Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
, Capitel II.
enhver væsentlig Indflydelse paa Strømmene i Havet, Ifølge ham
ere Vindene de hovedsagelige Aarsager til disse.
64. Var denne Theori rigtig, maatte alle Strømme i Havet
sætte med Vindene, og naar de stødte mod Kysten, blive kastede
tilbage fra den efter samme Regel som for Billardkuglerne; de
maatte forlade Landet under samme Vinkel, som de ansloge det
med. Men det er saalangt fra, at dette er Tilfældet, at tvertimod
ikke een af de stadige Strømme i Havet hverken gjør et
saadant Tilbagespring eller følger Vindenes Retning. Golfstrømmen
løber, baade idet den forlader den Mexikanske Havbugt, og
mangfoldige Mile, efterat den er kommen ud i Atlanterhavet, imod
Passaten; under endeel af dette Løb gaaer den ret op i Vindøiet.
Den Japanesiske Strøm — „det Stille Havs Golfstrøm" — gjør det
samme. Mosambik - Strømmen løber sydefter imod Passaten, og
skifter ikke med Mon sonen. De isførende Strømme fra Norden
gaae imod Vindenes Retning. Humboldts Strøm har sit Udspring
i Havene langt søndenfor de tropiske Farvande, hvor de „herlige
Vestenvinde" blæse næsten med Passaternes Regelmæssighed, men
med den dobbelte Styrke. Og dog løber denne Strøm, istedetfor
at sætte sydostefter med Vindene, nordefter imod dem. Disse
Strømme ere de store og hovedsagelige i Havet; de ere de store
Aarer og Arterier, igjennem hvilke dets Circulation foregaaer. I
alle Tilfælde, og uden Hensyn til Vindene, flyde de varme Vande
mod Polerne, cle kolde mod Ekvator. Og de gjøre dette, ikke paa
Grund af Vindene, men tiltrods for disse, og formedelst de
selvsamme Kræfter, som bringe dem til at blæse. De ere en Følge
af Havets stedsevarende Bestræbelse efter at gjenoprette den
Ligevægt, som Hede og Kulde, Fordampning og dets Beboeres Arbeide
med at udsondre fast Materie, uafladeligt bidrage til at forrykke,
ä 65. Hvis Vindene foranledigede de øvre, hvad skulde saa
bevirke de lavere eller Modstrømmene? Dette Spørgsmaal er i
sig selv nok til at kaste Tvivl over den Vindenes Magt, som hiin
berømte Lærde forfægter. „Flaskerne" sige ogsaa paa sin tause
Maade det samme. De Flasker, der kastes overbord for at give
Underretning om Strømsætningen, ere tildeels over Vandet.
Vinden har Indflydelse paa dem, og dog har man af alle de
mangfoldige saadanne, som have været kastede overbord i
Nordatlanterhavets eller det Caraibiske Havs Passatfarvande, ikke fundet
nogen, som har drevet med Vinden; samtlige drive medstrømmen
og næsten i ret Vinkel mod Vindens Retning.
Indvendinger
herimod.
Vindene ikke
Aarsagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
