Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golfstrømmen.
29
80. Naar vi slippe varmt og koldt Vand ind i vort Badekar,
ordner det sig gjerne i Lag efter Temperaturen, og kræver
temmelig heftig Omrøren for at sammenblandes og bringes til
eens-formig Varmegrad. Der er samme Utilbøielighed til
Sammenblanding hos Floder af klart og mudret Vand. Dette sees tydeligt
af Missouris røde Vande og de mørke i øvre Missisippi; thi længe
efter deres Sammenløb kunne begge disse Floders Vand skjejpes
fra hinanden. Der behøves Kraft til saa at sige at drive
Partiklerne af det ene Vand ind blandt dem af det andet; thi Trægheden
modsætter sig Bevægelsen hos Vædsker, der allerede have ordnet
sig i Lag, Linier eller Samlinger.
81. I Havet bidrager den bestandige Dønning og Bølgernes
Bevægelse til at overvinde denne Træghed, og det er mærkværdigt,
at de samme Aarsager, ved at blande Golfstrømmens og dens
Grændsevande med hinanden, ikke snarere tilintetgjøre deres
Adskillelse og udslette Sporene af den. Men Golfstrømmens Vande
skille sig fra dem paa Kysten, ikke alene i Farve, Gjennemsigtighed
og Temperatur, men ogsaa i specifik Vægt, Salthed (§ 83) og
rimeligviis ogsaa ved andre Egenskaber. Det er derfor muligt, at
de kunne have en for dem eiendommelig Sammenhængskraft eller
Ordning af deres Moleculer, som endmere hindrer dem i at blande
sig, og derved bevarer deres Begrændsning saa tydeligt.
82. Iagttagelser, anstillede i dette Øiemed, have viist, at
Kobberhuden paa Skibe lider mere, naar de krydse i vestindiske
Farvande, end andetsteds. Dette peger hen paa, at Vandene i det
Caraibiske Hav og i den Mexikanske Havbugt, fra hvilke
Golfstrømmen føres, maae have en eller anden Egenskab, der virker
ødelæggende paa Kobberet.
83. Saavel Virkningen paa Kobberet som den blaae Farve tyde
hen paa en større Saltholdighed end hos Søvand i Almindelighed,
og dette bekræftes af Salinometret. Dr. Thomassy, en fransk Lærd,
som meget har beskjæftiget sig med Tilvirkningen af Salt ved
Fordampning i Solen, har berettet, at han med et meget fiint
Instrument har prøvet Saltmængden i Vandet paa en Reise til de
Forenede Stater. Han fandt, at det i den Biscayiske Bugt holdt 3J/.2,
i Passaten 44/1(, og i Golfstrømmen, udenfor Charleston, 4°/0, uagtet
Amazonen, Mississippi og andre Floder samt de vestindiske Skyer
havde afgivet sine Vande for at gjøre det mindre salt.
84. Nu ledes man naturligt til at spørge om Aarsagen til, at
hine Vande, hvorfra Golfstrømmen har sit Udspring, ere saltere
Exempler.
Aarsager.
Virkning paa
Kobber.
Saltholdighed.
Virkende
Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
