- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
21

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Golfstrømmen.

21

ere Golfstrømmens Vande salte, Mississippiens derimod ferske, og
Følgen maatte blive, at den Mexikanske Havbugt i Tidens Løb
vilde blive et Ferskvandshav, medmindre den havde et
uudtømmeligt Saltleie paa Bunden eller blev forsynet fra undersøiske
Saltkilder; Intet af dette har Rimeligheden for sig.

60. Livingston’s Argumenter bleve ansete som afgjørende, og
denne byggede paa Levningerne af den Theori, han saa
fuldstændigt havde omstyrtet, en anden, der gik ud paa, at Golfstrømmens
Hastighed „var afhængig af Solens Bevægelse i Ecliptiken, og den
Indflydelse, som den udøver paa Atlanterhavets Vande."

61. Men den Mening, som blev meest almindelig antaget, og
som fandt størst Tiltro hos de Søfarende, var en, der blev
fremsat af Franklin. Ifølge denne skulde Golfstrømmen være
foranlediget ved Passatvindene, der trykkede Vandet foran sig ind i
det Caraibiske Hav, og saaledes der foranledigede en Ophobning,
som søgte sin Udvei i den store Strøm, vi her behandle.

62. Vi kjende Exempler paa, at Vandet i den ene Ende af
en Indsø eller Canal er blevet ophobet paa den anden Endes
Bekostning. Trykket af Passaterne kunne hjælpe til at give
Golfstrømmen dens Hastighed, men ere disse Vinde alene istand at
give en saa mægtig Vandmasse et saadant Moment, at den
formaaer at række frem ligefra Amerika og til Europas Kyster?
Fornuften tilsiger, og Undersøgelser vise os, at de ikke formaae
dette. I den Hensigt at komme til Kundskab om Middeltallet af
Dage om Aaret, i hvilke de nordostlige Passatvinde virke paa
Strømmene i Nordatlanterhavet mellem 25° Nord. Brede og
Ekvator, har man af Logbøgerne samlet ikke mindre end 380,284
Iagttagelser angaaende Styrken og Retningen af Vinden i dette Strøg.
Man har af disse fundet, at nordostlige Vinde gjennemsnitligt kun
i 111 Dage af Aaret ere de forherskende, medens derimod de
sydvestlige i hele den øvrige Tid modvirke hines Indflydelse paa
Strømningen. Er det da tænkeligt, at Nordostpassaten, ved kun
at blæse i en Trediedeel af Aaret, kan bringe Golfstrømmen til
at løbe bestandigt, og uden at rette sin Hastighed hverken efter
dens Styrke eller Varighed?

63. Herschel paastaaer, at den kan, og at Passaten altsaa er:
den eneste Aarsag; rigtignok ikke ved at foranledige en
„Ophobning af Vand" i de vestindiske Have, men ved at rnlle
Vandpartikler foran sig omtrent ligesom Billardkugler paa et Bord.
Han fraskriver Fordampning, Temperatur, Salte og Muslinger

Livingston’a
Theori.

Franklin’s
Theori.

Indvendinger
herimed.

Herschels
Forklaring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free