftenens Tusmørke; den spreder og
Orkaner.
Luftens Kræfter.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
