- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
89

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Regn og Floder.

89

226. Den Deel af Atlanterhavet, vi nu beskjæftige os med
(mellem 35 og 600 Nord), har ganske særegne Forholde. Det j
bærer aarligt paa sine Vande mangfoldige store Isbjerge, der
be–gunstige Fortætningen af Dampe langt mere, end ligesaa mange J
Smaaøer vilde gjøre. Der ere varme Vande i dets Midte, og
baade de vestlige og de østlige Vinde, som bringe dets Dampe til
Landet, maae, forinden de naae Kysten, overskjære kolde Strømme
— Golfstrømmens kolde Modstrøm paa den vestlige Side, og den
kolde Havdrift nordenfra paa den østlige. For at see Virkningen
heraf tydeligere, behøve vi blot at kaste Blikket paa det nordlige
Stille Hav, hvor der hverken er Isbjerge eller nogen særdeles
mærkelig Forskjel mellem Strømningernes Temperatur. Irland og
de Aleutiske Øer ligge omtrent under samme Brede. Paa hine
Øer i det Stille Hav regner det uafbrudt hele Vinteren. Paa de
andre Aarstider, sige Sømændene i deres Logbøger, „regner det
taaleligt jevnt hele Tiden". Dette er langt fra at være Tilfældet
endog paa de vestlige Kyster af Irland; thi her er Regnmængden
kun 47 Tommer, eller neppe mere end en Trediedeel af den, som
aarligt falder paa Oonalaska (en af Aleuterne). Aarsagen hertil er
simpelthen den, at de Vinde, som naae Irlands Kyster, ere af
Isbjergene og de kolde Strømninger paa deres Vei berøvede en Deel
af deres Fugtighed, medens det Stille Havs Vinde komme til hine
Øer aldeles mættede med Dampe. Oregon i Amerika, og Frankriges
Kyster ved Biscayerbugten ligge mellem samme Bredeparalleller,
og deres Beliggenhed med Hensyn til Hav og Vind er den samme;
thi mod dem begge blæse de herskende Vinde over store
Havstrækninger. Desuagtet er Regnmængden i Oregon 67 Tommer, i
Frankrige 30. Paa ingen af de Øer, der omgive Europas Kyster,
regner det saameget, som paa dem, der i samme Brede omgive
Amerikas Nordvestkyst. Der falder paa de amerikanske
vandførende Støg dobbelt saameget Regn, som paa de europæiske. Vi
kunne neppe forklare dette paa anden Maade, end ved at antage,
at det Stille Havs Vinde bringe mere Regn end Atlanterhavets.
Og hvad kan være Aarsagen hertil, uden Isbjergene og de kolde
Strømme i dette?

227. Middeltallet af 44,999 Iagttagelser, uddragne af Logbø-]
geme, viser os, at vestlige Vinde blæse i den nordlige Deel af
Nordatlanterhavet i 230 Dage af Aaret, medens de østlige blæse
i 120. De sydvestlige Vinde ere de herskende, og det er vistnok
tvivlsomt, om de bringe med sig til Europa mere Fugtighed, end

Isbjerge
formindske Regnmængden paa
Atlanterhavets
Kyster.

.Lavt Dugpunkt.
?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free