Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atmosphæren.
77
Deel af Kansas i Amerika. Thermometret steg da til 39°, og den
glødende hede Luft dreves over Landet af en temmelig frisk Kuling,
der varede i noget over fire Timer*). Man kan maaskee forklare
dette Phænomen paa følgende Maade. Yi ville antage, at Luften
er rigelig ladet med Fugtighed, og at den har en Temperatur af
f. Ex. 22 medens Barometret staaer paa 30 Tommer. Denne
Luft stiger nu af en eller anden Aaarsag op, og dens Vanddampe
begynde at fortætte sig, hvorved disses bundne Varme bliver fri.
Vi antage nu, at denne Luft stiger op til en saadan Høide, at
dens Temperatur, om den var tør, vilde synke ned til Frysepunktet.
Men den er ikke tør, men derimod fugtig, og den Mængde Varme,
som bliver fri ved Fortætning, er maaskee saadan, at den hæver
dens Temperatur 9° f. Ex. Den vil altsaa have en Varmegrad,
der er 90 høiere end den normale (0 °) i det Strøg, hvor den er.
Bringes nu denne Luft ved en eller anden nedstigende Strømning
atter ned paa Jordens Overflade, og udsættes for samme
barometriske Tryk, som før, saa vil dens Temperatur ikke som da være
22°, men 22+ 9° = 31°. Den er saaledes bleven varmere ved at
stige op, give Slip paa sin Fugtighed, og atter stige ned igjen.
Paa det Strøg, hvor saadan Luft bringes ned, vil man da have en
overordentlig høi Varmegrad for et kortere eller længere Tidsrum.
201. Vi see nu for os Vindenes almindelige Løb i „deres
Omgange", ligesom vi see det almindelige Løb af Vandet i en Flod.
Der ere i en saadan mange Ujevnheder i Bunden, mange
Uregelmæssigheder etc., som foraarsage Hvirvler og Bagevjer i
Hovedstrømmen, men dennes almindelige Retning vil dog derved ikke
blive forandret. Paa samme Maade forholder det sig med Luften
*) Under Corvetten Eliidas Ophold i Ferrol i 1863 begyndte Thermometret,
der ellers normalt stod paa omkring 15", en Søndag Formiddag betydeligt
at stige. Det var aldeles stille; Yarmen tiltog efterhaanden saaledes, at
Thermometret ved Middagstid stod paa 30° i Skyggen, og Luften var tør
og brændendej som om den kom ud af en Ovn. Under Dæk var
Temperaturen ret behagelig, men paa Dækket var den i høi Grad generende.
Dette vedvarede til omtrent Kl. 4 om Eftermiddagen, da en overmaade
heftig Stormbyge trængte sig med Voldsomhed ind gjennem det af høie
Fjelde begrændsede trange Indløb. Dens Vei betegnedes med drivende
Skum paa Vandet og hvirvlende Støvsøiler paa Land, eftersom den med
voldsom Hurtighed skred frem. Den naaede Skibet, foer med et Hviin
gjennem Takkelagen, bragte det til at drive for sine Ankere, og drog videre
paa sin Vei, efterladende en laber Briis og en Temperatur, der kun lidet
, afveg fra den sædvanlige.
Vinden i dens
Omgange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
