- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
78

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

, Capitel II.

og de foranderlige Vinde, vi have under vore Breder. Have vi da
ikke god Grund til at sige, at Vinden i „dens Omgange", hvor
lunefuld den end kan synes, dog er ligesaa meget underkastet Love,
ligesaa lydig mod givne Bestemmelser, som Morgenstjernerne vare
det, da de første Gang „sang tillige" (Job. 38, 7.)

202. Der ere idetmindste to Kræfter, som virke til at drive
Vindene gjennem deres Omgange. Vi have betragtet den, som
bringer dem til at bøie mod Øst, naar de blæse mod Ekvator, og
mod Vest, naar de blæse mod Polerne; vi have ogsaa berørt den
Kilde, som bevirker, at de blæse mod Nord og Syd. Man antog
tidligere, at Passatvindene bleve dragne ned mod Ekvator alene
ved Solstraalernes directe Virkning paa Luftlagene der. Disse bleve
derved opvarmede, udvidede og bragte til at stige; heraf fremstod
en Luftfortyndet, der igjen fremkaldte en Tilstrømning baade fra
Nord og Syd. Da Solen virkede med størst Kraft ved Ekvator,
maatte ogsaa Luftens Opstigning og Vindenes Møde foregaae her.
Dette var Paastanden, og saaledes antog man det for at være.

203. Men istedetfor at virke kraftigst, naar Solen er i Ekvator,
have dens Straaler størst Indflydelse der, hvor de falde verticalt.
Var det altsaa alene den directe Ophedning fra Solen, der bevirkede
Passaterne, maatte disses Mødested rette sig meget mere efter
Solens Declination, end nu er Tilfældet. Men dette Mødested er
hverken ved Ekvator eller hvor Solen er vertical. Det er i
Middeltal mellem 50 og 10 til 12 0 Nord. Det er paa den nordlige
Halvkugle, uagtet Jorden under den sydlige Sommer er i Perihelium
(nærmest Solen), og altsaa af den verticale Solstraale modtager
Vi s mere Varme, end under vor Sommer, da den er i Aphelium
(længst fra Solen). Den sydlige Sommer er derfor i Virkeligheden
varmere end den nordlige; men desuagtet blæser Sydostpassaten
over paa den nordlige Halvkugle, og fører saaledes Luften bort
fra denne hede sydlige Sol. Igjennem 193 Dage af Aaret blæser
den over Linien imellem 0° og 5° Nord, medens derimod
Nordostpassaten overmaade sjelden naaer engang saa langt som til
Ekvator.

204. Man har fundet, at Skibe seile hurtigere i Sydostpassaten
end i den anden Passat, og at den førstes aarlige Varighed er
større end den sidstes. Af Logbøgerne for Skibe, der have tilbragt
ikke mindre end 166,000 Dage med at seile gjennem disse to
Vindbelter, har man fundet, at Gjennemsnitsfarten i Sydostpassaten
mellem 30° og 0° er omtrent 8, og at dens aarlige Varighed er

Kræfter, som
drive Vindene.

SoleiisVirkning

Passaterne
ulige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free