Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
, Capitel II.
og vide vel, hvor dræbende den Luft bliver, som ikke kan vexles.
Derfor har Yinden faaet sine „Omgange", og vi kunne neppe
tænke os saadanne, der bedre opfyldte Øiemedet, end de, vi her
have udviklet.
187. Det synes, som om vertical Bevægelse i Luften er af
ikke mindre Vigtighed, end den horizontale, som vi kalde Vind.
Den ene er en Følge af den anden. Da Vinden som alle andre
Legemer søger at tage den korteste Vei, og altsaa stræber at følge
Storcirklen, maa den overalt, undtagen naar den blæser som
Østen-eller Vestenvind i Ekvator, skjære forskjellige Parallelcirkler, og
den vil da enten trække Luft ned til sig fra oven, eller trænge
saadan ud over sig, alt eftersom den blæser mod Ekvator eller
mod Polerne. Paa begge Maader vil vertical Bevægelse opstaae,
og man kunde maaskee endog sige, at Vinden var afhængig af
og en Følge af saadanne verticale Strømninger; ialfald ere de
meget nøie forbundne. Vi have forhen (§ 148) seet, hvorledes Vind
opstaaer ved Dannelsen af Vanddampe, men denne Vind er gjerne
saa svag, at den neppe er mærkbar. Bliver derimod den
opstigende Damp fortættet, og dens bundne Varme derved frigjort i
de høiere Luftlag, have ofte voldsomme Storme været Følgen.
188. Tænke vi os, at den Overflade, fra hvilken
Fordampningen foregaaer, eller paa hvilken Fortætningen skeer, at være
paa den nordlige Halvkugle, og saa stor, at den bevirker en
Til-strømmen langveis fra, saa vil den Luft, som blæser søndenfra,
bevirke opstigende Strømning; den, som blæser nordenfra, en
nedstigende. Da al Luft i Bevægelse søger at tage sit Løb efter
en Storcirkel, og da alle saadanne skjære hinanden, maae alle
Vinde blæse i Linier, der enten nærme sig til eller fjerne sig fra
hinanden, og følgelig maae alle Vinde enten trække Luft ned til
sig, eller trænge Luft ud over sig.
189. Den Tilbøielighed, som Luften i Bevægelse har til at
følge Storcirkelen, bliver modvirket af den daglige Omdreining,
eller af Vindtrykket, naar den blæser mod et fælles Centrum, som
i en Cyclone (Hvirvelstorm). I intet Tilfælde bliver den ganske
hævet, men i alle bliver dog Vinden nødt til at afvige fra
Storcirkelens Bane, og bevæge sig enten i Spiraler omkring et Punkt
paa Jorden, eller i loxodromiske Linier om dens Axe. I begge
Tilfælde maa den stadigt skyde Luft fra sig eller trække saadan til sig.
190. Der kunne være flere Luftlag over hinanden, som
bevæge sig i forskjellige Retninger, og i hvilke altsaa forskjellige
Vertical
Bevægelse.
Alle Vinde
bevirke Vertical-strømme.
Afrigelse fra
[-Storcirkel-Banen.-]
{+Storcirkel-Ba-
nen.+}
Forskjellige
Luftlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
