Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
, Capitel II.
end de i Havet, hvorigjennem den løber. Der ere Kræfter, som
ere i Virksomhed i de forskjellige Dele af Oceanet, og som bidrage
til at gjøre Vandet i et Strøg saltere og tungere, og i et andet
ferskere og lettere, end i Søvand i Almindelighed. Saadanne ere
Skaldyrene, der udsondre faste Bestanddele til sine Bygninger, og
saadanne ere Varme, Udstraaling, Fordampning og Nedbør. I
Ha^ts Passatstrøg (PI. VIII) er gjerne Fordampningen i Overskud
af Nedbøren, i Strøgene udenfor Vendecirklerne er det Modsatte
Tilfældet; thi Skyerne give der mere Vand fra sig, end Vindene
tage op, og det er i disse Strøg, at Golfstrømmen flyder ud i
Atlanterhavet. Langsmed Ostindiens Kyster beløber Havets
Fordampning, hvor Iagttagelser ere gjorte, sig til 3/4 Tomme dagligt.
Antage vi, at den i Atlanterhavets Passatstrøg kun beløber sig til
V-i Tomme dagligt, vil dette udgjøre aarligt 15 Fod. Ved Havets
Fordampning undviger kun det ferske Vand; Saltene derimod blive
tilbage. Nu indeholder et 15 Fod dybt Lag af Søvand, der er saa
bredt som Passatbeltet i Atlanterhavet, og som rækker tvers over
dette, en ganske uhyre Mængde Salt. Den store Ekvatorialstrøm
(Pl. VI), som ofte flyder fra Afrikas Kyster tvers over
Atlanterhavet ind i det Caraibiske Hav, er en Strøm paa Overfladen; det
er høist rimeligt, at denne bærer derind en stor Mængde af de
Vande, som have forsynet de tørstige Passatvinde med ikke
saltholdige Dampe. Hvis dette er Tilfælflet, — og det har megen
Sandsynlighed for sig — da have vi maaskee lier opdaget Sporet
af en Kraft, som gjør det Caraibiske Havs Vande saltere og
tungere end almindeligt Søvand af samme Temperatur.
85. Det kan være ligegyldigt med Hensyn til Rigtigheden af
det Princip, hvorfra vi her gaae ud, om den aarlige Fordampning
fra Atlanterhavets Passatstrøg beløber sig til 15, 10 eller 5 Fod.
Vist er det, at kun en Deel af det Vand, som fordamper fra denne
Deel af Havet, falder ned igjen der, hvor det optoges i Skyerne.
Men disse føre det bort med sig til Egne udenfor Troperne, og
slippe det ned paa Land som i Hav. Paa Landet falder mere
Vand end der igjen borttages ved Fordampning; thi en stor Deel
indsuges af Jorden, nærer Kilderne, og flyder i Floderne tilbage
i Havet. Antage vi, at Nedbøren i hine Egne udenfor
Vendecirklerne overstiger Fordampningen med tolv Tommer, eller endog blot
med to, saa er det dog tolv eller to Tommer fersk Vand, som
udgydes i disse Egnes Have, og som derved formindske Havvandets
specifike Vægt. Der vil deraf opstaae en dobbelt dynamisk Virkning
Fordampning
og Nedbor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
