Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
, Capitel II.
utallige Regndraaber at falde, og trykke under deres Nedfalden
Luften til Siden med stor Kraft. Dette, siger Espy, er Aarsagen
til, at man ofte finder Yinden at blæse ligesom ud fra Centret af
heftige Regnskurer. — 6. Det er sandsynligt, at Electriciteten,
især i Lynveir, bidrager til at frembringe Bevægelse i Luften, og
saaledes ogsaa kan blive at henregne blandt de Kræfter, som
fremkalde Vindene. Det antages dog, at disse hovedsageligt
bevirkes paa de under 2, 3 og 4 nævnte Maader.
149. Alle disse Maader, enten enkeltviis eller i Forening,
frembringe Luftfortynding, formindske Trykket, og fremkalde en
Luftstrømning indad fra begge Sider. Espy har ved Iagttagelser
fundet, at Stormene i de Forenede Stater, selv de, der opstaae i
Mississippi Dalen, bevæge sig østover, og ofte gaae ud i Havet for
at følge Golfstrømmen i dens Løb. Vi have tidligere seet, at
Stormene østenfor gjøre det samme. Ligefra Bernini til de store
Banker sender Golfstrømmen op Masser af Dampe; disse ere lettere
end Luften, og maae altsaa bevirke et fortyndet Strøg i
Atmosphæren over Strømmens Løb. Naar disse Dampes bundne Varme
atter bliver fri, maa en større Fortyndelse opstaae, og vi kunne
saaledes tænke os, at der i Luften maa være saa at sige en
Afstøbning af Golfstrømmen, hvori Barometret som oftest maa staae
lavt, og mod hvilken Vinden ofte maa blæse fra begge Sider.
Maaskee have vi heri Forklaringen paa, at Storme baade fra
Atlanterhavet og fra Amerika blæse mod Golfstrømmen, og derefter
følge dens Løb. Paalidelige Iagttagelser vilde være meget ønskelige
for at oplyse nøiere om dens Meteorologi.
150. Sømændene frygte Stormene i Golfstrømmen mere end
hvorsomhelst ellers paa Havet. Dette er dog ikke alene paa Grund
af Vindens Heftighed, men ogsaa fordi Søen der er „fæl".
Navnligt er dette Tilfældet, naar Vinden blæser i en Retning, der er
forskjellig fra Strømmens Løb.
161. Lige til Slutningen af forrige Aarhundrede gjættede
Sømændene sig ligesaa meget til sin paaværende Plads, som de
beregnede den. Det hændte ofte, at Skibe, der skulde til Boston,
gjorde Land ved New-York, og syntes, at dette var nok saa godt.
Chronometerne, der nu ere saa gode, vare dengang temmelig
upaalidelige; de nautiske Tabeller vare unøiagtige, og kunde give en
Feil af 30 Minuter eller mere i Længde. Instrumenterne gave
ligesaa mange Grader feil, som de nu give Minut er; thi
„Astro-labium" og andre Instrumenter havde endnu ikke givet Plads for
Fortyndet Luft
over Golfstr.
Svær Sø i
Golfstrømmen.
Tidligere Navi
gering
vanskelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
