Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atmosphæren.
73
Vinde blæse. Hvormange saadanne Lag der kunne være mellem
Jordens Overflade og det Øverste af Atmosphæren, vide vi ikke.
Vi see ofte i Skyregionen flere af dem paa eengang, og skjelne
dem fra hinanden ved deres Skyer, der drive i forskjellige
Retninger. Saadanne Lag ere Drev og Hjul, Udvexlinger i Luftens
store Maskineri. Vi have (§ 186) seet nogle af deres Forretninger.
191. Vi have seet, at Lovene for Bevægelsen, Tyngdens Kraft
og Jordens Dannelse alle virke i Forening for at bringe enhver
Vind, som blæser, til enten at trykke Luft op i Høiden eller at
drage saadan ned til sig. Lægge vi hertil Stormkongen, som farer
gjennem Luften, udsender Hvirvelvinden, Cyclonen, Tornadoen eller
Orkanen, saa have vi Kræfter nok til at røre og bevæge, blande
og gjennemælte det Hele til en eensartet Masse. Ved denne
stadige Omrøren, denne uafladelige Bevægelse, Blanding og
Strømning bliver vor Jords Bedækning af Luft holdt i den Tilstand,
som udfordres til alt Livs Velvære. Hvert Aandedræt, vi drage;
hver Ild, vi antænde; hvert Græsstraa, som voxer eller
forraad-ner; hver Flamme, som skinner og brænder — føier Noget, der
er skadeligt, til, eller borttager Noget, der er sundt, fra den os
omgivende Luft. Flittige og arbeidsomme maae derfor isandhed
de Kræfter være, som have det Hverv at opretholde Atmosphæren
i sin rigtige Sammenblanding; de skulle holde det indbyrdes
Forhold vedlige iblandt dens Dele, fordele og ijerne skadelige Stoffer,
og holde den stedse beredt i fuldstændig Renhed for Alle dem,
som aande og nære sig i den.
192. For endeel Aar siden lod det franske Aeademi samle
Prøver af Luft fra forskjellige Egne af Jorden. De dygtigste
Che-mikere vare, uagtet de omhyggeligste og nøiagtigste
Undersøgelser, ikke istand til at opdage endog det mindste Spor af Forskjel
i Bestanddelene hos nogen af Prøverne, ikke engang hos dem fra
denne og hiin Side af Ekvator. Dette viser os, hvor fuldstændigt
disse Kræfter udføre sit Hverv. Og dog kræver det organiske Liv
i den ene Halvkugle langt mere Næring af Luften end i den
anden, og disse Kræfter have derfor langt flere Uligheder at udjevne
paa det ene Sted end paa det andet. Vor Halvkugle er langt
rigere paa Liv, og forbruger langt mere Luft, end den sydlige.
I vor Halvkugle har den menneskelige Familie opslaaet sit
hovedsagelige Arnested. Uagtet alle de Ilde, vi tænde om Vinteren,
al den Grøde, vi avle om Somuieren; uagtet alle vore Verksteder,
vore Dampmaskiner og vore glødende Ovne, der arbeide baade
Bevægelse i
Luften.
Luftens
Eens-artethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
