Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 , Capitel II.
paa Grund heraf, hvis Modstanden kun var ringe, nærme sig
Polerne i en Spiral, og gaae mod Øst med en større og større
relativ Hastighed, indtil den endelig vilde naae Polen, og fare rundt
denne med en Hastighed af næsten 250 Miil i Timen. Naar den
da blev til Vand, og tabte sin Hastighed, vilde den nærme sig
Troperne i en lignende Spiral, men af modsat Retning. Ifølge det
Fremsatte skulle alle Polarstrømme løbe i noget vestlig Retning,
alle Strømme fra Ekvator i noget østlig. Lad os nu tænke os,
at vor antagne Klodes Kjerne fik nøiagtigt samme Skikkelse som
Landet paa vor Jord, saa at altsaa Fastlandet, Havets Bund, Øer,
Grunde o. s. v. bleve aldeles, som de ere paa Jorden. Det
eens-formige her fremstillede Strømsystem vilde nu blive afbrudt af
Hindringer og locale Aarsager af forskjellige Slags, som ulige
Dybde, Kystliniernes Form m. m., og vi vilde paa enkelte Steder
have Strømme, der i Masse og Hastighed overgik andre. Men
alligevel vilde der være et System af Strømme og Modstrømme
mellem begge Polerne og Ekvator. Kunne nu ikke de kolde Vande
fra Norden og de fra den Mexikanske Bugt kommende varme,
der ved Tropernes Hede ere gjorte lettere, og som i Virkeligheden
danne saadanne Strømme og Modstrømme, ialfald til en vis Grad
siges at indtage samme Forhold til hinanden som i vort Exempel
Vandet og Olien?
3 78. I Overeensstemmelse med de her antydede Love maae
Polarvandene have en stadig Tilbøielighed (Pl. IX) til at strømme
mod Ekvator, de tropiske derimod til at flyde i modsat Retning.
Captain Wilkes har paa en Undersøgelsesreise, foretagen for de
Forenede Stater, ved Ekvator krydset en saadan nordlig
Understrøm, som var 50 Mile bred.
79. Den Eiendommelighed ved Golfstrømmen, som meest
paafalder de Søfarende, er den skarpe Begrændsning af dens Kanter,
især ved den inderste Rand. Der er den som en Linie paa
Vandet. Saa langt som op til Carolina kan man see denne Linie,
der seer ud som en grønagtig Kantning paa Blaat, idet den
tropiske rene Indigofarve staaer i smuk Modsætning til Kystvandets
smudsige Grønne. Det er denne tilsyneladende Utilbøielighed
hos de varme Vande til at blande sig med de kolde, som
forundrer og paafalder. Vi gjenfinde dog saa at sige den samme
Utilbøieligded hos andre Vædsker, men den er gjerne efter mindre
Maalestok og ikke saa paafaldende.
Varmestrømme
mod Polen,
kolde mod
Ekvator.
Kanterne af
Golfstrømmen
mærkelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
