Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Capitcl V.
60° Nord Brede, for at see, om vi her have Havoverflade nok til
at forsyne med Regn de 500,000 Kvadratmile vandførende Strøg,
som her omhandles. Hele Overfladen af denne Deel af
Atlanterhavet er ikke 300,000 Kvadratmile, og udgjør saaledes ikke mere
end V30 af vor Klodes hele Havoverflade, medens de nævnte Strøg
udgjøre omtrent lj6 af hele Landets Areal. Forholdet mellem Land og
Vand paa hele Jordkloden er omtrent som 1 til 3, og den Udstrækning
af Havflade, som skulde give Regn for hine 500,000 Kvadratmile,
maatte altsaa være 1,500,000 Kvadratmile istedetfor 300,000.
224. Uagtet Physikens store Fremskridt i den senere Tid,
kjende vi dog endnu kun meget lidet til den Udstrækning, i hvilken
den daglige Fordampning foregaaer fra Havet. Af de Forsøg, vi
iland kunne anstille med Vand i et Fad eller andet fladt Kar,
kunne vi ikke gjøre paalidelige Slutninger til, hvad eier foregaaer
paa Havet. Søvandet er nemlig salt, og fordamper ikke saa let
som det ferske. Desuden er den Vind, som blæser over vort Fad
iland, i Almindelighed temmelig tør. Den kommer fra Bjerge eller
Sletter, hvor den kun har fundet lidet Vand at drikke; den er
derfor tørstig, naar den naaer Iagttagerens Kar, og den opsuger
Vandet med Begjærlighed. Havde det samme Kar staaet paa
Havfladen, vilde Luften have strøget hen over Vandet, forinden den
naaede det, og altsaa allerede være temmelig ladet med Fugtighed.
Iagttagelserne iland tillade os derfor ikke at slutte os til, hvad
der foregaaer paa Havet. Der er kun een Maade, hvorpaa vi
nogenlunde nøiagtigt kunne bestemme den virkelige Fordampning
fra Havet, og denne er, som skeet er med Mississippien, at maale
den Vandmasse, som af Floderne føres i Havet.
225. Monsonerne afgive den Regn, der føder Indiens Floder,
ligesom Atlanterhavets Passatvinde give den. der fylde Floderne i
Mellem- og Sydamerika. Regnmaalere, som vise os den aarlige
Regnmængde i disse Egnes vandførende Strøg, og Flodmaalere, der
angive den aarlige Vandmasse, der udtømmes fra de fornemste
Vasdrag, vilde give os Midler til at bestemme Fordampningen,
idetmindste for nogle Dele af Havet, og især for Passatstrøgene i
Atlanterhavet og Monsonregionen i det Indiske Ocean. Da al den
Regn, som Monsonerne udøse over Landet i Indien, gjennem dette
Lands Floder føres tilbage til Havet, vilde den Feil, vi ved
Slutninger fra disse Maalinger kunde komme til at begaae, neppe for
Fordampningen fra det nordlige Indiske Hav komme til at
overstige en Totusindedeel af en Tomme.
Mindre
Fordampning iland.
Regn- og
Flodmaalere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
